Kategoriarkiv: Matematik mål

Fælles Mål i matematik og de amerikanske Common Core Standards

Den første uge i sommerferien, som vi jo ved ikke er ferie. Men til gengæld er den en dejlig mulighed for endelig at komme i dybden med noget nørdet.

I år har jeg langt om længe fået trawlet igennem de amerikanske fælles mål “Common Core Standards” for 4th til 6th grade.

Jeg har tidligere gjort det for de mindre klasser, hvilket har givet mig en langt dybere faglig forståelse. Men nu har jeg også 4. og 5. klasser, så jeg har længe villet gøre det samme med Common Core Standards for de større klasser også.

Og jo, jeg har brugt to dage på det! Og nej, det behøver du ikke. Jeg har prøvet at skrive ned undervejs, oversætte til dansk og sammenholde med de danske Fælles Mål.

Link til lærerforum

Så hvorfor?

Hvad er det, jeg kan bruge det til, der retfærdiggør at bruge så lang tid?

  • Detaljeret målcirkel
  • Faglig fordybelse
  • Common Core koder

Målcirkel

Jeg har lavet en målcirkel, der dækker målene fra 3.-6. klasse. Ligesom jeg gjorde fra 0.-3. klasse. Men den nye målcirkel var ikke ligeså detaljeret som den gamle, og har ikke virket ligeså godt for mig. Da jeg ikke har været igennem stofområdet for 4.-6. klasse ligeså mange gange som 0.-3. klasse, havde jeg ikke andet at bygge på end Fælles Mål. Og den er godt nok tynd. Den er jo selvfølgelig lavet sådan, så man selv kan formulere og udvælge sine egne læringsmål indenfor områderne. Jeg følte mig dog meget bundet af bogsystemet det første år for at kunne finde nogle mere detaljerede læringsmål. Skal de f.eks. ikke lære noget om kombinatorik og udfaldsrum i trinmålene til 6. klasse? Det eneste jeg kan se i sandsynlighed handler om eksperimenter… I de amerikanske Common Core er læringsmålene og metoderne meget detaljeret beskrevet. Det passer selvfølgelig ikke ind i vores kultur omkring lærerens frihed til at undervise på sin egen måde, men det er super godt som inspiration.

Min målcirkel gør det muligt for mig ikke at være så afhængig af mit bogsystem. Det er en frisættelse, der gør at man bedre kan integrere flere interessante aktiviteter og undersøge matematiske problemer, der opstår i klasserummet sammen med børnene.

Faglig fordybelse

Det er interessant at se, hvordan man andre steder vælger at introducere forskellige emner i matematikken på andre klassetrin samt med hvilket fokus de præsenteres f.eks. er omregning af måleenheder beskrevet i Fælles Mål som et område for 7.-9., mens det ligger i 4th grade Common Core. Jeg har valgt, at indsætte området i min egen målcirkel 4.-6., da jeg synes det er noget, mine elever støder på og har brug for en forståelse for tidligere end 7.-9. klasse. I Fælles Mål ligger koordinatsystem, som noget der arbejdes med i fase 3 i 0.-3. klasse, mens det præcis samme område går igen i fase 1 og udvides i fase 2 i 4.-6. klasse. I Common Core introduceres koordinatsystemet først i 5th grade, fordi det er her de kommer til at skulle bruge det til vise sammenhænge. Jeg synes det giver mening eftersom koordinatsystemet i 3. klasse bliver præsenteret uden nogen særlig sammenhæng til virkeligheden. Jeg har dog endnu ikke valgt at undlade at have om koordinatsystemet i 3. klasse, men måske er det et område, man skulle lægge mindre vægt på.

Måske opstår problemerne, når man prøver at få bogsystemerne til at passe med Fælles Mål, for egentlig er der en tydelig overordnet progression i Fælles Mål, men bøgernes læringsmål blander gerne på tværs af skellet mellem 3. og 4. klasse. Hvilket gør det vigtigt er være tydelig omkring, hvad klassen har arbejdet med, hvis man skal videregive en klasse eller hvis man skifter bogsystem.

Jeg er også inspireret af at se, hvordan de vælger progressionen for deres elever for de forskellige mål. I Fælles Mål kan jeg f.eks. se at vi går fra at tale om plane figurer til at tale om rumlige figurer i 0.-3. klasse og så igen går fra at tale om plane figurer til rumlige figurer fra 4. til 6. klasse (på et højere niveau) – hvor det virker som om de i Common Core finder et område, som de arbejder i dybden med. De danske matematikbogsystemer præsenterer et lille stykke af hvert emne hvert år, som hele tiden bliver lidt sværere. Men det er mange emner for eleverne at sætte sig ind i hvert år, og de når aldrig rigtigt i dybden med et emne. Jeg er begyndt at overveje om det ville være smartere nogle gange at præsentere et emne, når de også er klar til at forstå, hvad man skal bruge emnet til i virkeligheden, og hvor progressionen i emnet ville blive mere tydelig for dem. Der er både fordele og ulemper ved begge metoder. Men det er jo netop det seje ved at blive præsenteret for andre måder, at arbejde på. Man bliver forvirret på et højere plan.

