Forfatterarkiv: SarahKirstein

Kunsten i at videndele med dine kolleger

Ja, jeg mener det er en kunst. Vi vil gerne inspireres, men vi er også konstant udsat for massiv vidensoverload. Jeg bliver nogle gange spurgt, hvordan man kommer i kontakt med lærerne, når man har et vigtigt budskab eller har opfundet den dybe tallerken. Mit svar er desværre ofte:

Du skal kunne skrive det på en enkelt linje og det skal kunne løse en udfordring læreren har i denne eller næste uge.

Jeg vil ikke engang sige at det er sat på spidsen. For vi har så travlt med det, der sker lige nu, og får så mange inputs, at vi har udviklet nogle skræmmende effektive filtre for, hvad der får lov at få vores opmærksomhed.

Men hvordan kan jeg komme til at sparre med mine kolleger om det, jeg lige finder interessant?

  • Døren
  • Opfordring til at læse

Netværk

Svaret er, at det er måske ikke engang sikkert, at du kan det. Jeg arbejder på en lille skole med en masse engagerede kolleger, der gerne lytter, når jeg vil fortælle noget. Så selvom jeg føler mig heldig, så er det stadig en udfordring. For de har også projekter, som de synes er interessante at undersøge. Så mit bedste råd er, at vi begynder at forstå, at vores kolleger ikke kun er dem vi arbejder sammen med på vores egen skole, men også alle de netværker vi kan opbygge udenfor skolen. Og det er supervigtigt, så vi stadig kan bidrage med noget særligt til den skole vi arbejder på, og ikke alle komme til at ligne hinanden. Der er heldigvis kommet mange facebookgrupper, hvor man kan finde andre, der gerne vil undersøge eller diskutere det samme. Jeg var heldig, at jeg fandt NEIS-netværket under Fonden fra Entreprenørskab, så jeg også kan vedblive med at udvikle den side af min undervisning.

To-lærer timer

Den mest effektive metode til videndeling jeg har haft, har indtil nu været to-lærer timer. Når du er sammen med en kollega, og de er med i det projekt, som du nu har gang i eller omvendt. Men det bliver begrænset, hvem man lige har mulighed for at inspirere på den måde. I mit tilfælde har det kun været dansklæreren i de klasser, hvor jeg har matematik.

Gode gamle plancher

Planche 1

I en tid vor alt drukner i den digitale sump, er mit nyeste våben i kampen om videndeling at vende tilbage til de gode gamle plancher. Jeg har øvet mig lidt i at tage visuelle noter, når jeg læser, og kan egentligt godt lide at få det sat op på en måde, så jeg selv faktisk gider at læse det igen.

Jeg havde som den eneste på skolen læst “Det tænkende klasserum i matematik” og afprøvet alle tiltagene i mine klasser, og syntes faktisk at jeg havde fået meget ud af det. Så du kan nok forstå (altså hvis du har læst den) mit behov for at sparre/missionere. Det er også surt at gøre sig så mange erfaringer, der bare bliver inde i ens eget klasseværelse (man kan selvfølgelig også skrive et blogindlæg, og gøre hele verden til sine kolleger).

Så jeg lavede plancher over hele bogen med noter, og mine erfaringer med hvert af tiltagene, og hang dem op på gangen mellem kontorerne og lærerværelset. Du ved, der hvor man altid lige står og venter, fordi der er nogle man skal tale med. Min leder foreslog at jeg også lige lavede “åbent hus” i et spisefrikvarter, hvor mine kolleger kunne komme og høre om det. Det var rigtig god idé, for det er bare lettere at sætte sig ind i noget, når man får en introduktion… og endnu bedre, når det er en uformel samtale med en supernørdet og engageret kollega, der virkelig har noget på hjerte.

Videndeling er så supervigtigt, så jeg vil virkelig gerne høre, hvordan I andre gør?

  • Hele gangen
  • Døren
  • Planche 1
  • Planche 2
  • Planche 3
  • Opfordring til at læse

Refleksioner over undervisning – BRICKS

Jeg har på det sidste brugt noget tid på noget udviklingsarbejde sammen med projektet BRICKS med Nicolai Seest og Christian Byrge. Det handler om at udvikle simple klodser med f.eks. forslag til undervisningslektioner, der kan sammensættes på kryds og tværs til et forløb eller bare bruges enkeltvis.

