Forfatterarkiv: SarahKirstein

Træning i matematik og perleplader

Vi skal nu i gang med ugeplanerne til fjernundervisning uge 2. Der er rigtig mange seje tilbud derude. Jeg researcher Minecraft, skoletube, skoleskak, Coding pirates, sofaskolen og ufatteligt meget mere. Jeg bruger længere tid herhjemme end jeg gjorde da vi lavede normal undervisning. Jeg prøver at filtrere alle tilbuddene og finde det, som mine elever skal fokusere på, for jeg kan jo ikke spamme dem med det hele.

Samtidigt midt i alle disse digitale tilbud beder mine forældre om flere kopi opgaver. Så jeg droppede researchen for en stund for at udarbejde et påskemateriale til mine elever, som jeg ved de vil elske.

Jeg lavede det samme slags materiale til dem op til jul bare med julepynt. Denne gang er det selvfølgelig påskepynt.

Jeg har lavet nogle påskebilleder på en taltavle. Den kan enten bruges til taldiktat eller eleverne kan løse de plus og minus opgaver, der også hører til, for at få farvet mønstret på taltavlen. Derefter kan de bruge mønstret til at lave perleplade pynt. Det var et hit sidste gang, jeg gav dem nogle. Jeg har lavet det i tre forskellige niveauer, så klassen kan løse det samme mønster på 3 forskellige niveauer.

Et af mønstrene er selvfølgelig en vintergæk. Jeg tænker, at jeg måske kan inspirere dem til at lave et lille gækkebrev efterfølgende, hvor de kan putte perlegækken i (når nu de ægte alle sammen er visnet).

Jeg har selvfølgelig lavet en gratis prøve også, så du har noget du kan sende ud med din ugeplan i næste uge. Held og lykke.

Hent dem her Bubbleminds

Ugeplaner uge 12 – arbejde hjemme

Her er mine ugeplaner til næste uge, hvor eleverne skal arbejde hjemmefra. Jeg har lavet nogle hurtige instruktionsvideoer og videoer om opgaver til bla. Minecraft education. Vidste du at jeres skole måske allerede har abonnement. Det kom helt bag på mig. Men det er en del af office365 abonnementet. Videoerne er ikke så gennemarbejdede som normalt, da det skulle gå hurtigt. Men jeg er sikker på, at mine elever bare synes, at det er sjovt, at jeg ikke har styr på det hele.

I er velkomne til både at blive inspireret og hugge det, som I kan bruge.

  1. klasse – kristendom, billedkunst og matematik
  2. klasse – kristendom, billedkunst og matematik
  3. klasse – kristendom, billedkunst og matematik

God arbejdslyst

Skema skabelon til hjemmearbejdet

Jeg har lavet et hurtigt skema, der kan hjælpe børnene med at holde styr på de hjemmearbejdsopgaver, som jeg giver dem i næste uge. 

Jeg har endnu ikke lavet videoerne eller udfyldt skemaet helt, men du får det alligevel, da jeg tænker at du nok skal bruge det i morgen. Jeg håber at få tid til løbende at opdatere mine skemaer her på bloggen, så hold øje der for nye idéer.

Vi må prøve at inspirere hinanden så godt som muligt.



Link til skema skabelon

Venlig hilsen
Sarah

Kræv fastelavn tilbage!

Vi har lige afholdt fastelavn på min skole, og det var en fest. Men samtidigt med at jeg er glad for et fantastisk stykke arbejde og nogle dejlige oplevelser, er jeg blevet opmærksom på, at jeg åbenbart skal være taknemmelig for at vi overhovedet har mulighed for det.

Jeg har flere og flere gange på det sidste hørt om skoler, der vælger at fastelavn er den enkelte lektion, hvor der slås katten af tønden, mens resten af dagen er almindelig skoledag. Men jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor to lektioners matematik en enkelt i dansk og måske i engelsk kan være vigtigere end det som fastelavn kan bidrage med. Derfor blev jeg nødt til at skrive denne “ode” til fastelavn.

Trivsel og fællesskab

National trivselsdag står også snart for døren, og bliver afholdt på de fleste skoler, også de skoler, der har fravalgt fastelavn. Og det er her jeg synes det bliver lidt modstridende. For hvor National trivselsdag kan virke som den teoretiske del af trivsel, hvor man snakker om dilemmaer og laver fælles klasseregler, så er fastelavn trivsel i praksis.

