Kategoriarkiv: Kompetencer

Hvor er formålet blevet af?

I de sidste mange år er der kommet meget fokus på synlige mål med undervisningen – hvad skal eleverne lære og hvad er hver enkelt elevs skridt på vejen til at lære dette mål.

Men det er som om at den store fokus har trængt formålet med undervisningen i baggrunden og ophøjet målene til formålet: “Vi skal lave denne opgave i dag” “Hvorfor?” “Fordi vi skal lære at mestre multiplikation”.

Men i virkeligheden bør mål og kompetencer kun være redskaber, som vi kan tilegne os for at opfylde et formål. Vi skal ikke lære at gange, lære en hensigtsmæssig læringsstrategi eller lære at fejle. Glem hvad jeg tidligere har skrevet om at lade kompetencerne ligge til grund for undervisningen i stedet for specifikke videns og færdighedsmål. Entreprenørskabskompetencer og 21st century skills er også kun redskaber, der skal tilegnes for at opnå noget større.

Hvordan finder eller vælger man et formål?

“Dette her kommer du til at bruge, når du skal til eksamen” eller “Hvis du vil have et godt arbejde, når du bliver voksen er du nødt til…” – er udsagn som er lette at ty til, men som fungerer dårligt som formål. Et godt formål skal give mening for eleven i elevens egen verden og tid. Får man skabt et formål, der kan det, så er der utrolig meget drivkraft og motivation at hente.

Ovenstående forudsætter dog at man som lærer er fleksibel og lyttende. De bedste formål er ikke altid dem, man har planlagt før det nye skoleårs begyndelse. Det nytter ikke noget, at man har planlagt en måde at tælle pokemon i bunker, hvis eleverne er begyndt at bytte bilkort. Du kender det sikkert godt: Nogle gange opstår der noget i dit klasseværelse mellem dig som lærer og klassen. Måske en idé som bliver til en undersøgelse eller en historie, som bliver til et formål eller projekt. Og du kan mærke det. Den positive energi, selvom det kan være svært at sætte fingeren på. Det er her det er vigtigt at kunne tage imod. Læs mere om, hvad det kræver af læreren i mit indlæg om reflection in action.

Nogle gange er formålet mindre ophøjet end andre gange

Man kan ikke altid være heldig at finde det fantastiske formål, der på samme tid taler til eleverne og løser klimakrisen eller alle FN´s verdensmål. For ikke at tale om at være værdiskabende for andre #skabværdiforandre læs mere om value creation pædagogik her.

Lige i øjeblikket arbejder jeg med mine elever på at få nogle drager op at flyve, så vi kan se hvordan forskellige farver spiller sammen på lang afstand. Til det bruger vi matematiske redskaber som at måle korte og lange afstande præcist. Vi skal kortlægge en skov vi tit kommer i, så deres distræte lærer ikke farer vild, og så eleverne kan få lov at færdes lidt længere væk uden at blive væk fra deres lærer. Til det bruger vi igen redskaberne fra måling, og om at kunne arbejde med størrelsesforhold og ikke mindst viden om koordinater og koordinatsystem.

Kage og konkurrencer

Ovenstående eksempler fungerer fint i min 3. klasse. De er ikke helt i top, da de godt kunne have den værdiskabende vinkel med, men de er stadig projekter, hvor eleverne oplever at skulle være kreative og benytte sig af flere forskellige redskaber.

Eksempel fra multiplikation i 3. klasse

Nogle gange bliver det dog endnu mere lavpraktisk. For en fælles klassekonkurrence som Geogebramesterskabet, hvor vi i år skulle skabe en mønstervæg (læs indlæg), kan godt fungerer som formål. Og jeg er også faldet i den med kagen. Jo kage giver mega meget mening, når man går i indskolingen. Jeg er ikke tilhænger af, at der nødvendigvis skal være en belønning i form af en præmie. Men denne gang var jeg nødt til at give mig, fordi der var så meget god energi i det:

