Kategoriarkiv: Klasseledelse

Pralemærker – overvejelser og erfaringer

Langt om længe et indlæg med mine erfaringer omkring brugen af pralemærker!

Da jeg først blev opmærksom på pralemærkerne, var jeg fascineret af alle de små søde kort man kunne samle, og jeg var sikker på, at det også ville være et hit i mine indskolingsklasser. Metoden virkede meget amerikansk, og jeg havde mine overvejelser omkring, om jeg kunne tilpasse det min danske lærerpraksis. Jeg var dog nået et punkt, hvor jeg følte, at jeg irettesatte mere end jeg anerkendte i hverdagen, så jeg havde brug for noget drastisk, der kunne vende den negative udvikling.

Selvfølgelig anerkendte jeg mere end jeg gav mig selv kredit for. Der er meget indirekte anerkendelse i måden at omgås med sine elever på, måden at lytte til dem, og reflektere med dem over det, de siger. Men det jeg manglede var den synlige anerkendelse. Hvis man er tydelig i sine irettesættelser, bør man så ikke også være det, når det kommer til anerkendelse?

Behavioristisk tilgang?

Jeg kastede mig ud i det med mange overvejelser undervejs og refleksioner med mine kolleger. For skal man virkelig anerkendes for alt, og begynder det ikke at ligne bolsjepædagogik, hvis børnene kun gør det rigtige for at opnå et mærke? Jo, bestemt. Måske er jeg ikke nødvendigvis tilhænger af ydre motivation, men jeg er samtidigt ydmyg over for mottoet: ”Fake it ’till you make it”. Måske gør børnene ikke det du gerne vil have af indre motivation, men de gør det trods alt, hvilket er et skridt i retning af den gode udvikling.

Fokus på det positive eksempel

 

Jeg oplevede undervejs styrken ved det positive eksempel, hvordan jeg fremhævede eksempler for hele klassen, hver gang jeg delte et mærke ud til en enkelt. Når børnene kom og spurgte, hvad der egentlig skulle til for at få et særligt mærke, f.eks. mærket ”Et ægte julehjerte”, som er et socialt mærke, jeg opfandt i anledning af december, fik vi nogle samtaler på deres foranledning, som ikke var den sædvanlige prædiken om god opførsel, men noget de virkelig prøvede at sætte sig ind i og forstå.

Tilpasning

Jeg er sikker på, at der findes lige så mange måder at bruge mærkerne på, som der findes forskellige lærere, og du finder kun din egen metode ved at prøve. I det følgende er nogle idéer jeg har overvejet og afprøvet i min egen tilpasning.

Forskellige muligheder

I den oprindelige amerikanske metode giver man pralemærker for alt og så ofte som muligt. Det har ikke rigtigt fungeret for mig,

 

men min kollega praktiserer den metode, og laver dermed en masse pralemærker fra årets begyndelse, som hun har liggende i kasser klar til uddeling.

For mig fungerer det bedre at lave specifikke mærker til de udfordringer, jeg støder på undervejs. Jeg kan ikke fokusere på så mange mærker samtidigt. Jeg laver enten

mærker, der passer til et fagligt emne eller en kompetence, som jeg gerne vil øve med dem, eller mærker som ninjamærket, som er en serie, der træner områder inden for klasseledelse. Jeg hænger dem op på væggen og klipper dem

 

først, når de skal bruges, så jeg ikke ender med at have brugt tid på at lave en masse, som jeg ikke får delt ud.

 

Neden under har jeg prøvet at kategorisere forskellige måder, hvorpå jeg bruger mærkerne:

Idéer til anvendelse

Det er nærliggende at bruge mærkerne til at honorere specifikke færdigheder, men de kan også sagtens bruges i arbejdet med kompetencer:

Eksempel på klasseledelse:

”Jeg er en star, når vi har vikar” – mærket, som jeg bruger i de klasser, der er særligt udfordrede på det område. Se også ninjamærkerne!

 

 

 

Eksempel på faglige færdigheder:

”Tabeltricket”-mærket. Dette bruger jeg, når jeg lærer dem tabeltricket i 3. klasse. Det er en særlig faglig færdighed, som jeg ved de alle kan opnå, hvis de øver den.