For nogle kan fastelavn være et forfærdeligt kaos, der bare skal udholdes og overstås. Men med det rigtige fokus er fastelavn en værdifuld mulighed for en fællesskabende oplevelse. Jo, jeg prioriterer at bruge noget forberedelse på fastelavn, men det er investeringen værd, hvis jeg måler på, hvad jeg får tilbage.

Positive effekter og muligheder

Fantasi og humor

Det er ikke hver dag, man har et klasselokale fyldt med zombier, ninjaer, prinsesser og måske en enkelt gulerod. Nogle gange føles det måske sådan, men til Fastelavn er det virkeligt. For Fastelavn er dagen, hvor det er tilladt at være skør og fantasifuld. Og det er en kæmpe mulighed, som vi skal blive bedre til at udnytte. Jeg laver ofte nogle teaterlege, hvor deres roller er defineret af deres kostumer. Her øver vi at digte skøre ting sammen, der bidrager til vores fælles historie.

Fælles historier

Jeg har fokus på, hvordan jeg bedst muligt sætter nogle rammer, der giver mulighed for at skabe fælles historier, som vi kan grine af sammen, og bringe videre ind i vores fælles hverdag efterfølgende. Og når man ved, hvad der er éns fokus, kan man bedre finde og uddrage det fra, hvad der ellers kunne være kaos (Reflection in action – fremtidigt indlæg). Et lille eksempel fra i år: Min 2. klasse slog mirakuløst tønden ned allerede efter første runde. Det var selvfølgelig ved første øjekast uheldigt, og en af pigerne var også ved at bryde sammen over kun at have fået én tur. Men i stedet for at acceptere det som en fiasko, så kunne det jo også være en sjov oplevelse. Så jeg råbte “Tag den!” til de andre klasser, der stod og slog, og vi jublede hele vejen over i klassen, hvor vi talte om det sindssyge, vi havde gjort, da vi gik attack og smadrede tønden på ingen tid.

Sidste år skulle jeg pynte fastelavnstønde i billedkunst med en 4. klasse. Det var umiddelbart ikke en opgave jeg tændte på. Men i stedet for at give det løs, rammesatte jeg at de skulle beslutte sig for et tema. Dette afstedkom at de besluttede sig for hele klassen at klæde sig ud i det valgte tema. De valgte forskellige roller, som passede til hvor meget de havde lyst til at klæde sig ud og være på. De lavede rekvisitter til deres kostumer, mens de pyntede tønden. Og da fastelavn kom, brugte de hele dagen på at spille deres roller. Alle var værdifulde brikker i fællesskabet og de bidrog med et forrygende improviseret show for resten af skolen, der ikke kunne undgå at lægge mærke til den historie, de skabte sammen (se også værdi for andre).

Lærerens udklædning

I år er jeg klædt ud som en krusedulle, som eleverne kan udfylde med mønstre. Noget som vi har arbejdet med i billedkunst.

Når jeg gør meget ud af mit kostume oplever jeg, at mine elever på en eller anden måde bliver lidt stolte. Bare det at jeg har gjort noget sjovt eller skørt, gør at de danner et klassefælleskab om mig. Samtidigt er det som om at alle elever i indskolingen kender mig når først fastelavn er gennemført. Pludselig hilser elever, som jeg aldrig har haft, på mig på gangen, eller tør at tale med mig, fordi de kan spørge ind til mit kostume. Det bedste er, at det fortsætter. De kender mig. Jeg er ikke længere farlig eller ligegyldig og de respekterer mig pga. mit engagement. Jeg ved, at det lyder overdrevet. Og det er det måske også. Men der sker altså noget magisk, der skaber relationer på tværs.

I mit indskolingsteam er alle lærere og pædagoger klædt ud, men dette gælder i langt mindre grad lærerne på mellemtrinnet. Nogle vil mene at det ikke længere er så vigtigt, som det er i indskolingen, fordi at børnene i indskolingen går højere op i fastelavn. Men jeg tænker netop at det er vigtigt på mellemtrinnet. Lige dette her tidspunkt, hvor de synes at de er blevet for store til fantasi, og for selvbevidste til at klæde sig ud, er det superstærk hvis læreren tør lave en modvægt. Tør at være skør eller klæde sig ud som noget grimt. Man er ikke nødt til at gå all in, men bare det at man tager en næse på eller maler en af sine tænder sorte, viser at man stadig tror på fællesskabet og ikke er bange for at tage fis på sig selv eller turde træde frem og skille sig ud.

