Kategoriarkiv: Matematik mål

Growth Mindset – den rigtige tankegang er altafgørende

Jeg er lige blevet færdig med disse her plakater og pralemærker, og kan ikke vente til i morgen med at få dem op i klassen. Det er lige, hvad jeg synes jeg har manglet.

Dias3

 

Jeg har lagt dem ud, så du kan købe dem her…

 

TPT: Growth mindset – plakater og pralemærker

Bubbleminds: Growth Mindset – plakater og pralemærker

 

Jeg har flere elever, der bliver præstationsangste, når de skal prøve noget nyt. Eller hellere siger, at noget er kedeligt, end går i gang med en opgave, som de ikke tror de allerede kan.

Growth Mindset bunder i Carol Dwecks forskning omkring indstilling til læring. Hun har haft store resultater i sine undersøgelser af klasser, hvor eleverne lærte et growth mindset fremfor et fixed mindset, og også hvilken påvirkning lærerens eget mindset får på eleverne (uhyggeligt).

Det handler først og fremmest om, om man tror at intelligens er noget, som man har en given portion af fra fødslen, eller om det er noget, der kan trænes. Denne forudindtagede mening påvirker éns tankegang, éns måde at møde udfordringer på, og dermed også éns læringskurve.

Det virker jo faktisk ikke som noget stort gennembrud. Det har vi vel hele tiden vidst (men i disse dage, hvor personlige erfaringer er blevet ildeset, er det rart når man kan finde en forsker, der mener det samme). Og selvfølgelig har alle lærere et growth mindset, ellers var de vel ikke blevet så kloge som de er, eller mon… For tænk over, hvordan du tager det, hvis en kollega kommer til at kritisere noget, som du har brugt lang tid på at lave (føler du dig misforstået, eller glæder du dig over at kunne forbedre dig)? Eller hvordan tager du det, når nogle har endnu mere succes med noget, som du faktisk syntes at du var mester til (føler du dig truet, eller glæder du dig over at kunne lære noget nyt)?

Det er især vigtigt at vi hjælper vores elever med et growth mindset fokus i denne tid, hvor der er så stort et fokus på mål og evaluering af færdigheds og vidensmål. Dette er netop noget der fordrer et fixed mindset.

Men gør dig selv en tjeneste og lyt til et af hendes mange foredrag på youtube. Det siger langt mere, end jeg kan nå at fortælle dig om her.

Carol Dweck – foredrag 9 minutter – youtube

Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan det læringsmålsstyret kommer til udtryk i vores praksis. Og jo, jeg kan godt forstå frustrationen, for måden vi arbejder med det læringsmålsstyrede på indsnævres hurtigt til en opstilling af færdighedsmål. Dette kommer sig af at målene helst skal være konkrete og målbare, men det er som at undervise for at eleverne skal kunne score flest point i en given test. Man glemmer læringsstrategier, arbejdsmetoder og kompetencer.

I de matematiske fælles mål er der en skelnen mellem Matematiske kompetencer (problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang…) og kompetenceområderne. De Matematiske kompetencer er et levn fra før fælles mål blev nye og forenklede, og de har heldigvis fået lov at til at blive. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at have langt mere fokus på kompetencerne i den læringsmålsstyrede undervisning. Kun på den måde kan min undervisning være projektorienteret og undersøgende på trods af det læringsmålsstyrede.

Jeg har lavet en plakat med kompetencerne. Måske hænger jeg den i klassen for at holde fokus på det i undervisningen, og ellers tapetserer jeg mit arbejdsbord med dem, så jeg husker dem i planlægningen.

IMG_1376.JPG

Snup plakaterne her: Teacherspayteachers  eller Bubbleminds (dansk side)

Men når jeg kigger på fælles mål for billedkunst, så er der kun kompetenceområderne, der indeholder videns/færdigheds målene. Det ville have været langt lettere for min kollega, hvis der her ligesom i matematik var opstillet en form for fagspecifik arbejdsmetode, som de matematiske kompetencer er i matematik. Jeg tror ikke det er, fordi billedkunstfaget ikke har sin egen særegne måde at arbejde på. Det kunne f.eks. være noget om fordybelse, afprøvning, præsentation (hvilket der dog er noget om i færdighedsmålene).

Hvilke arbejdsmetoder/kompetencer ser du som særegne/vigtige i billedkunstfaget?