Common Core koder

Og nu til det praktiske! For I de amerikanske Common Core Standards har de været så snedige at påhæfte alle deres mål med unikke koder. På den måde kan de, der laver materialer, let tagge materialerne med de præcise mål, som materialet øver. Og der er en hel bunke materialer derude, som man godt kan bruge i matematik i Danmark selvom de er på engelsk/amerikansk.

Lad os lege at du har nogle elever, der har brug for at træne forståelsen af tiendele og hundrededele, så finder du Common Core koden CCSS.MATH.CONTENT.5.NBT.A.1 og sætter den ind i Word, på Pinterest/Instagram eller på teacherspayteachers.com. Og er det december, kan du skrive Christmas bagefter og se hvad du får osv. Prøv det lige…

Og derfor har jeg brugt to dage på at oversætte og sammenholde Common Core med Fælles Mål. Udover at detaljere min målcirkel, har jeg også lavet et dokument over Common Core koderne, så jeg hurtigt kan finde det jeg skal bruge i en travl hverdag.

Du kan finde begge dele HER

God sommerferie, når du når dertil!

Evaluering og synlig læring

Vi laver tit en masse aktiviteter i matematik. Det giver god energi at arbejde med noget andet end matematikbogen. Men det kræver også noget disciplin for at holde fokus på det, der skal læres eller undersøge hvad vi lærte.

Indtil nu har jeg prøvet at holde styr på den synlige læring ved at hænge min målcirkel op nede i klassen. Jeg sætter en kasse rundt om et mål, når vi går i gang med at arbejde med det. Og når vi synes, at vi har styr på det, så farver jeg målet helt. Nogle gange tager jeg billeder af den og sender til forældrene, og vedhæfter på min årsplan, så de kan se hvor langt vi er. Jeg kan godt lide, at hvis det pludselig skulle ske, at klassen skulle have vikar i længere tid, så hænger der et meget nøjagtigt overbliksbillede på væggen over, hvad vi har arbejdet med.

I år har jeg brugt en del tid på at lave evalueringslogbøger. Det er mapper, hvor jeg har lavet alle målene fra min målcirkel om til elevsprog med “målere”, hvor eleverne kan farve, hvor langt de er med et specifikt mål.

Lige nu undersøger jeg med eleverne, hvordan vi bedst bruger bøgerne. Jeg har ikke fundet en fantastisk metode endnu, den er nok under evig udvikling, men jeg kan se så store fordele i brugen af evalueringslogbøgerne, at jeg holder fast. I øjeblikket er rutinen sådan her:

  1. Efter arbejde med et emne, får eleverne en lyn-evaluering, som jeg retter og vurderer til niveau 1, 2 eller 3
  2. De limer evalueringen ind på en A4 side, som de sætter ind i mappen bag det specifikke mål, og så farver de hvor langt de selv synes de er i deres arbejde med målet. De må gerne farve mere eller mindre end det tal, jeg har skrevet, hvis de synes at de har forstået det til næste gang, eller det bare var held at de kunne opgaven.
  3. Så arbejder vi med emnet differentieret, hvor jeg ved hvem jeg skal give ekstra opmærksomhed, og hvem der har overskud til at støtte de andre.
  4. Og så tager de lyn-evalueringen igen. Den limer de ind ved siden af den første, og farver deres fremskridt med en ny farve. Nogle gange sætter de også opgaver ind bag ved målene, der viser at de har løst noget omkring målet (se nedenfor)

Næste gang jeg starter en klasse op med evalueringsmapper, overvejer jeg at sætte siderne ind med dem løbende, som vi arbejder med de forskellige mål i stedet for at sætte det hele ind fra start. Det tror jeg vil gøre det hele mere overskueligt.

Jeg har også overvejet om det var noget jeg kun skulle gøre med mine specialundervisningsbørn, da de især har brug for at få synliggjort, at de faktisk lærer en hel masse. Men allerhelst ville jeg fortsætte med dem alle, så skriv meget gerne til mig med små tips/erfaringer, hvis du arbejder med noget lignende, skriv også gerne dine dårlige erfaringer.

Jeg har lagt evalueringsmappen, lynevalueringerne og min målcirkel op på bubbleminds, hvis du synes de kan hjælpe dig i din undervisning.

Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Skriv et svar

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret. Læs resten →