Faste… lavn

I gamle dage varslede Fastelavn jo begyndelsen på 40 dages faste, der varede til Påske. Mandag efter fastelavns søndag hed flæske – mandag og var den sidste dag med kød i 40 dage. Dernæst kom hvide tirsdag, som var sidste dag med sukker, mel og æg. Det er så siden hen blevet til international pandekage-dag, da man jo netop bruger sukker, mel og æg til pandekager. Og så starter det hele med askeonsdag.

Vi har i min 1. klasse talt om, hvad det betyder at faste. Og vi er kommet frem til, at det er noget med at undvære noget, som man er afhængig af. Vi har talt om, hvad vi skulle faste med. De fleste af børnene er enige om, at det for deres vedkommende må være skærmtid eller slik. Jeg har lovet dem at lave et faste-pralemærke, hvis de vil lege med. Men jeg tror det er vigtigt at mærket også gives selvom man er kommet til at synde undervejs. Mærket gives for fokus, og engagement. Så kan man mene at det er noget mærkeligt noget at opfordre dem til faste, hvad har det med undervisningen at gøre. Men husk på, at det er styrker som vedholdenhed og selvkontrol, der i virkeligheden afgør, hvordan det går dine elever videre i livet, og uanset om de kommer i mål med deres faste eller ej, så har de øvet lige netop de styrker undervejs.

Jeg har derfor lavet nogle fastelavnsmærker, som du kan hente på bubbleminds.dk, hvis du vil. Jeg sender dem gratis ud med mit nyhedsbrev hurtigst muligt.

Hvor er formålet blevet af?

I de sidste mange år er der kommet meget fokus på synlige mål med undervisningen – hvad skal eleverne lære og hvad er hver enkelt elevs skridt på vejen til at lære dette mål.

Men det er som om at den store fokus har trængt formålet med undervisningen i baggrunden og ophøjet målene til formålet: “Vi skal lave denne opgave i dag” “Hvorfor?” “Fordi vi skal lære at mestre multiplikation”.

Men i virkeligheden bør mål og kompetencer kun være redskaber, som vi kan tilegne os for at opfylde et formål. Vi skal ikke lære at gange, lære en hensigtsmæssig læringsstrategi eller lære at fejle. Glem hvad jeg tidligere har skrevet om at lade kompetencerne ligge til grund for undervisningen i stedet for specifikke videns og færdighedsmål. Entreprenørskabskompetencer og 21st century skills er også kun redskaber, der skal tilegnes for at opnå noget større.

Hvordan finder eller vælger man et formål?

“Dette her kommer du til at bruge, når du skal til eksamen” eller “Hvis du vil have et godt arbejde, når du bliver voksen er du nødt til…” – er udsagn som er lette at ty til, men som fungerer dårligt som formål. Et godt formål skal give mening for eleven i elevens egen verden og tid. Får man skabt et formål, der kan det, så er der utrolig meget drivkraft og motivation at hente.

Ovenstående forudsætter dog at man som lærer er fleksibel og lyttende. De bedste formål er ikke altid dem, man har planlagt før det nye skoleårs begyndelse. Det nytter ikke noget, at man har planlagt en måde at tælle pokemon i bunker, hvis eleverne er begyndt at bytte bilkort. Du kender det sikkert godt: Nogle gange opstår der noget i dit klasseværelse mellem dig som lærer og klassen. Måske en idé som bliver til en undersøgelse eller en historie, som bliver til et formål eller projekt. Og du kan mærke det. Den positive energi, selvom det kan være svært at sætte fingeren på. Det er her det er vigtigt at kunne tage imod. Læs mere om, hvad det kræver af læreren i mit indlæg om reflection in action.

Nogle gange er formålet mindre ophøjet end andre gange

Man kan ikke altid være heldig at finde det fantastiske formål, der på samme tid taler til eleverne og løser klimakrisen eller alle FN´s verdensmål. For ikke at tale om at være værdiskabende for andre #skabværdiforandre læs mere om value creation pædagogik her.

Lige i øjeblikket arbejder jeg med mine elever på at få nogle drager op at flyve, så vi kan se hvordan forskellige farver spiller sammen på lang afstand. Til det bruger vi matematiske redskaber som at måle korte og lange afstande præcist. Vi skal kortlægge en skov vi tit kommer i, så deres distræte lærer ikke farer vild, og så eleverne kan få lov at færdes lidt længere væk uden at blive væk fra deres lærer. Til det bruger vi igen redskaberne fra måling, og om at kunne arbejde med størrelsesforhold og ikke mindst viden om koordinater og koordinatsystem.

