Hvordan skal jeg nu placere bordene i år? Jeg kunne jo godt tænke mig plads til:

• Fordybelse
• Gruppearbejde
• Hyggekroge / Mulighed for at isolere sig
• Hjælpeområde
• “Scene til at optræde” (man er vel lærer #showbizz) eller altså bare lidt plads foran tavlen.

Vi ender tit med bare at drøfte to og to opstillingen eller gruppeborde.

I år har jeg valgt mod væggen opstillingen i min 2. klasse. Godt nok har de ryggen til tavlen, men de sætter sig på bordene, når de skal have fokus på tavlen. De synes det er hyggeligt, og jeg kan godt lide, at fokusskiftet bliver fysisk ved at de skal rykke sig.

Så har jeg fået plads til en halvcirkel i midten bord 14-18, hvor alle har fokus mod læreren, men som også kan fungere som hjælpecirkel.

Derudover er der også to børnebadekar fra Ikea bag lærerstolen og under lærerbordet, hvor eleverne kan isolere sig med deres opgaver, hvis nogen har brug for det.

Bord 3, 4 og 5 har en bænk, hvor børnene synes det er attraktivt at sidde. Jeg har placeret stolene, der hører til bordene på modsatte side, så er det let at få samarbejdspartnere på besøg.

Bord 19 og 20 er ikke i brug endnu, men det skal de jo nok snart komme. Så jeg vil meget gerne se jeres bordopstillinger, så jeg kan få nye idéer. Det ville være ærgerligt at ende med to og to igen, når jeg skal finde plads til nr. 19 og 20.

Jeg har hørt om steder, hvor eleverne slet ikke har en plads, men bare en pude, som de tager med sig rundt i klassen, og sætter sig hvor det giver mening alt efter aktivitet f.eks. på gulvet foran tavlen eller i arbejdskroge, som passer til de forskelliges foretrukne arbejdsformer. Den metode er jeg nok ikke modig nok til at kaste mig ud i endnu. Men jeg synes der er noget interessant i idéen. Jeg vil meget gerne høre, hvis du har erfaringer med det…

Sidemakkere

Jeg har nu i nogle år prøvet en ny metode til at finde sidemakkere. Vi trækker simpelthen lod. Men vi gør det hver dag!

Ja jeg ved godt det lyder voldsomt. Men eleverne synes det er sjovt. Og det giver faktisk god mening. Jeg vil rigtigt gerne have at de får arbejdet sammen med så mange forskellige som muligt, og det sikrer metoden.

Jeg har lagt mærke til, at der ikke længere er så meget surmuleri omkring, hvor man sidder henne. For det er jo bare én dag. Og jeg synes jeg kan mærke, at de er blevet bedre til at arbejde sammen på kryds og tværs.

Vi har haft legemakkere i frikvartererne, men det giver tit en masse konflikter. Hvilket giver mening, fordi det er en svær opgave at skulle enes med nogle, man ikke selv har valgt at lege med. Samtidigt har vi sat dem i den svære situation i frikvartererne, hvor deres egen lærer ikke er til stede, og hvor scenen er elevstyret. Men ved at skifte pladser, opnår vi den samme effekt. Vi sætter dem til at arbejde og enes med forskellige, som de ikke har valgt. Men denne gang gør vi det under lærerstyrede forhold, hvor vi er der til at vejlede dem undervejs.

Der vil være elever, der ikke har godt af at flytte rundt hele tiden. Det kan være elever, der har brug for at vide, hvor deres plads er, eller elever der har brug for at sidde isoleret eller tæt på læreren. Så giver jeg de elever en fast plads, men lader de andre elever trække lod om pladsen ved siden af, så de stadig får ny makker hver dag.

Selve lodtrækningen klarer eleverne selv, når de kommer om morgenen. Før i tiden fandt jeg et “Wheel of decision” som jeg åbnede på smartboardet. Det var sjovt for dem at trykke på. Nu har vi besluttet ikke at have smartboards tændt om morgenen, så nu er vi gået over til at trække ispinde op af en krukke. På ispindene står så tallet på et specifikt bord. De sætter ispinden i en krukke ved siden af, og så bytter jeg bare rundt på de to krukker til næste dag.