Kategoriarkiv: Projekter

Refleksioner over undervisning – BRICKS

Jeg har på det sidste brugt noget tid på noget udviklingsarbejde sammen med projektet BRICKS med Nicolai Seest og Christian Byrge. Det handler om at udvikle simple klodser med f.eks. forslag til undervisningslektioner, der kan sammensættes på kryds og tværs til et forløb eller bare bruges enkeltvis.

Jeg deltog i et projekt med Nicolai, Christian og tre danske lærere, hvor vi brainstormede omkring verdensmålsundervisning. Vi skulle efterfølgende prøve at udarbejde tre små Bricks hver, og sparre med nogle italienske lærere, der havde gjort det samme.

Det følgende er et forsøg på at samle op på nogle af de refleksioner, jeg gjorde mig undervejs:

Den danske brainstorm

Er verdensmålene aldersbestemte?

Vi startede med at diskutere hvilket emne indenfor verdensmålene, vi skulle koncentrere os om. Vi skulle udvikle noget til mellemtrinseleverne, og nogle af de andre mente, at der så var nogle emner, der egnede sig bedre til indskoling eller udskoling. Jeg blev måske lidt kontrær, for jeg kan jo godt se at det er lettere at undervise indskolingseleverne i havets dyr eller biodiversitet end at undervise dem i infrastruktur, men det rørte åbenbart ved noget principielt i mig: Jeg tror nok som lærer på, at al viden kan forenkles hvis man er kreativ nok, så man kan undervise i det på alle trin. Diskussionen gjorde mig også opmærksom på, om der måske er nogle emner indenfor verdensmålene, som vi aldrig kommer til at arbejde med på et højere niveau, fordi det altid er noget vi arbejder med i indskolingen…

Udarbejdelse af BRICK

Undervisning i verdensmålene eller med verdensmålene?

Vi prøvede hver især at komme med et bud på en undervisningslektion indenfor emnet ”madspild”, præsentere dem for hinanden og hjælpe hinanden med sparring. Her stødte jeg ind i min anden store refleksion: Skal undervisningen være bygget op om et fagfagligt mål i f.eks. matematik eller et læringsmål indenfor verdensmålene (her: Madspild)? Hvis vi gerne vil have verdensmålene integreret i den daglige undervisning, skal vi øve os i det første. Ellers tror jeg kun, at vi lærere finder tid til at inddrage verdensmålene, når vi har projektorienterede uger. Det er en samtale jeg fik lov til at reflektere videre over for lidt tid siden, da jeg mødte Lillian Rohde. Vi talte om, hvorfor lærere ofte ser ”emneuger”, som noget hvor det fagfaglige står standby. Er det muligt at have en tværfaglig undervisning med et tema, hvor der ikke gås på kompromis med f.eks. de matematiske mål?

Det er egentlig en diskussion, der har fulgt mig siden seminariet, hvor jeg skrev eksamensopgave i Storyline metoden. Jeg har matematik og billedkunst på linje, og i alle materialer jeg kunne finde, endte de to fag altid som støttefag, hvor det danskfaglige og Storyline emnet kæmpede om at være i fokus. Det er også en diskussion, jeg fortsat må undersøge…

Brainstorm med de italienske lærere

De italienske lærere havde valgt at koncentrere sig om verdensmålet ligestilling til indskolingen. Det fandt jeg vældig interessant, da min fordom jo er, at vi i Danmark altid ender med at undervise om dyr i indskolingen jf. tidligere diskussion om aldersrettede emner.

Men kulturforskellen var slående. Enkelte bricks om at bytte køn i f.eks. kendte eventyr kunne også være interessante i en dansk indskolingsklasse, men flere af de andre bricks, tror jeg ville falde til jorden, fordi vi ikke har så markante kønsroller, som de åbenbart har i Italien. Jeg tror at en diskussion om drengefarver vs. Pigefarver eller hvilket køn, der kan bestride hvilke jobs ville falde til jorden i en dansk klasse. De ville enten ikke synes at det der var forskel eller lynhurtigt lure, hvor læreren vil hen med sine spørgsmål.