Kage og konkurrencer

Ovenstående eksempler fungerer fint i min 3. klasse. De er ikke helt i top, da de godt kunne have den værdiskabende vinkel med, men de er stadig projekter, hvor eleverne oplever at skulle være kreative og benytte sig af flere forskellige redskaber.

Eksempel fra multiplikation i 3. klasse

Nogle gange bliver det dog endnu mere lavpraktisk. For en fælles klassekonkurrence som Geogebramesterskabet, hvor vi i år skulle skabe en mønstervæg (læs indlæg), kan godt fungerer som formål. Og jeg er også faldet i den med kagen. Jo kage giver mega meget mening, når man går i indskolingen. Jeg er ikke tilhænger af, at der nødvendigvis skal være en belønning i form af en præmie. Men denne gang var jeg nødt til at give mig, fordi der var så meget god energi i det:

Som start på vores multiplikationsemne fik alle elever 100 gangestykker på papir og 10 minutter til at løse dem (du kan finde en kopi på gratisskole). Bagefter udregnede vi klassens gennemsnit, og jeg spurgte hvor meget de troede de kunne forbedre gennemsnittet på en uge. De mente godt at de kunne få 90 rigtige i gennemsnit næste gang. Jeg elsker den optimisme, der er i indskolingen, men jeg var nødt til at fortælle dem, at det var ret så urealistisk. Jeg kunne nok have sagt mig selv, at det selvfølgelig bare medførte endnu mere kampgejst. Nå, men de ved at jeg hader at bage. Jeg er den lærer der aldrig har kage med – ikke engang på min fødselsdag. Så jeg sagde, at det var så urealistisk, så hvis de kunne få 90 rigtige i gennemsnit, så ville jeg bage den vildeste kage med glasur, skumfiduser og flødeboller… og flere lag selvfølgelig, da der var nogle der ikke kunne lide chokoladekage (ingen smalle steder der). Og så var formålet etableret.

Vi talte om hvad der var god taktik: Hvis man havde scoret 80 rigtige og øvede sig meget kunne man maksimalt score 20 point mere. Men hvis man hjalp én kammerat, der kun havde fået 20 point, så kunne man score 80 point mere til klassen, da nogle havde et større potentiale at arbejde ud fra. Det kunne de godt se, og de fik derfor faste læringsmakkere, som de arbejdede med i hele emnet. Så oprandt dagen, og jo de havde forbedret sig fra 52 i gennemsnit til 63, hvilket er ret flot. Nogle elever var gået fra 20 rigtige til 60. Det også interessant at tale om, hvordan de elever, der hjalp deres klassekammerater også havde forbedret sig, selvom de havde brugt deres tid på at hjælpe. Jeg roste dem meget, og sagde at de jo godt vidste at 90 i gennemsnit var urealistisk, eller havde jeg jo aldrig tilbudt det med kagen. Faktisk så urealistisk at de ikke engang ville kunne gøre det selvom de tog opgaven igen lige før sommerferien i 3. klasse…. og igen var jeg nødt til at acceptere det væddemål, som jeg næsten havde fremsat.

“Men I skal huske, at vi er færdige med gangeemnet, og skal videre med noget nyt” sagde jeg “OK, så bare giv os nogle opgaver vi kan øve os på” sagde de “Glem det!” sagde jeg “I tror da vel ikke, at jeg vil hjælpe jer med at lære det og risikere at bage kage? Sådan leger vi ikke. Mig skal i ikke narre. Det må I selv få til at lykkes” “Ha, så kan vi bare øve på emat, hvis du reserverer computerne” “Men det gør jeg jo ikke” “Men så kan vi bare lokke en vikar til det, når vi skal have vikar” “Ja, og vi kan også bare træne derhjemme”… Jeg måtte nok se mig slået der.

Geogebramesterskaberne

Puha jeg rev to ugers matematik ud af kalenderen i min 2. og 3. klasse og reserverede computerne i alle matematiktimerne. Det er så glad, jeg er for denne konkurrence. Det er tredje år, jeg deltager med nogle klasser, og jeg synes stadig at opgaverne og materialet er godt.

I år skulle vi lave en Math Arts Wall i klassen. Den skulle bestå af mønstre lavet i Geogebra. Da jeg også har klasserne i billedkunst, var det nærliggende at arbejde tværfagligt.