Jeg deltog i et projekt med Nicolai, Christian og tre danske lærere, hvor vi brainstormede omkring verdensmålsundervisning. Vi skulle efterfølgende prøve at udarbejde tre små Bricks hver, og sparre med nogle italienske lærere, der havde gjort det samme.

Det følgende er et forsøg på at samle op på nogle af de refleksioner, jeg gjorde mig undervejs:

Den danske brainstorm

Er verdensmålene aldersbestemte?

Vi startede med at diskutere hvilket emne indenfor verdensmålene, vi skulle koncentrere os om. Vi skulle udvikle noget til mellemtrinseleverne, og nogle af de andre mente, at der så var nogle emner, der egnede sig bedre til indskoling eller udskoling. Jeg blev måske lidt kontrær, for jeg kan jo godt se at det er lettere at undervise indskolingseleverne i havets dyr eller biodiversitet end at undervise dem i infrastruktur, men det rørte åbenbart ved noget principielt i mig: Jeg tror nok som lærer på, at al viden kan forenkles hvis man er kreativ nok, så man kan undervise i det på alle trin. Diskussionen gjorde mig også opmærksom på, om der måske er nogle emner indenfor verdensmålene, som vi aldrig kommer til at arbejde med på et højere niveau, fordi det altid er noget vi arbejder med i indskolingen…

Udarbejdelse af BRICK

Undervisning i verdensmålene eller med verdensmålene?

Vi prøvede hver især at komme med et bud på en undervisningslektion indenfor emnet ”madspild”, præsentere dem for hinanden og hjælpe hinanden med sparring. Her stødte jeg ind i min anden store refleksion: Skal undervisningen være bygget op om et fagfagligt mål i f.eks. matematik eller et læringsmål indenfor verdensmålene (her: Madspild)? Hvis vi gerne vil have verdensmålene integreret i den daglige undervisning, skal vi øve os i det første. Ellers tror jeg kun, at vi lærere finder tid til at inddrage verdensmålene, når vi har projektorienterede uger. Det er en samtale jeg fik lov til at reflektere videre over for lidt tid siden, da jeg mødte Lillian Rohde. Vi talte om, hvorfor lærere ofte ser ”emneuger”, som noget hvor det fagfaglige står standby. Er det muligt at have en tværfaglig undervisning med et tema, hvor der ikke gås på kompromis med f.eks. de matematiske mål?

Det er egentlig en diskussion, der har fulgt mig siden seminariet, hvor jeg skrev eksamensopgave i Storyline metoden. Jeg har matematik og billedkunst på linje, og i alle materialer jeg kunne finde, endte de to fag altid som støttefag, hvor det danskfaglige og Storyline emnet kæmpede om at være i fokus. Det er også en diskussion, jeg fortsat må undersøge…

Brainstorm med de italienske lærere

De italienske lærere havde valgt at koncentrere sig om verdensmålet ligestilling til indskolingen. Det fandt jeg vældig interessant, da min fordom jo er, at vi i Danmark altid ender med at undervise om dyr i indskolingen jf. tidligere diskussion om aldersrettede emner.

Men kulturforskellen var slående. Enkelte bricks om at bytte køn i f.eks. kendte eventyr kunne også være interessante i en dansk indskolingsklasse, men flere af de andre bricks, tror jeg ville falde til jorden, fordi vi ikke har så markante kønsroller, som de åbenbart har i Italien. Jeg tror at en diskussion om drengefarver vs. Pigefarver eller hvilket køn, der kan bestride hvilke jobs ville falde til jorden i en dansk klasse. De ville enten ikke synes at det der var forskel eller lynhurtigt lure, hvor læreren vil hen med sine spørgsmål.

Tid til kerneundervisning vs. refleksioner over praksis

Sådan noget udviklingsarbejde kan virke tidskrævende. Det er ikke altid noget, man kan bruge næste dag i sin undervisning. Mange lærere er desværre så tidspressede, at det kan være svært at overskue mere end næste uges forberedelse. Men hvis man har overskuddet, er det vældigt givende at få muligheden for at reflektere over sin egen undervisning og planlægning. Og nogle gange skal man forstyrres lidt, selvom det kan være frustrerende undervejs og meget lettere bare at gøre som man plejer. For mig er det blevet noget jeg søger, så jeg er sikker på, at jeg bliver ved med at udvikle mig.