 

Eksempel på øvelse hjemme:

Jeg finder tit apps, som de kan lege/øve sig med hjemme i matematik ud over lektier. Her er det en skakapp, hvor de spiller mod Magnus på forskellige alderstrin.

 

Eksempel på særlig kompetence:

Mærkerne kan også sagtens bruges til at arbejde med kompetencer. Her har jeg i et billedkunstforløb hængt en plakat op med kompetencen ”Jeg forbedrer det, jeg allerede har lavet” (fra mit growth mindset materiale). I dette forløb kan de opnå dette mærke, fordi jeg har fokus på at de øver denne kompetence.

 

Eksempel på gennemførelse af forløb:

Alle elever får gerne et mærke, når vi har gennemført en emneuge eller et særligt forløb. Det fungerer som en påmindelse om noget sejt/sjovt, vi har lavet sammen. Dette mærke er fra en indskolingsuge om fællesskaber.

 

Eksempel på værdsættelse af særlig indsats:

Disse mærker kopierer jeg over på farvet karton. Jeg har dem altid i mit pennalhus, og kan hurtigt skrive et helt særligt mærke, hvis jeg bemærker noget, der gør mig særligt glad, men som jeg ikke umiddelbart har et mærke for.

 

Her ud over kan man også bruge mærker, der ikke er specifikt relaterer sig til noget bestemt som f.eks. ”godt arbejde”. Dem bruger jeg ikke selv, da det er vigtigt for mig, at eleverne kan huske præcis, hvorfor de fik et bestemt mærke. I stedet skriver jeg et personligt mærke som i eksemplet ovenfor.

Håber du får afprøvet pralemærkerne i din klasse, og skriv meget gerne en kommentar med DINE erfaringer, så vi sammen kan blive lidt klogere.

 

Klasseledelse er noget vi leger!

Kender du de stressdrømme, hvor man træder ind i sin 1. klasse og opdager, at det er sådan en dag, hvor der bare sidder 20 små ninjaer? For mig var det nok med de to, der sad til fastelavn.

Alligevel handler mit nye tiltag inden for klasseledelse i min 1. klasse præcis om ninjaer (face your demons). Og det virker! Overvej lige, hvor meget disciplin det faktisk må kræve at være ninja…

Jeg oplever tit de der strukturelle dilemmaer, hvor man f.eks. har brug for nogle ekstraopgaver, men ikke kan gå fra sin klasse. Det er i disse situationer, at ninjaen blev min ven. Jeg har lavet ninja-mærker til min 1. klasse (læs mere om pralemærker i næste indlæg). Nu har alle de kedelige situationer, hvor man står og prædiker klasseledelse fået en ninja-kontekst og er blevet til en leg.

I mit eksempel om ekstraopgaverne tog jeg dem alle med på mission over til elevprinteren på skolebiblioteket. Jeg viste dem forskellige tricks til, hvordan man kunne snige sig hen og bringe den hemmelige skriftrulle (læs ekstraopgave, som jeg lige havde printet ovre fra klasseværelset) med tilbage uden at blive set. Og jo… mine elever laver måske rullefald, når de skal forbi den lange gang eller kravler forbi disken på biblioteket (jeg kalder det bevægelse i undervisningen, når ledelsen spørger), men det fjol de laver på vejen til biblioteket er det, som jeg har bestemt, og det er en stor fordel. Når de har klaret missionen under opsyn, får de “Usynlig som en ninja” – mærket, og får derefter lov til selv at hente opgaver fremover.

 

Jeg har lavet et materiale med 9 forskellige ninja-mærker, som alle har redigerbare missioner. Det betyder at du selv kan vælge om missionen skal hedde printer/hemmelig skriftrulle, eller noget andet, der passer til et dilemma, som du står i med din unikke klasse.

Jeg har denne gang også gjort mig umage for at skrive mine refleksioner omkring klasseledelse og pralemærker ned, så det får du også, samt worddokument med idéer til information til forældrene, så det bliver lettere for dig at komme i gang med at finde din egen praksis omkring brugen af ninja-mærkerne.

 

Snup materialet her:

Teacherspayteachers

eller

Bubbleminds

GemGem