Kategoriarkiv: Kompetencer

Samtalekort til entreprenørskab

Vi skal arbejde med entreprenørskab. Hvis ikke fordi det er et tværgående emne i folkeskolen, så bare fordi det er hvad vores elever har brug for.

Men jeg kender det kun alt for godt. Der er rigtig meget, der er vigtigt ved siden af den daglige undervisning. Så hvordan skal man få plads til også at rumme entreprenørskab og hvorfor er det overhovedet relevant for mit fag? Det gode svar er, at det faktisk allerede er en del af dit fag.

Hver gang I laver gruppearbejde, prøver at arbejde inden for en tidsramme, tænker kreativt eller arbejder med noget, uden at kende resultatet på forhånd, har I faktisk fat i nogle af de vigtige kompetencer indenfor entreprenørskab.

Kompetencerne er delt op i Handlingskompetencer, Kreativitetskompetencer, Omverdens kompetencer, og til grundlag for disse ligger kompetencerne i de Personlige Ressourcer.

Her er en liste med alle kompetencerne. Du vil med garanti finde noget, du har brug for til daglig. Jeg har opdaget, at fokus på entreprenørskabskompetencerne gør mig opmærksom i det daglige på nogle af de udfordringer mine elever kæmper med for med tiden at kunne tage ansvar for egen læring.

Jeg ser flere og flere elever, der har brug for ekstra fokus på mange af entreprenørskabskompetencerne. Desværre har vi haft en tendens til at forudsætte at for at eleverne bliver bedre til f.eks. at arbejde sammen med andre, skulle de bare gøre det noget mere. Men det er en fejlslutning, der ender med en masse konflikter.

Når vi kaster vores elever ud i noget, de endnu ikke mestrer, er det vigtigt at vi bryder det ned i mindre stykker. Det er vi rigtigt gode til i den fagfaglige undervisning, men mindre gode til når det handler om kompetencer.

Jeg har derfor lavet nogle dialogkort i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, der gør det muligt at facilitere en undersøgende tilgang til træningen af de forskellige kompetencer. Jeg har lavet dem, så du kan arbejde med dem på din måde, der bedst passer ind i din undervisning.

Jeg gør selv det, at jeg hænger et stort stykke papir op, som vi samler vores undersøgelser på. Vi taler f.eks. om, hvad det betyder at arbejde i usikkerhed. Hvad der er svært ved det. Hvilke barrierer vi tror vi støder på, når vi skal prøve det. Og vi skriver vores gode erfaringer. Mens vi har en ganske almindelig skoleuge, refererer jeg til papiret med undersøgelserne, hver gang jeg støder på et eksempel i klassens almindelige undervisning. På den måde foregår de videre undersøgelser og træning i den daglige undervisning, og vores papir med kompetencen udvikler sig lige så stille, så længe vi føler vi har brug for at arbejde med den.

Efter at kortene er blevet illustreret, vil jeg helt sikkert hænge kortet op i midten af plakaten næste gang, så vi også kan tale ud fra illustrationen, og skrive udenom. På bagsiden af kortene (eller på den efterfølgende side, hvis du downloader pdf’en) er der forslag til, hvad I kan komme ind på i jeres samtale.

Hent kortene gratis her hos Fonden for Entreprenørskab.

Værdipolitik og karameller

Så blev det 9. klassernes sidste skoledag hos os eller karameldag som det hedder i de mindre klasser. For det er jo karamellerne det handler om, det ved alle børn.

Men nu er vi kommet i 4. klasse, så jeg ville udfordre idéen om, at vi altid skal dele alt. I min 4. klasses øjne er der to muligheder: Dele alt eller alle mod alle.

Jeg satte dem op som to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Og derfra fik vi en fantastisk filosofisk samtale som en direkte analog til værdipolitik og velfærdssamfund. Vi talte om fordele og ulemper og om andre muligheder end bare de to ekstremer.

Dele alt: Her så børnene hurtigt ulempen ved at nogle så måske ikke ville kæmpe for karamellerne, og bare lade de andre gøre arbejdet. Og vi talte om, hvordan den filosofi i virkeligheden også kunne føre til et samfund med mindre produktivitet.

Alle mod alle: Den var børnene umiddelbart ikke tilhængere af, da de alle var nervøse for at være dem der sad tilbage med færrest karameller. Men de kunne godt se det retfærdige i at jo mere man kæmper, jo mere får man. Men så var der jo også risikoen i at sidde et sted i klassen, hvor karamellerne ikke nåede hen eller at være den med et dårligt ben, der ikke kunne deltage. Så vi talte om at alle mod alle kun kan betragtes som retfærdig, når man forudsætter at alle har samme muligheder.

Men så var der jo også muligheder mellem de to yderpunkter. Som f.eks. at betale halvdelen af sine karameller i skat til omfordeling. Eller at beholde dem alle selv, og så give til velgørenhed – altså give det antal man har lyst til, til præcis dem man har lyst til.

Her kan ulempen være at styre sin egen dårlige samvittighed, hvornår har man givet nok? Eller har man givet til de rigtige? Samt det magtforhold man udtrykker overfor den person, der er nødt til at være taknemmelig. Til gengæld kan man også risikere at lukke sig inde, og fralægge sig ethvert socialt ansvar, hvis man forventer at alt er klaret ved at betale skat.

Til sidst talte vi om, hvor de så sig selv på skalaen. Men måtte man så godt vælge ud fra, hvad der ville gavne én mest i den givne situation? Vi talte om, at det man valgte burde være et princip, der også ville gælde i andre situationer. Men når det er sagt, måtte jeg også fortælle dem, at der er observeret en tendens også blandt voksne, at som man begynder at tjene flere penge gennem livet, ændrer man også holdning til i retning af ikke at ville dele så meget.

Jeg glæder mig til senere at kunne referere tilbage til vores samtale, når vi en dag skal tale om noget lignende i samfundsfag eller filosofi/religion.

Hvor er formålet blevet af?

I de sidste mange år er der kommet meget fokus på synlige mål med undervisningen – hvad skal eleverne lære og hvad er hver enkelt elevs skridt på vejen til at lære dette mål.

Men det er som om at den store fokus har trængt formålet med undervisningen i baggrunden og ophøjet målene til formålet: “Vi skal lave denne opgave i dag” “Hvorfor?” “Fordi vi skal lære at mestre multiplikation”.

Læs resten →

Billedkunst årsplan 2019/20

Ak de årsplaner. De ender tit med at blive så uinspirerende at se på, at de ikke gør det gode indhold ære. Jeg har de sidste par år især koncentreret mig om at peppe min billedkunst årsplan lidt op. Det kan ikke nytte noget, at fagets sprudlende kreative kerne skal repræsenteres af et kedeligt hvidt stykke A4 papir med alt for meget tekst. Læs resten →

Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Skriv et svar

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret. Læs resten →