Tid til kerneundervisning vs. refleksioner over praksis

Sådan noget udviklingsarbejde kan virke tidskrævende. Det er ikke altid noget, man kan bruge næste dag i sin undervisning. Mange lærere er desværre så tidspressede, at det kan være svært at overskue mere end næste uges forberedelse. Men hvis man har overskuddet, er det vældigt givende at få muligheden for at reflektere over sin egen undervisning og planlægning. Og nogle gange skal man forstyrres lidt, selvom det kan være frustrerende undervejs og meget lettere bare at gøre som man plejer. For mig er det blevet noget jeg søger, så jeg er sikker på, at jeg bliver ved med at udvikle mig.

Nedenfor er der et billede af de bricks vi kom frem til. Jeg lægger et link ind til dem, når jeg finder det.

Værdipolitik og karameller

Så blev det 9. klassernes sidste skoledag hos os eller karameldag som det hedder i de mindre klasser. For det er jo karamellerne det handler om, det ved alle børn.

Men nu er vi kommet i 4. klasse, så jeg ville udfordre idéen om, at vi altid skal dele alt. I min 4. klasses øjne er der to muligheder: Dele alt eller alle mod alle.

Jeg satte dem op som to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Og derfra fik vi en fantastisk filosofisk samtale som en direkte analog til værdipolitik og velfærdssamfund. Vi talte om fordele og ulemper og om andre muligheder end bare de to ekstremer.

Dele alt: Her så børnene hurtigt ulempen ved at nogle så måske ikke ville kæmpe for karamellerne, og bare lade de andre gøre arbejdet. Og vi talte om, hvordan den filosofi i virkeligheden også kunne føre til et samfund med mindre produktivitet.

Alle mod alle: Den var børnene umiddelbart ikke tilhængere af, da de alle var nervøse for at være dem der sad tilbage med færrest karameller. Men de kunne godt se det retfærdige i at jo mere man kæmper, jo mere får man. Men så var der jo også risikoen i at sidde et sted i klassen, hvor karamellerne ikke nåede hen eller at være den med et dårligt ben, der ikke kunne deltage. Så vi talte om at alle mod alle kun kan betragtes som retfærdig, når man forudsætter at alle har samme muligheder.

Men så var der jo også muligheder mellem de to yderpunkter. Som f.eks. at betale halvdelen af sine karameller i skat til omfordeling. Eller at beholde dem alle selv, og så give til velgørenhed – altså give det antal man har lyst til, til præcis dem man har lyst til.

Her kan ulempen være at styre sin egen dårlige samvittighed, hvornår har man givet nok? Eller har man givet til de rigtige? Samt det magtforhold man udtrykker overfor den person, der er nødt til at være taknemmelig. Til gengæld kan man også risikere at lukke sig inde, og fralægge sig ethvert socialt ansvar, hvis man forventer at alt er klaret ved at betale skat.

Til sidst talte vi om, hvor de så sig selv på skalaen. Men måtte man så godt vælge ud fra, hvad der ville gavne én mest i den givne situation? Vi talte om, at det man valgte burde være et princip, der også ville gælde i andre situationer. Men når det er sagt, måtte jeg også fortælle dem, at der er observeret en tendens også blandt voksne, at som man begynder at tjene flere penge gennem livet, ændrer man også holdning til i retning af ikke at ville dele så meget.

Jeg glæder mig til senere at kunne referere tilbage til vores samtale, når vi en dag skal tale om noget lignende i samfundsfag eller filosofi/religion.

Hvor er formålet blevet af?

I de sidste mange år er der kommet meget fokus på synlige mål med undervisningen – hvad skal eleverne lære og hvad er hver enkelt elevs skridt på vejen til at lære dette mål.

Men det er som om at den store fokus har trængt formålet med undervisningen i baggrunden og ophøjet målene til formålet: “Vi skal lave denne opgave i dag” “Hvorfor?” “Fordi vi skal lære at mestre multiplikation”.

Læs resten →

Geogebramesterskaberne

Puha jeg rev to ugers matematik ud af kalenderen i min 2. og 3. klasse og reserverede computerne i alle matematiktimerne. Det er så glad, jeg er for denne konkurrence. Det er tredje år, jeg deltager med nogle klasser, og jeg synes stadig at opgaverne og materialet er godt.

I år skulle vi lave en Math Arts Wall i klassen. Den skulle bestå af mønstre lavet i Geogebra. Da jeg også har klasserne i billedkunst, var det nærliggende at arbejde tværfagligt.