Nedenfor er der et billede af de bricks vi kom frem til. Jeg lægger et link ind til dem, når jeg finder det.

Fælles Mål i matematik og de amerikanske Common Core Standards

Den første uge i sommerferien, som vi jo ved ikke er ferie. Men til gengæld er den en dejlig mulighed for endelig at komme i dybden med noget nørdet.

I år har jeg langt om længe fået trawlet igennem de amerikanske fælles mål “Common Core Standards” for 4th til 6th grade.

Jeg har tidligere gjort det for de mindre klasser, hvilket har givet mig en langt dybere faglig forståelse. Men nu har jeg også 4. og 5. klasser, så jeg har længe villet gøre det samme med Common Core Standards for de større klasser også.

Og jo, jeg har brugt to dage på det! Og nej, det behøver du ikke. Jeg har prøvet at skrive ned undervejs, oversætte til dansk og sammenholde med de danske Fælles Mål.

Link til lærerforum

Så hvorfor?

Hvad er det, jeg kan bruge det til, der retfærdiggør at bruge så lang tid?

  • Detaljeret målcirkel
  • Faglig fordybelse
  • Common Core koder

Målcirkel

Jeg har lavet en målcirkel, der dækker målene fra 3.-6. klasse. Ligesom jeg gjorde fra 0.-3. klasse. Men den nye målcirkel var ikke ligeså detaljeret som den gamle, og har ikke virket ligeså godt for mig. Da jeg ikke har været igennem stofområdet for 4.-6. klasse ligeså mange gange som 0.-3. klasse, havde jeg ikke andet at bygge på end Fælles Mål. Og den er godt nok tynd. Den er jo selvfølgelig lavet sådan, så man selv kan formulere og udvælge sine egne læringsmål indenfor områderne. Jeg følte mig dog meget bundet af bogsystemet det første år for at kunne finde nogle mere detaljerede læringsmål. Skal de f.eks. ikke lære noget om kombinatorik og udfaldsrum i trinmålene til 6. klasse? Det eneste jeg kan se i sandsynlighed handler om eksperimenter… I de amerikanske Common Core er læringsmålene og metoderne meget detaljeret beskrevet. Det passer selvfølgelig ikke ind i vores kultur omkring lærerens frihed til at undervise på sin egen måde, men det er super godt som inspiration.

Min målcirkel gør det muligt for mig ikke at være så afhængig af mit bogsystem. Det er en frisættelse, der gør at man bedre kan integrere flere interessante aktiviteter og undersøge matematiske problemer, der opstår i klasserummet sammen med børnene.

Faglig fordybelse

Det er interessant at se, hvordan man andre steder vælger at introducere forskellige emner i matematikken på andre klassetrin samt med hvilket fokus de præsenteres f.eks. er omregning af måleenheder beskrevet i Fælles Mål som et område for 7.-9., mens det ligger i 4th grade Common Core. Jeg har valgt, at indsætte området i min egen målcirkel 4.-6., da jeg synes det er noget, mine elever støder på og har brug for en forståelse for tidligere end 7.-9. klasse. I Fælles Mål ligger koordinatsystem, som noget der arbejdes med i fase 3 i 0.-3. klasse, mens det præcis samme område går igen i fase 1 og udvides i fase 2 i 4.-6. klasse. I Common Core introduceres koordinatsystemet først i 5th grade, fordi det er her de kommer til at skulle bruge det til vise sammenhænge. Jeg synes det giver mening eftersom koordinatsystemet i 3. klasse bliver præsenteret uden nogen særlig sammenhæng til virkeligheden. Jeg har dog endnu ikke valgt at undlade at have om koordinatsystemet i 3. klasse, men måske er det et område, man skulle lægge mindre vægt på.

Måske opstår problemerne, når man prøver at få bogsystemerne til at passe med Fælles Mål, for egentlig er der en tydelig overordnet progression i Fælles Mål, men bøgernes læringsmål blander gerne på tværs af skellet mellem 3. og 4. klasse. Hvilket gør det vigtigt er være tydelig omkring, hvad klassen har arbejdet med, hvis man skal videregive en klasse eller hvis man skifter bogsystem.