Forløb

Vi talte først om, hvad der karakteriserer et mønster, hertil havde mesterskaberne lavet en rigtig god video. I det hele taget er deres instruktionsvideoer rigtig inspirerende for eleverne og noget, der gør at de selv kan nørde med det derhjemme, hvis de vil blive endnu bedre. Det er noget som jeg altid falder for: Det at kunne inspirere eleverne med noget, som de selv kan dykke videre ned i.

2. klasses færdige plakat

I de følgende lektioner fik eleverne lov til at prøve sig frem med alle værktøjerne, og gå på opdagelse i videoerne. De kunne vise hinanden i klassen, hvis de fandt noget sejt. Senere udvalgte vi nogle videoer, som det var en særlig god idé at kigge og øve sig på.

Nu skulle vi fastsætte vores tema. I 2. klasse valgte de at lave en grundfigur på isometrisk papir som skulle spejles, i 3. klasse valgte de også en grundfigur på isometrisk papir men de valgte drejning som værktøj. Og deres billedkunstlærer ønskede at de huskede på at arbejde med komplementærfarver, da vi netop var i gang med et emne om farvelære.

Så kom dagen, hvor mønstrene skulle færdiggøres. Det var stressende og frustrerende for nogle. For man har aldrig så meget tid som man ønsker. Nogle gange kunne jeg ønske at vi havde en hel fordybelsesdag, men i virkeligheden ville vi nok stadig bare gerne have mere tid. Vi talte om, at man altid gerne vil gøre det bedre, men at man må arbejde indenfor de rammer man nu engang har. Det er også en vigtig lære.

Den sidste dag gik med at hænge mønstrene pænt op på vores væg og optage videoen om dem, der også skulle sendes til konkurrencen.

3. klasses færdige plakat
  • Brugte jeg virkelig mange matematiktimer på det: Ja
  • Brugte jeg for meget forberedelse på opsætning og indsendelse: Bestemt
  • Ville jeg gøre det igen: Helt sikkert

Jo jeg var også frustreret undervejs. Jeg har kørt eleverne helt op omkring emnet og konkurrencen, og er selvfølgelig til det sidste nervøs for om noget går galt, så vi ikke kan aflevere: Kan vi nå at blive færdige med et OK resultat? Virker printeren/internettet/telefonen der skal optage videoen? Der var mange bump på vejen med teknik der driller, så tingene tager altid dobbelt så lang tid, som det burde.

Fagligt fundament

Men det var virkelig det værd. Eleverne kunne ikke have fået en bedre start på geometri for dette skoleår. Det har givet dem et overblik over værktøjer som drejning, forskydning og spejling. Og vi har talt om, talt sider på og arbejdet med forskellige polygoner. Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme den tryghed de har fået i arbejdet med programmet Geogebra.

De har tilegnet sig en faglig base indenfor geometri og tegning i dynamisk geometriprogram, som er udsprunget af et helt andet formål end bare at lytte til sin lærer og lave opgaverne i bogen. Sådan et projektorienteret emne sætter gode kompetencer i spil: Som at eksperimentere, at samarbejde, at få en idé og skabe et produkt, samt ikke mindst at træne at kunne være i usikkerhed (gælder også for læreren) #entreprenørskabskompetencer.

Hey, var det ikke en konkurrence?

Da jeg skulle i gang med at sende det hele ind til konkurrencen slog det mig, at jeg faktisk syntes det var unødvendigt. Jeg havde allerede opnået alt det med klassen som jeg gerne ville. Bare det at vi nu havde vores egen plakat, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi skal tale om geometri resten året er jo guld værd.

Plakat og pralemærke fra materialet Growth Mindset til mellemtrinnet.

Jeg kunne nu ikke helt overbevise mine elever om, at konkurrencen nu var fuldstændig ligegyldig. Men de kunne godt følge mig lidt af vejen (sålænge jeg bare lige huskede at sende deres projekt ind, selvfølgelig). Jeg gav dem alle dette pralemærke, som vi har talt om før i klassen. Det handler om at turde tabe, fordi de erfaringer man gør sig er vigtige.

Jeg gav dem det, fordi jeg syntes det var ligegyldigt om de vandt eller tabte, for de havde allerede lært så meget (hvilket jo nok i virkeligheden var mit formål). Men nu når jeg sidder og skriver, kan jeg godt se, hvad mine elever siger. Det er også vigtigt at sende det ind til konkurrencen. Ikke for at vinde, men for at øve sig i at turde deltage.

De gør hvad du gør, ikke hvad du siger

Den frase har du med garanti hørt før, eller måske endda sagt til et forældremøde eller en skolehjemsamtale. Men det gælder altså også i klasseværelset, desværre… eller måske heldigvis.