Som start på vores multiplikationsemne fik alle elever 100 gangestykker på papir og 10 minutter til at løse dem (du kan finde en kopi på gratisskole). Bagefter udregnede vi klassens gennemsnit, og jeg spurgte hvor meget de troede de kunne forbedre gennemsnittet på en uge. De mente godt at de kunne få 90 rigtige i gennemsnit næste gang. Jeg elsker den optimisme, der er i indskolingen, men jeg var nødt til at fortælle dem, at det var ret så urealistisk. Jeg kunne nok have sagt mig selv, at det selvfølgelig bare medførte endnu mere kampgejst. Nå, men de ved at jeg hader at bage. Jeg er den lærer der aldrig har kage med – ikke engang på min fødselsdag. Så jeg sagde, at det var så urealistisk, så hvis de kunne få 90 rigtige i gennemsnit, så ville jeg bage den vildeste kage med glasur, skumfiduser og flødeboller… og flere lag selvfølgelig, da der var nogle der ikke kunne lide chokoladekage (ingen smalle steder der). Og så var formålet etableret.

Vi talte om hvad der var god taktik: Hvis man havde scoret 80 rigtige og øvede sig meget kunne man maksimalt score 20 point mere. Men hvis man hjalp én kammerat, der kun havde fået 20 point, så kunne man score 80 point mere til klassen, da nogle havde et større potentiale at arbejde ud fra. Det kunne de godt se, og de fik derfor faste læringsmakkere, som de arbejdede med i hele emnet. Så oprandt dagen, og jo de havde forbedret sig fra 52 i gennemsnit til 63, hvilket er ret flot. Nogle elever var gået fra 20 rigtige til 60. Det også interessant at tale om, hvordan de elever, der hjalp deres klassekammerater også havde forbedret sig, selvom de havde brugt deres tid på at hjælpe. Jeg roste dem meget, og sagde at de jo godt vidste at 90 i gennemsnit var urealistisk, eller havde jeg jo aldrig tilbudt det med kagen. Faktisk så urealistisk at de ikke engang ville kunne gøre det selvom de tog opgaven igen lige før sommerferien i 3. klasse…. og igen var jeg nødt til at acceptere det væddemål, som jeg næsten havde fremsat.

“Men I skal huske, at vi er færdige med gangeemnet, og skal videre med noget nyt” sagde jeg “OK, så bare giv os nogle opgaver vi kan øve os på” sagde de “Glem det!” sagde jeg “I tror da vel ikke, at jeg vil hjælpe jer med at lære det og risikere at bage kage? Sådan leger vi ikke. Mig skal i ikke narre. Det må I selv få til at lykkes” “Ha, så kan vi bare øve på emat, hvis du reserverer computerne” “Men det gør jeg jo ikke” “Men så kan vi bare lokke en vikar til det, når vi skal have vikar” “Ja, og vi kan også bare træne derhjemme”… Jeg måtte nok se mig slået der.

Billedkunst årsplan 2019/20

Ak de årsplaner. De ender tit med at blive så uinspirerende at se på, at de ikke gør det gode indhold ære. Jeg har de sidste par år især koncentreret mig om at peppe min billedkunst årsplan lidt op. Det kan ikke nytte noget, at fagets sprudlende kreative kerne skal repræsenteres af et kedeligt hvidt stykke A4 papir med alt for meget tekst.

Jeg opdagede undervejs i min surfen på nettet en side med en masse dejlige baggrundsbilleder. Jeg har i undervisningen tit brugt Pixabay, men denne her inspirerede mig på en anden måde. Jeg var forbi siden EDU21 og faldt over dette indlæg:Jeg må indrømme at jeg nok brugte uforholdsmæssigt meget tid på at surfe rundt på freepik (lad nu være med at lave mellemrum mellem ordene, når du søger efter siden på nettet  ). Man kan lave sine egne samlinger på siden af alle de lækre ting man finder. Kæmpe hit.

Nogle vil nok kalde det en overspringshandling. Jeg skulle jo lave årsplan. Jeg vil kalde den smukkeste årsplan, jeg har lavet til dato.

Der er ikke nogen detaljerede mål i planen. Det skærer jeg fra for at sætte fokus på kompetencerne. Jeg sender i stedet mere detaljerede oplysninger ud som brev til forældrene, når vi begynder et forløb, så er der også større sandsynlighed for at det bliver læst.

