Tag-arkiv: klasseledelse

Bordplacering og sidemakkere

Hvordan skal jeg nu placere bordene i år? Jeg kunne jo godt tænke mig plads til:

  • Fordybelse
  • Gruppearbejde
  • Hyggekroge / Mulighed for at isolere sig
  • Hjælpeområde
  • “Scene til at optræde” (man er vel lærer #showbizz) eller altså bare lidt plads foran tavlen.

Vi ender tit med bare at drøfte to og to opstillingen eller gruppeborde.

I år har jeg valgt mod væggen opstillingen i min 2. klasse. Godt nok har de ryggen til tavlen, men de sætter sig på bordene, når de skal have fokus på tavlen. De synes det er hyggeligt, og jeg kan godt lide, at fokusskiftet bliver fysisk ved at de skal rykke sig.

Så har jeg fået plads til en halvcirkel i midten bord 14-18, hvor alle har fokus mod læreren, men som også kan fungere som hjælpecirkel.

Derudover er der også to børnebadekar fra Ikea bag lærerstolen og under lærerbordet, hvor eleverne kan isolere sig med deres opgaver, hvis nogen har brug for det.

Bord 3, 4 og 5 har en bænk, hvor børnene synes det er attraktivt at sidde. Jeg har placeret stolene, der hører til bordene på modsatte side, så er det let at få samarbejdspartnere på besøg.

Bord 19 og 20 er ikke i brug endnu, men det skal de jo nok snart komme. Så jeg vil meget gerne se jeres bordopstillinger, så jeg kan få nye idéer. Det ville være ærgerligt at ende med to og to igen, når jeg skal finde plads til nr. 19 og 20.

Jeg har hørt om steder, hvor eleverne slet ikke har en plads, men bare en pude, som de tager med sig rundt i klassen, og sætter sig hvor det giver mening alt efter aktivitet f.eks. på gulvet foran tavlen eller i arbejdskroge, som passer til de forskelliges foretrukne arbejdsformer. Den metode er jeg nok ikke modig nok til at kaste mig ud i endnu. Men jeg synes der er noget interessant i idéen. Jeg vil meget gerne høre, hvis du har erfaringer med det…

Sidemakkere

Jeg har nu i nogle år prøvet en ny metode til at finde sidemakkere. Vi trækker simpelthen lod. Men vi gør det hver dag!

Ja jeg ved godt det lyder voldsomt. Men eleverne synes det er sjovt. Og det giver faktisk god mening. Jeg vil rigtigt gerne have at de får arbejdet sammen med så mange forskellige som muligt, og det sikrer metoden.

Jeg har lagt mærke til, at der ikke længere er så meget surmuleri omkring, hvor man sidder henne. For det er jo bare én dag. Og jeg synes jeg kan mærke, at de er blevet bedre til at arbejde sammen på kryds og tværs.

Vi har haft legemakkere i frikvartererne, men det giver tit en masse konflikter. Hvilket giver mening, fordi det er en svær opgave at skulle enes med nogle, man ikke selv har valgt at lege med. Samtidigt har vi sat dem i den svære situation i frikvartererne, hvor deres egen lærer ikke er til stede, og hvor scenen er elevstyret. Men ved at skifte pladser, opnår vi den samme effekt. Vi sætter dem til at arbejde og enes med forskellige, som de ikke har valgt. Men denne gang gør vi det under lærerstyrede forhold, hvor vi er der til at vejlede dem undervejs.

Der vil være elever, der ikke har godt af at flytte rundt hele tiden. Det kan være elever, der har brug for at vide, hvor deres plads er, eller elever der har brug for at sidde isoleret eller tæt på læreren. Så giver jeg de elever en fast plads, men lader de andre elever trække lod om pladsen ved siden af, så de stadig får ny makker hver dag.

Selve lodtrækningen klarer eleverne selv, når de kommer om morgenen. Før i tiden fandt jeg et “Wheel of decision” som jeg åbnede på smartboardet. Det var sjovt for dem at trykke på. Nu har vi besluttet ikke at have smartboards tændt om morgenen, så nu er vi gået over til at trække ispinde op af en krukke. På ispindene står så tallet på et specifikt bord. De sætter ispinden i en krukke ved siden af, og så bytter jeg bare rundt på de to krukker til næste dag.

Pralemærker – overvejelser og erfaringer

Langt om længe et indlæg med mine erfaringer omkring brugen af pralemærker!

Da jeg først blev opmærksom på pralemærkerne, var jeg fascineret af alle de små søde kort man kunne samle, og jeg var sikker på, at det også ville være et hit i mine indskolingsklasser. Metoden virkede meget amerikansk, og jeg havde mine overvejelser omkring, om jeg kunne tilpasse det min danske lærerpraksis. Jeg var dog nået et punkt, hvor jeg følte, at jeg irettesatte mere end jeg anerkendte i hverdagen, så jeg havde brug for noget drastisk, der kunne vende den negative udvikling.