For mig er noget af det vigtigste i min klasse: Nysgerrighed og et positivt fællesskab. Så jeg sætter en ære i at finde på små tricks, der kan fremme det. For nylig indførte jeg et rosemærke, som gik på skift mellem eleverne fra dag til dag. Når man havde mærket, skulle man den dag have ekstra fokus på at rose: Hvem som helst, for hvad som helst (jeg er tilhænger af sloganet: Fake it till you make it). Men det fungerede ikke rigtigt for dem. De kom ikke helt igang.

Jeg havde i min iver glemt at en sand leder viser vejen. Så i de følgende dage havde jeg rosemærket….. klistret fast til min hånd, så jeg ikke glemte det og det var synligt for alle (og også lidt skørt, som i 2. klasse er det samme som sjovt).

Jeg roste hvem som helst for hvad som helst, også når jeg irettesatte, og sagde ding og viste mærket hver eneste gang, som om jeg fik point. Det blev meget tydeligt, og en fantastisk sjov leg. For mig er ros noget man absolut skal gøre sig fortjent til, og ikke noget jeg bare spammer ud i klasseværelset, men nogle gange skal man overdrive, når man gerne vil øve noget nyt. Og jo, jeg tror jeg beholder mærket på lidt længere, for jeg kan også godt øve mig i at rose mere end jeg gør.

Jeg har efterfølgende overvejet om eleverne skal have lov til at have nogle sort/hvide papir pralemærker klistret på deres bord, som de selv vælger at de gerne vil øve sig på… Jeg skal nok vende tilbage med erfaringer, hvis jeg prøver det af. Eller skriv meget gerne i kommentarfeltet, hvis du prøver det.

Du kan selvfølgelig finde mærket på bubbleminds, hvis du gerne vil bruge det i din klasse.

#værdiforandre

Jeg har lige været på to-dages entreprenørskabskonference med en masse spændende oplæg. Det kan måske lyde en anelse højtsvævende for dig, for hvorfor skal vi nu også beskæftige os med det, når der er så meget andet, vi skal lægge ned over vores undervisning? Men hæng i, for det er faktisk virkelig praksisnært.

Dette her er Martin Lackéus, den sidste oplægsholder jeg hørte. Han forsker i, hvordan undervisning kan påvirke elever til at blive entreprenører.

Socialt entreprenørskab

Og måske tænker du: Formålet med min undervisning er ikke, at mine elever skal ud og starte egen virksomhed. Men bare rolig det ved jeg godt, og jeg lovede dig, at det nok skulle blive praksisnært.

For at få det virkelige udbytte skal du forstå entreprenørskab i bred forstand, hvor entreprenørskab er ‘det at kunne skabe værdi for andre’. Det bidrager med et dannelsesperspektiv, der længe har været under pres i skolen.

Det kan godt være at jeg underviser i matematik eller billedkunst, men det smukkeste jeg kan give mine elever med fra min undervisning, må da være følelsen af og kompetencerne til at kunne skabe værdi for andre.

Entreprenørskabskompetencer

Det Martin står foran på billedet er en sammenfatning af entreprenørielle kompetencer fra EU. Du kan søge på “entrecomp”, hvis du vil studere dem nøjere. Men hvis du synes det lyder interessant vil jeg foreslå dig i stedet at se på de danske kompetencer som Fonden for entreprenørskab har udgivet. De er udformet til indskoling, mellemtrin og udskoling, og er langt mere praksisnære og enklere at arbejde med. Du kan finde dem i mit tidligere blogindlæg om entreprenørskab: http://sarahsskrivebord.dk/blog/2019/03/07/entreprenoerskab/

Hvis du kigger kompetencerne igennem, som er opdelt i handlekompetencen, kreativitetskompetencen (som jeg i år har sat på min billedkunstårsplan), omverdenskompetencen og de personlige ressourcer, vil du opdage at det er kompetencer, der kommer eleverne til gode i rigtig mange sammenhænge. Jeg vil endda påstå, at det er kompetencer, der kan gøre en forskel i forhold til mønsterbrydning.

Intraprenørskab

Selvom dine elever ikke nødvendigvis skal ud og være iværksættere i snæver forstand, så er iværksætterånden stadig værdifuld om det så gælder det at turde ændre på forhold i ens eget liv eller opdage ting, der ikke fungerer på éns arbejdsplads og have kompetencerne til at ændre på det.