Jeg er også inspireret af at se, hvordan de vælger progressionen for deres elever for de forskellige mål. I Fælles Mål kan jeg f.eks. se at vi går fra at tale om plane figurer til at tale om rumlige figurer i 0.-3. klasse og så igen går fra at tale om plane figurer til rumlige figurer fra 4. til 6. klasse (på et højere niveau) – hvor det virker som om de i Common Core finder et område, som de arbejder i dybden med. De danske matematikbogsystemer præsenterer et lille stykke af hvert emne hvert år, som hele tiden bliver lidt sværere. Men det er mange emner for eleverne at sætte sig ind i hvert år, og de når aldrig rigtigt i dybden med et emne. Jeg er begyndt at overveje om det ville være smartere nogle gange at præsentere et emne, når de også er klar til at forstå, hvad man skal bruge emnet til i virkeligheden, og hvor progressionen i emnet ville blive mere tydelig for dem. Der er både fordele og ulemper ved begge metoder. Men det er jo netop det seje ved at blive præsenteret for andre måder, at arbejde på. Man bliver forvirret på et højere plan.

Common Core koder

Og nu til det praktiske! For I de amerikanske Common Core Standards har de været så snedige at påhæfte alle deres mål med unikke koder. På den måde kan de, der laver materialer, let tagge materialerne med de præcise mål, som materialet øver. Og der er en hel bunke materialer derude, som man godt kan bruge i matematik i Danmark selvom de er på engelsk/amerikansk.

Lad os lege at du har nogle elever, der har brug for at træne forståelsen af tiendele og hundrededele, så finder du Common Core koden CCSS.MATH.CONTENT.5.NBT.A.1 og sætter den ind i Word, på Pinterest/Instagram eller på teacherspayteachers.com. Og er det december, kan du skrive Christmas bagefter og se hvad du får osv. Prøv det lige…

Og derfor har jeg brugt to dage på at oversætte og sammenholde Common Core med Fælles Mål. Udover at detaljere min målcirkel, har jeg også lavet et dokument over Common Core koderne, så jeg hurtigt kan finde det jeg skal bruge i en travl hverdag.

Du kan finde begge dele HER

God sommerferie, når du når dertil!

Samtalekort til entreprenørskab

Vi skal arbejde med entreprenørskab. Hvis ikke fordi det er et tværgående emne i folkeskolen, så bare fordi det er hvad vores elever har brug for.

Men jeg kender det kun alt for godt. Der er rigtig meget, der er vigtigt ved siden af den daglige undervisning. Så hvordan skal man få plads til også at rumme entreprenørskab og hvorfor er det overhovedet relevant for mit fag? Det gode svar er, at det faktisk allerede er en del af dit fag.

Hver gang I laver gruppearbejde, prøver at arbejde inden for en tidsramme, tænker kreativt eller arbejder med noget, uden at kende resultatet på forhånd, har I faktisk fat i nogle af de vigtige kompetencer indenfor entreprenørskab.

Kompetencerne er delt op i Handlingskompetencer, Kreativitetskompetencer, Omverdens kompetencer, og til grundlag for disse ligger kompetencerne i de Personlige Ressourcer.

Her er en liste med alle kompetencerne. Du vil med garanti finde noget, du har brug for til daglig. Jeg har opdaget, at fokus på entreprenørskabskompetencerne gør mig opmærksom i det daglige på nogle af de udfordringer mine elever kæmper med for med tiden at kunne tage ansvar for egen læring.

Jeg ser flere og flere elever, der har brug for ekstra fokus på mange af entreprenørskabskompetencerne. Desværre har vi haft en tendens til at forudsætte at for at eleverne bliver bedre til f.eks. at arbejde sammen med andre, skulle de bare gøre det noget mere. Men det er en fejlslutning, der ender med en masse konflikter.

Når vi kaster vores elever ud i noget, de endnu ikke mestrer, er det vigtigt at vi bryder det ned i mindre stykker. Det er vi rigtigt gode til i den fagfaglige undervisning, men mindre gode til når det handler om kompetencer.

