Kategoriarkiv: Matematik aktivitet Bevægelse

Bevægelse med titalssystemet

 

Jeg afprøvede i dag mit taltavle puslespil, og blev så glad. Udover at det var konkret for de børn, der har brug for at lære med hænderne, så var det også tydeligt at se børnenes progression.

Nogle børn lagde puslespillet i rækkefølge og ledte efter det næste tal, mens andre havde overskud til også at placere vertikalt i samme kolonne og ikke kun samme række. Nogle kunne endda placere brikker, der ikke havde kontakt til andre brikker.

Bevægelse og progression

Det gav mig en ide, som jeg må afprøve med dem. Jeg placerer brikkerne længere væk, så de skal løbe derhen og hente (ligesom en stafet).

Regel 1: De må kun tage en brik med tilbage ad gangen.

Regel 2: Brikken skal ligges det rigtige sted på puslepladen, ellers skal persone løbe tilbage med brikken igen, inden næste person må løbe.

Efter første runde kan man jo tale taktik. Jeg håber at det vil kunne inspirere nogle elever til at finde placeringer til brikkerne i stedet for at bruge tiden på at lede efter den næste brik i rækkefølgen.

De kan også lære, hvor smart det er at sortere brikkerne i 10’ere, således at man har samlet alle 20’erne i en bunke, 30’erne i en anden osv.

Som lærer kan du eksempelvis hviske strategier til en enkelt gruppe (evt. en gruppe, der kunne bruge lidt støtte), og så kan de i klassen bagefter fortælle de andre, hvordan de blev så hurtige.

Taltavlepuslespil Bubbleminds

Taltavlepuslespil Teacherspayteachers

Taltavle puslespil

Jeg har været på loppemarked og været heldig at finde et puslespil med 100 brikker (det er altså ikke så nemt som man tror), og endda også med 10 brikker på hver led præcis som en taltavle med 100 tal.

Jeg har skrevet tal både på forsiden og bagsiden. Så taltavlen kan lægges vha. billedet eller uden for en udfordring.

Jeg glæder mig til at bruge dette som matematikværksted i 0. og 1. klasse.

Hvis du ikke lige kommer forbi et loppemarked, men har lige så meget lyst til at afprøve idéen som jeg har, så har jeg lavet et digitalt produkt, som du hurtigt kan få op at køre.

Men metoden med at udskrive og laminere har både fordele og ulemper.

IMG_1669

Fordele:

Det fylder så lidt, at man kan have det liggende i sit pennalhus.

Man kan have flere billeder med forskellige temaer, så interessen vedligeholdes.

Man kan komme i gang i morgen.

Ulemper:

Brikkerne er svære at håndtere for de helt små elever.

Her valgte jeg at tage låget til kopipapiret og tegne nettet ind. Jeg gjorde det vha. en kopi af puslespillet, så felterne blev rigtige i størrelsen. Herefter gav jeg dem “lærersnot” til at sætte brikkerne fast med, og det ser ud til at fungere. Jeg vælger nok at klippe kanterne af låget, så det bare er en papside, for at spare plads.

Jeg har valgt også at lave den med færre brikker fra 1-30 til nogle af 0. klasseeleverne.

Vil du i gang i morgen, så kan du downloade puslespillene her:

Bubbleminds

Teacherspayteachers