Som vi har hørt mange gange så ændrer samfundet sig med en hast, hvor vi ikke vil kunne forudse, hvad virksomhederne efterspørger af kompetencer, når det bliver vores elevers tur til at byde ind med deres evner. Men hvilken virksomhed ønsker ikke en medarbejder med ovenstående kompetencer? Martin Lackéus har skrevet en artikel: The entrepreneurial employee. Søg på den på nettet. Jeg har endnu ikke læst den, men er sikker på, at den giver god mening i denne sammenhæng.

Det lyder godt alt sammen, men jeg kan jo ikke ændre al min undervisning?

Det skal du heller ikke. Det er ganske få ting, du skal spørge dig selv om i din forberedelse, som gør at din undervisning faciliterer et miljø, der understøtter og træner de givne kompetencer:

  1. Forventes dine elever at skabe noget i det givne forløb? Og dette kan sagtens være en præsentation eller en plan såvel som en prototype af noget.
  2. Lægger forløbet op til at dine elever skaber værdi for andre udenfor klasseværelset?

Hvis du har tænkt over de to spørgsmål, er du allerede godt i gang med det Martin Lackéus kalder Value Creation Pedagogy – lad os bare sige Værdiskabende Pædagogik, når vi taler sammen.

Når du er klar til næste skridt…

Herefter kan du selvfølgelig forfine i det uendelige, når du først er blevet rigtigt bidt, og har oplevet de gode effekter af sådan en undervisning såsom øget motivation, øget samarbejdsevner, differentiering og elever med større handlekompetencer. Start evt. med at kigge på de “didaktiske principper for undervisning” fra Fonden for Entreprenørskab, jeg har skrevet dem ned det blogindlæg, som jeg har henvist til ovenfor.

Men tænk også over disse spørgsmål som Martin Lackéus stiller:

I hvor høj grad lader du dine elever:

  1. interagere med verden udenfor skolen/klassen?
  2. skabe værdi for andre mennesker udenfor skolen/klassen?
  3. fejle? Opfordrer dem til at fejle…
  4. eje processen og selv skaffe deres ressourcer?
  5. arbejde i grupper i længere perioder?
  6. knytte sammenhænge mellem det fagfaglige og projektet?
  7. arbejde i gentagelser for at fordre det at forsøge og fejle og forsøge påny?
  8. få feedback på selv aktiviteten og i særlig grad feedback fra andre end læreren?
Men hey, du er ikke alene! Lad os inspirere hinanden. Og intet forløb er for småt til at være med. Har du tænkt over den værdiskabende pædagogik i dit forløb, så skriv #værdiforandre, når du fortæller om det på de sociale medier. Så kan vi alle blive inspirerede, bygge videre og skabe værdi.

Må vi arbejde ude?

Ja, hvis I kan koncentrere jer? Og selvfølgelig mener de alle sammen at de kan det. Især hvis det er en vikar, der spørger. Jeg tror jeg har fundet en løsning, der virker for mig… og eventuelle vikarer. Jeg har taget udgangspunkt i de ninjamærker, som jeg i forvejen bruger til klasseledelse. Ninja’en med det sorte bælte kan man optjene, hvis man er fokuseret som en ninja.

Vis denne video til dine elever inden I begynder.

Mærket beviser, at man har kunnet sidde og arbejde i sin egen lille koncentrationsboble inde i klassen. Og så er man måske også parat til at træne det andre steder. Så jeg har sagt, at med dette mærke følger også rettigheden til at få lov at arbejde udenfor klasseværelset. Ligesom at man må køre bil, når man har et kørekort. Men hvis man kører dårligt, kan man få frataget kortet igen. Det samme med ninja-mærket.

Eleverne der har mærket og gerne vil ud, skal lægge mærket på lærerbordet, hvor jeg skriver navn på bagsiden. Når de kommer ind igen, kigger jeg på, hvor meget de har nået derude (jeg er meget højtidelig omkring det). Hvis der har været ballade på gangen, eller de ikke har nået opgaverne, så inddrager jeg kortet. Og så må de prøve at optjene det igen inde i klassen.

Jeg overvejer om nogle måske med tiden, kan få det privilegium at gå ud uden at skulle lægge pant, hvis de har klaret det godt tilstrækkeligt mange gange. Selvfølgelig kan de få det inddraget, hvis jeg opdager at det går galt, men de vil så ikke blive tjekket så minutiøst som de andre.