Jeg har derfor lavet nogle dialogkort i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, der gør det muligt at facilitere en undersøgende tilgang til træningen af de forskellige kompetencer. Jeg har lavet dem, så du kan arbejde med dem på din måde, der bedst passer ind i din undervisning.

Jeg gør selv det, at jeg hænger et stort stykke papir op, som vi samler vores undersøgelser på. Vi taler f.eks. om, hvad det betyder at arbejde i usikkerhed. Hvad der er svært ved det. Hvilke barrierer vi tror vi støder på, når vi skal prøve det. Og vi skriver vores gode erfaringer. Mens vi har en ganske almindelig skoleuge, refererer jeg til papiret med undersøgelserne, hver gang jeg støder på et eksempel i klassens almindelige undervisning. På den måde foregår de videre undersøgelser og træning i den daglige undervisning, og vores papir med kompetencen udvikler sig lige så stille, så længe vi føler vi har brug for at arbejde med den.

Efter at kortene er blevet illustreret, vil jeg helt sikkert hænge kortet op i midten af plakaten næste gang, så vi også kan tale ud fra illustrationen, og skrive udenom. På bagsiden af kortene (eller på den efterfølgende side, hvis du downloader pdf’en) er der forslag til, hvad I kan komme ind på i jeres samtale.

Hent kortene gratis her hos Fonden for Entreprenørskab.

Flip flappen, der bliver ved med at give…

Min veninde gav mig en fantastisk idé i dag. Hun var kommet til at samle en flipflap forkert, så alle de lige tal, var på samme side. Det betyder, at man altid kommer til at skulle åbne et lige tal.

Så nu har jeg skrevet alle de ting, der kommer mig til gode på de lige sider, og alle det der pjat med fritime og kage på de ulige sider, og så får mine elever lov til at spille engang imellem. Hvem vil ikke gerne se, om de kan vinde kage.

Måske lurer de den på et tidspunkt og lærer noget om at lægge lige og ulige tal sammen.

Evaluering og synlig læring

Vi laver tit en masse aktiviteter i matematik. Det giver god energi at arbejde med noget andet end matematikbogen. Men det kræver også noget disciplin for at holde fokus på det, der skal læres eller undersøge hvad vi lærte.

Indtil nu har jeg prøvet at holde styr på den synlige læring ved at hænge min målcirkel op nede i klassen. Jeg sætter en kasse rundt om et mål, når vi går i gang med at arbejde med det. Og når vi synes, at vi har styr på det, så farver jeg målet helt. Nogle gange tager jeg billeder af den og sender til forældrene, og vedhæfter på min årsplan, så de kan se hvor langt vi er. Jeg kan godt lide, at hvis det pludselig skulle ske, at klassen skulle have vikar i længere tid, så hænger der et meget nøjagtigt overbliksbillede på væggen over, hvad vi har arbejdet med.

I år har jeg brugt en del tid på at lave evalueringslogbøger. Det er mapper, hvor jeg har lavet alle målene fra min målcirkel om til elevsprog med “målere”, hvor eleverne kan farve, hvor langt de er med et specifikt mål.

Lige nu undersøger jeg med eleverne, hvordan vi bedst bruger bøgerne. Jeg har ikke fundet en fantastisk metode endnu, den er nok under evig udvikling, men jeg kan se så store fordele i brugen af evalueringslogbøgerne, at jeg holder fast. I øjeblikket er rutinen sådan her:

  1. Efter arbejde med et emne, får eleverne en lyn-evaluering, som jeg retter og vurderer til niveau 1, 2 eller 3
  2. De limer evalueringen ind på en A4 side, som de sætter ind i mappen bag det specifikke mål, og så farver de hvor langt de selv synes de er i deres arbejde med målet. De må gerne farve mere eller mindre end det tal, jeg har skrevet, hvis de synes at de har forstået det til næste gang, eller det bare var held at de kunne opgaven.
  3. Så arbejder vi med emnet differentieret, hvor jeg ved hvem jeg skal give ekstra opmærksomhed, og hvem der har overskud til at støtte de andre.
  4. Og så tager de lyn-evalueringen igen. Den limer de ind ved siden af den første, og farver deres fremskridt med en ny farve. Nogle gange sætter de også opgaver ind bag ved målene, der viser at de har løst noget omkring målet (se nedenfor)

Næste gang jeg starter en klasse op med evalueringsmapper, overvejer jeg at sætte siderne ind med dem løbende, som vi arbejder med de forskellige mål i stedet for at sætte det hele ind fra start. Det tror jeg vil gøre det hele mere overskueligt.

