Kategoriarkiv: Klasseledelse

Vi faster og øver selvkontrol

Inden fastelavn taler vi om faste.

Vi taler om katolicismens faste i Danmark i gamle dage. Flæskemandag (mandag efter fastelavn) med den sidste dag med kød, Hvide tirsdag – den sidste dag med mælk, æg, mel og sukker (international pandekagedag) og Askeonsdag, hvor vores faste begynder.

Nogle børn vælger at faste med skærm. Det er et populært valg, som de tit har hørt er usundt. Andre vælger at lade være med at spise slik og søde sager.

Det vigtige er, at det er en dårlig vane, som man gerne vil af med, men som er svær nok til, at man skal bruge en god mængde selvkontrol. Vi taler om hvorfor selvkontrol er vigtigt at kunne, hvis man gerne vil opnå noget i livet. Vi ser en af de mange videoer, der er på youtube med marshmallow eksperimentet. Hvad bruger børnene af strategier? – give sig selv lov til lidt; tænke på noget andet; kigge på skumfidusen og vente; sidde på sine hænder.

Undervejs taler vi om, hvordan det går, hvad der er svært, og hvad der virker for dem, at det er ok ikke at klare det alle dage, og hvorfor det er så vigtigt at øve selvkontrol. På samme tid er det også vigtigt at tale om, hvad der sker, hvis man har for meget selvkontrol. Alt har en balance.

Diplomerne giver jeg dem, når vi begynder, fordi det er flot bare at forsøge. De får hver især også et billede med 40 påskeæg, som de kan farve undervejs. Man må farve et for hver dag, fordi man tænker på det hver dag, hvis man har klaret sit mål den dag, må man også lave mønstre på ægget.

Du kan finde diplomerne og billedet på Bubbleminds.dk

Værdipolitik og karameller

Så blev det 9. klassernes sidste skoledag hos os eller karameldag som det hedder i de mindre klasser. For det er jo karamellerne det handler om, det ved alle børn.

Men nu er vi kommet i 4. klasse, så jeg ville udfordre idéen om, at vi altid skal dele alt. I min 4. klasses øjne er der to muligheder: Dele alt eller alle mod alle.

Jeg satte dem op som to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Og derfra fik vi en fantastisk filosofisk samtale som en direkte analog til værdipolitik og velfærdssamfund. Vi talte om fordele og ulemper og om andre muligheder end bare de to ekstremer.

Dele alt: Her så børnene hurtigt ulempen ved at nogle så måske ikke ville kæmpe for karamellerne, og bare lade de andre gøre arbejdet. Og vi talte om, hvordan den filosofi i virkeligheden også kunne føre til et samfund med mindre produktivitet.

Alle mod alle: Den var børnene umiddelbart ikke tilhængere af, da de alle var nervøse for at være dem der sad tilbage med færrest karameller. Men de kunne godt se det retfærdige i at jo mere man kæmper, jo mere får man. Men så var der jo også risikoen i at sidde et sted i klassen, hvor karamellerne ikke nåede hen eller at være den med et dårligt ben, der ikke kunne deltage. Så vi talte om at alle mod alle kun kan betragtes som retfærdig, når man forudsætter at alle har samme muligheder.

Men så var der jo også muligheder mellem de to yderpunkter. Som f.eks. at betale halvdelen af sine karameller i skat til omfordeling. Eller at beholde dem alle selv, og så give til velgørenhed – altså give det antal man har lyst til, til præcis dem man har lyst til.

Her kan ulempen være at styre sin egen dårlige samvittighed, hvornår har man givet nok? Eller har man givet til de rigtige? Samt det magtforhold man udtrykker overfor den person, der er nødt til at være taknemmelig. Til gengæld kan man også risikere at lukke sig inde, og fralægge sig ethvert socialt ansvar, hvis man forventer at alt er klaret ved at betale skat.

Til sidst talte vi om, hvor de så sig selv på skalaen. Men måtte man så godt vælge ud fra, hvad der ville gavne én mest i den givne situation? Vi talte om, at det man valgte burde være et princip, der også ville gælde i andre situationer. Men når det er sagt, måtte jeg også fortælle dem, at der er observeret en tendens også blandt voksne, at som man begynder at tjene flere penge gennem livet, ændrer man også holdning til i retning af ikke at ville dele så meget.

Jeg glæder mig til senere at kunne referere tilbage til vores samtale, når vi en dag skal tale om noget lignende i samfundsfag eller filosofi/religion.

Må vi arbejde ude?

Ja, hvis I kan koncentrere jer? Og selvfølgelig mener de alle sammen at de kan det. Især hvis det er en vikar, der spørger. Jeg tror jeg har fundet en løsning, der virker for mig… og eventuelle vikarer. Jeg har taget udgangspunkt i de ninjamærker, som jeg i forvejen bruger til klasseledelse. Ninja’en med det sorte bælte kan man optjene, hvis man er fokuseret som en ninja.

Læs resten

Klasseledelse er noget vi leger!

Kender du de stressdrømme, hvor man træder ind i sin 1. klasse og opdager, at det er sådan en dag, hvor der bare sidder 20 små ninjaer? For mig var det nok med de to, der sad til fastelavn.

Alligevel handler mit nye tiltag inden for klasseledelse i min 1. klasse præcis om ninjaer (face your demons). Og det virker! Overvej lige, hvor meget disciplin det faktisk må kræve at være ninja… Læs resten