Selvfølgelig anerkendte jeg mere end jeg gav mig selv kredit for. Der er meget indirekte anerkendelse i måden at omgås med sine elever på, måden at lytte til dem, og reflektere med dem over det, de siger. Men det jeg manglede var den synlige anerkendelse. Hvis man er tydelig i sine irettesættelser, bør man så ikke også være det, når det kommer til anerkendelse?

Behavioristisk tilgang?

Jeg kastede mig ud i det med mange overvejelser undervejs og refleksioner med mine kolleger. For skal man virkelig anerkendes for alt, og begynder det ikke at ligne bolsjepædagogik, hvis børnene kun gør det rigtige for at opnå et mærke? Jo, bestemt. Måske er jeg ikke nødvendigvis tilhænger af ydre motivation, men jeg er samtidigt ydmyg over for mottoet: ”Fake it ’till you make it”. Måske gør børnene ikke det du gerne vil have af indre motivation, men de gør det trods alt, hvilket er et skridt i retning af den gode udvikling.

Fokus på det positive eksempel

 

Jeg oplevede undervejs styrken ved det positive eksempel, hvordan jeg fremhævede eksempler for hele klassen, hver gang jeg delte et mærke ud til en enkelt. Når børnene kom og spurgte, hvad der egentlig skulle til for at få et særligt mærke, f.eks. mærket ”Et ægte julehjerte”, som er et socialt mærke, jeg opfandt i anledning af december, fik vi nogle samtaler på deres foranledning, som ikke var den sædvanlige prædiken om god opførsel, men noget de virkelig prøvede at sætte sig ind i og forstå.

Tilpasning

Jeg er sikker på, at der findes lige så mange måder at bruge mærkerne på, som der findes forskellige lærere, og du finder kun din egen metode ved at prøve. I det følgende er nogle idéer jeg har overvejet og afprøvet i min egen tilpasning.

Forskellige muligheder

I den oprindelige amerikanske metode giver man pralemærker for alt og så ofte som muligt. Det har ikke rigtigt fungeret for mig,

 

men min kollega praktiserer den metode, og laver dermed en masse pralemærker fra årets begyndelse, som hun har liggende i kasser klar til uddeling.

For mig fungerer det bedre at lave specifikke mærker til de udfordringer, jeg støder på undervejs. Jeg kan ikke fokusere på så mange mærker samtidigt. Jeg laver enten

mærker, der passer til et fagligt emne eller en kompetence, som jeg gerne vil øve med dem, eller mærker som ninjamærket, som er en serie, der træner områder inden for klasseledelse. Jeg hænger dem op på væggen og klipper dem

 

først, når de skal bruges, så jeg ikke ender med at have brugt tid på at lave en masse, som jeg ikke får delt ud.

 

Neden under har jeg prøvet at kategorisere forskellige måder, hvorpå jeg bruger mærkerne:

Idéer til anvendelse

Det er nærliggende at bruge mærkerne til at honorere specifikke færdigheder, men de kan også sagtens bruges i arbejdet med kompetencer:

Eksempel på klasseledelse:

”Jeg er en star, når vi har vikar” – mærket, som jeg bruger i de klasser, der er særligt udfordrede på det område. Se også ninjamærkerne!

 

 

 

Eksempel på faglige færdigheder:

”Tabeltricket”-mærket. Dette bruger jeg, når jeg lærer dem tabeltricket i 3. klasse. Det er en særlig faglig færdighed, som jeg ved de alle kan opnå, hvis de øver den.

 

Eksempel på øvelse hjemme:

Jeg finder tit apps, som de kan lege/øve sig med hjemme i matematik ud over lektier. Her er det en skakapp, hvor de spiller mod Magnus på forskellige alderstrin.

 

Eksempel på særlig kompetence:

Mærkerne kan også sagtens bruges til at arbejde med kompetencer. Her har jeg i et billedkunstforløb hængt en plakat op med kompetencen ”Jeg forbedrer det, jeg allerede har lavet” (fra mit growth mindset materiale). I dette forløb kan de opnå dette mærke, fordi jeg har fokus på at de øver denne kompetence.

 

Eksempel på gennemførelse af forløb:

Alle elever får gerne et mærke, når vi har gennemført en emneuge eller et særligt forløb. Det fungerer som en påmindelse om noget sejt/sjovt, vi har lavet sammen. Dette mærke er fra en indskolingsuge om fællesskaber.

 

Eksempel på værdsættelse af særlig indsats:

Disse mærker kopierer jeg over på farvet karton. Jeg har dem altid i mit pennalhus, og kan hurtigt skrive et helt særligt mærke, hvis jeg bemærker noget, der gør mig særligt glad, men som jeg ikke umiddelbart har et mærke for.

 

Her ud over kan man også bruge mærker, der ikke er specifikt relaterer sig til noget bestemt som f.eks. ”godt arbejde”. Dem bruger jeg ikke selv, da det er vigtigt for mig, at eleverne kan huske præcis, hvorfor de fik et bestemt mærke. I stedet skriver jeg et personligt mærke som i eksemplet ovenfor.

Håber du får afprøvet pralemærkerne i din klasse, og skriv meget gerne en kommentar med DINE erfaringer, så vi sammen kan blive lidt klogere.