Jeg har også overvejet om det var noget jeg kun skulle gøre med mine specialundervisningsbørn, da de især har brug for at få synliggjort, at de faktisk lærer en hel masse. Men allerhelst ville jeg fortsætte med dem alle, så skriv meget gerne til mig med små tips/erfaringer, hvis du arbejder med noget lignende, skriv også gerne dine dårlige erfaringer.

Jeg har lagt evalueringsmappen, lynevalueringerne og min målcirkel op på bubbleminds, hvis du synes de kan hjælpe dig i din undervisning.

Værdipolitik og karameller

Så blev det 9. klassernes sidste skoledag hos os eller karameldag som det hedder i de mindre klasser. For det er jo karamellerne det handler om, det ved alle børn.

Men nu er vi kommet i 4. klasse, så jeg ville udfordre idéen om, at vi altid skal dele alt. I min 4. klasses øjne er der to muligheder: Dele alt eller alle mod alle.

Jeg satte dem op som to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Og derfra fik vi en fantastisk filosofisk samtale som en direkte analog til værdipolitik og velfærdssamfund. Vi talte om fordele og ulemper og om andre muligheder end bare de to ekstremer.

Dele alt: Her så børnene hurtigt ulempen ved at nogle så måske ikke ville kæmpe for karamellerne, og bare lade de andre gøre arbejdet. Og vi talte om, hvordan den filosofi i virkeligheden også kunne føre til et samfund med mindre produktivitet.

Alle mod alle: Den var børnene umiddelbart ikke tilhængere af, da de alle var nervøse for at være dem der sad tilbage med færrest karameller. Men de kunne godt se det retfærdige i at jo mere man kæmper, jo mere får man. Men så var der jo også risikoen i at sidde et sted i klassen, hvor karamellerne ikke nåede hen eller at være den med et dårligt ben, der ikke kunne deltage. Så vi talte om at alle mod alle kun kan betragtes som retfærdig, når man forudsætter at alle har samme muligheder.

Men så var der jo også muligheder mellem de to yderpunkter. Som f.eks. at betale halvdelen af sine karameller i skat til omfordeling. Eller at beholde dem alle selv, og så give til velgørenhed – altså give det antal man har lyst til, til præcis dem man har lyst til.

Her kan ulempen være at styre sin egen dårlige samvittighed, hvornår har man givet nok? Eller har man givet til de rigtige? Samt det magtforhold man udtrykker overfor den person, der er nødt til at være taknemmelig. Til gengæld kan man også risikere at lukke sig inde, og fralægge sig ethvert socialt ansvar, hvis man forventer at alt er klaret ved at betale skat.

Til sidst talte vi om, hvor de så sig selv på skalaen. Men måtte man så godt vælge ud fra, hvad der ville gavne én mest i den givne situation? Vi talte om, at det man valgte burde være et princip, der også ville gælde i andre situationer. Men når det er sagt, måtte jeg også fortælle dem, at der er observeret en tendens også blandt voksne, at som man begynder at tjene flere penge gennem livet, ændrer man også holdning til i retning af ikke at ville dele så meget.

Jeg glæder mig til senere at kunne referere tilbage til vores samtale, når vi en dag skal tale om noget lignende i samfundsfag eller filosofi/religion.

Faste – og om at undvære smartboardet

I forbindelse med fastelavn talte vi i kristendomskundskab om det at faste. Børnene kendte mest til det fra den muslimske Ramadan, men historisk har fasten også været en del af den danske kristne tradition. Man fastede 40 dage ligesom Jesus i ørkenen – fra askeonsdag (onsdagen efter fastelavns søndag) og til Påske. Faktisk blev tirsdagen før askeonsdag kaldt for hvide tirsdag, fordi det var den sidste dag med de dyre hvide fødevarer som mælk, æg, mel og sukker. Det er den tirsdag vi i dag kalder international pandekagedag, hvilket giver pandekagedagen en helt ny dybde.

Læs resten →