Anekdote: En af mine elever ville gerne ud sammen med sin samarbejdspartner (som jeg havde valgt), men hun havde ikke kortet. Jeg sagde, at det måtte de gerne, men han skulle huske, at det var hans kort, der var i pant. Så han var ansvarlig for at det ville fungerer derude. Han tænkte over det, og valgte at gå ud med sin makker. Fem minutter senere kom de ind igen. Efter at have afprøvet det, havde han besluttet, at det nok var bedre at de arbejdede inde i klassen.

Jeg synes ovenstående anekdote, er et fantastisk eksempel på, hvordan eleverne begynder at være bevidste om deres læring, fordi deres kort (som egentlig repræsenterer et image er på spil, der er ret meget streetcredit i at have kortet).

En anden fordel, som jeg dyrker så godt jeg kan, er at det giver min vikar nogle handlemuligheder. Det kan være svært at finde på konsekvenser som vikar, og vikaren kan ende som den magtesløse. Her har vikaren fået magten tilbage. Jeg har også lavet mærket: Jeg er en Star, når vi har vikar. Det mærke får vikaren lov til at dele ét ud af, når timen er slut, til én elev, som vikaren selv vælger. Måske jeg snart skal lave en hel vikar kategori her på mit skrivebord.

Jeg har også overvejet, at andre mærker måske skal give andre fordele. F.eks. kunne mærket “Hurtig som en ninja” give lov til, at man kunne løbe en tur rundt om skolegården, når man har færdiggjort en opgave. Det bliver selvfølgelig inddraget, hvis man stopper og leger på legepladsen, går rundt i stedet for at løbe eller vælger at løbe 10 gange selvom vi aftalte 1 (alt sammen udfordringer, jeg for nyligt har oplevet i min nuværende 1. klasse). Mærket plejer de at fortjene, når de kan være hurtigt klar til timen. Men jeg kan godt se en sammenhæng mellem at kunne være hurtigt klar, og så få lov at løbe en tur “hurtigt” og hurtigt være klar til at lave opgaver igen. Det er vigtigt at de goder man giver kortene, har en tydelig relation til grunden til at man har optjent det. Så den evne man viste er én, som man skal bruge, hvis man skal lykkes med sit gode.

Jeg vil meget gerne høre i kommentarerne, hvis du finder goder til andre af mine mærker, for min nuværende 1.klasse er igen i år fyldt med ninja’er

LÆS også om materialet “Klasseledelse som en ninja” i indlægget: Klasseledelse er noget vi leger.

Det startede med en High five… og endte med en krammer

Jeg hilser på børnene, før jeg slipper dem ud af klassen.

I virkeligheden begyndte det hele bare med en perfektionistisk kontrolfreak af en lærer, der kæmpede for et rent klasseværelse. Som mange lærere sikkert ved, kan det være virkelig op ad bakke a la en kategori 100 stigning i Tour de France.

Ingen måtte gå fra klasseværelset, før generalen havde tjekket, at der var pænt rundt om deres plads.

Men så sneg der sig en High five ind, når børnene havde klarer opgaven, som en lille tak for i dag, og kom nu godt afsted i SFO. Men det udviklede sig hurtigt, for man kunne jo også sige farvel på andre måder: Vi har nu et håndtryk, der ender som en sommerfugl; en for og bag High five; et hofteskub med knockles; en foddans; og sidst men ikke mindst nogle håndklap, der ender i en krammer.

Og her begyndte det at blive interessant. For når jeg tænker over det, så tror jeg ikke, at jeg krammer dem særligt ofte. Ikke at jeg har noget i mod det, jeg har bare travlt med så meget andet (altså at lære dem noget f.eks.). Derfor kom det meget bag på mig, hvor mange børn, der egentlig valgte krammeren, og hvilke børn, der valgte den. De italesætter også håndtegnet som: Den med krammeren, når jeg spørger den enkelte, hvordan vi skal sige farvel i dag.

Det er nu blevet en legitim måde at bede sin lærer om en krammer på, også selvom man er en sej dreng i 3. klasse, eller man har haft en dag, hvor man har haft svært ved at leve op til skolens forventninger om ro og orden.

Jeg kan kun anbefale dig at komme i gang hurtigst muligt. Det behøver ikke at være svært. Du kan jo starte med en High five, og måske ender det med en krammer.

Her er et link til en amerikansk lærer, der har taget det skridtet videre, samt en masse videoer med inspiration:

Teacher morning handshakes – youtube

Men ingen præstationsangst. Begynd med et par tegn, og udvid så, hvis du finder et nyt. Mine børn er endda begyndt at lave deres egne personlige, som jeg håber at jeg måske lærer henad vejen.