Jeg deler gerne. Så du må selvfølgelig få min årsplan som worddokument, så du kan bruge den som skabelon og tilrette den, hvis du kan bruge det. Kontakt mig her eller på sarahsskrivebord på Facebook, så sender jeg den til dig. Det kan også være at jeg sender den ud med nyhedsbrevet en af de næste par dage…

God sommerferie

Tålmodighed, selvværd og relationer

Jeg har lige set et interview omkring generationen Millenials og deres udfordringer:

INTERVIEWET (18 min.) – Scroll ned til videoerne og se videoen: THE MILLENIAL QUESTION

Etnografen Simon Sinek har undersøgt virksomheder og godt lederskab, og derigennem stødt på udfordringer med den nyeste generation på arbejdsmarkedet – “The Millenials”. Selvom der her er tale om børn, der er født omkring årtusindskiftet, er udfordringerne stadigt gældende for de elever vi har i skolen i dag. Skift arbejdspladsen ud med klasseværelset og lederen ud med læreren, så er interviewet bestemt relevant på din dagsorden til næste teammøde.

Jeg hæftede mig ved tre hovedpunkter i interviewet:

  1. Øjeblikkelig tilfredsstillelse
  2. Manglende selvværd
  3. Manglende meningsfulde relationer

Jeg håber du ser interviewet, for jeg vil ikke referere det her, når det kun tager 18 min. at se. Men jeg mener bestemt at “The Millenial Question” ikke kun er et spørgsmål, som ledere i virksomhederne er nødt til at tage alvorligt, men også os som lærere i skolen. Jeg vil meget gerne høre dine idéer til, hvordan vi sammen hjælper vores elever til nogle sunde kompetencer indenfor de ovenstående områder. Skriv en kommentar så vi kan blive klogere sammen.

I mit næste nyhedsbrev vil jeg vedhæftet pralemærket “vedholdenhed” fra materialet 24 karakterstyrker – mod og menneskelighed. Det er i hvert fald et mærke, som jeg vil komme til at tale mere med mine elever om i fremtiden.

Materialet 24 karakterstyrker – mod og menneskelighed

Teacherspayteachers

Bubbleminds

Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan det læringsmålsstyret kommer til udtryk i vores praksis. Og jo, jeg kan godt forstå frustrationen, for måden vi arbejder med det læringsmålsstyrede på indsnævres hurtigt til en opstilling af færdighedsmål. Dette kommer sig af at målene helst skal være konkrete og målbare, men det er som at undervise for at eleverne skal kunne score flest point i en given test. Man glemmer læringsstrategier, arbejdsmetoder og kompetencer.

I de matematiske fælles mål er der en skelnen mellem Matematiske kompetencer (problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang…) og kompetenceområderne. De Matematiske kompetencer er et levn fra før fælles mål blev nye og forenklede, og de har heldigvis fået lov at til at blive. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at have langt mere fokus på kompetencerne i den læringsmålsstyrede undervisning. Kun på den måde kan min undervisning være projektorienteret og undersøgende på trods af det læringsmålsstyrede.

Jeg har lavet en plakat med kompetencerne. Måske hænger jeg den i klassen for at holde fokus på det i undervisningen, og ellers tapetserer jeg mit arbejdsbord med dem, så jeg husker dem i planlægningen.

IMG_1376.JPG

Snup plakaterne her: Teacherspayteachers  eller Bubbleminds (dansk side)

Men når jeg kigger på fælles mål for billedkunst, så er der kun kompetenceområderne, der indeholder videns/færdigheds målene. Det ville have været langt lettere for min kollega, hvis der her ligesom i matematik var opstillet en form for fagspecifik arbejdsmetode, som de matematiske kompetencer er i matematik. Jeg tror ikke det er, fordi billedkunstfaget ikke har sin egen særegne måde at arbejde på. Det kunne f.eks. være noget om fordybelse, afprøvning, præsentation (hvilket der dog er noget om i færdighedsmålene).

Hvilke arbejdsmetoder/kompetencer ser du som særegne/vigtige i billedkunstfaget?