Kategoriarkiv: Klasseledelse

De gør hvad du gør, ikke hvad du siger

Den frase har du med garanti hørt før, eller måske endda sagt til et forældremøde eller en skolehjemsamtale. Men det gælder altså også i klasseværelset, desværre… eller måske heldigvis.

For mig er noget af det vigtigste i min klasse: Nysgerrighed og et positivt fællesskab. Så jeg sætter en ære i at finde på små tricks, der kan fremme det. For nylig indførte jeg et rosemærke, som gik på skift mellem eleverne fra dag til dag. Når man havde mærket, skulle man den dag have ekstra fokus på at rose: Hvem som helst, for hvad som helst (jeg er tilhænger af sloganet: Fake it till you make it). Men det fungerede ikke rigtigt for dem. De kom ikke helt igang.

Jeg havde i min iver glemt at en sand leder viser vejen. Så i de følgende dage havde jeg rosemærket….. klistret fast til min hånd, så jeg ikke glemte det og det var synligt for alle (og også lidt skørt, som i 2. klasse er det samme som sjovt).

Jeg roste hvem som helst for hvad som helst, også når jeg irettesatte, og sagde ding og viste mærket hver eneste gang, som om jeg fik point. Det blev meget tydeligt, og en fantastisk sjov leg. For mig er ros noget man absolut skal gøre sig fortjent til, og ikke noget jeg bare spammer ud i klasseværelset, men nogle gange skal man overdrive, når man gerne vil øve noget nyt. Og jo, jeg tror jeg beholder mærket på lidt længere, for jeg kan også godt øve mig i at rose mere end jeg gør.

Jeg har efterfølgende overvejet om eleverne skal have lov til at have nogle sort/hvide papir pralemærker klistret på deres bord, som de selv vælger at de gerne vil øve sig på… Jeg skal nok vende tilbage med erfaringer, hvis jeg prøver det af. Eller skriv meget gerne i kommentarfeltet, hvis du prøver det.

Du kan selvfølgelig finde mærket på bubbleminds, hvis du gerne vil bruge det i din klasse.

Må vi arbejde ude?

Ja, hvis I kan koncentrere jer? Og selvfølgelig mener de alle sammen at de kan det. Især hvis det er en vikar, der spørger. Jeg tror jeg har fundet en løsning, der virker for mig… og eventuelle vikarer. Jeg har taget udgangspunkt i de ninjamærker, som jeg i forvejen bruger til klasseledelse. Ninja’en med det sorte bælte kan man optjene, hvis man er fokuseret som en ninja.

Vis denne video til dine elever inden I begynder.

Mærket beviser, at man har kunnet sidde og arbejde i sin egen lille koncentrationsboble inde i klassen. Og så er man måske også parat til at træne det andre steder. Så jeg har sagt, at med dette mærke følger også rettigheden til at få lov at arbejde udenfor klasseværelset. Ligesom at man må køre bil, når man har et kørekort. Men hvis man kører dårligt, kan man få frataget kortet igen. Det samme med ninja-mærket.

Eleverne der har mærket og gerne vil ud, skal lægge mærket på lærerbordet, hvor jeg skriver navn på bagsiden. Når de kommer ind igen, kigger jeg på, hvor meget de har nået derude (jeg er meget højtidelig omkring det). Hvis der har været ballade på gangen, eller de ikke har nået opgaverne, så inddrager jeg kortet. Og så må de prøve at optjene det igen inde i klassen.

Jeg overvejer om nogle måske med tiden, kan få det privilegium at gå ud uden at skulle lægge pant, hvis de har klaret det godt tilstrækkeligt mange gange. Selvfølgelig kan de få det inddraget, hvis jeg opdager at det går galt, men de vil så ikke blive tjekket så minutiøst som de andre.

Anekdote: En af mine elever ville gerne ud sammen med sin samarbejdspartner (som jeg havde valgt), men hun havde ikke kortet. Jeg sagde, at det måtte de gerne, men han skulle huske, at det var hans kort, der var i pant. Så han var ansvarlig for at det ville fungerer derude. Han tænkte over det, og valgte at gå ud med sin makker. Fem minutter senere kom de ind igen. Efter at have afprøvet det, havde han besluttet, at det nok var bedre at de arbejdede inde i klassen.

Jeg synes ovenstående anekdote, er et fantastisk eksempel på, hvordan eleverne begynder at være bevidste om deres læring, fordi deres kort (som egentlig repræsenterer et image er på spil, der er ret meget streetcredit i at have kortet).

En anden fordel, som jeg dyrker så godt jeg kan, er at det giver min vikar nogle handlemuligheder. Det kan være svært at finde på konsekvenser som vikar, og vikaren kan ende som den magtesløse. Her har vikaren fået magten tilbage. Jeg har også lavet mærket: Jeg er en Star, når vi har vikar. Det mærke får vikaren lov til at dele ét ud af, når timen er slut, til én elev, som vikaren selv vælger. Måske jeg snart skal lave en hel vikar kategori her på mit skrivebord.

Jeg har også overvejet, at andre mærker måske skal give andre fordele. F.eks. kunne mærket “Hurtig som en ninja” give lov til, at man kunne løbe en tur rundt om skolegården, når man har færdiggjort en opgave. Det bliver selvfølgelig inddraget, hvis man stopper og leger på legepladsen, går rundt i stedet for at løbe eller vælger at løbe 10 gange selvom vi aftalte 1 (alt sammen udfordringer, jeg for nyligt har oplevet i min nuværende 1. klasse). Mærket plejer de at fortjene, når de kan være hurtigt klar til timen. Men jeg kan godt se en sammenhæng mellem at kunne være hurtigt klar, og så få lov at løbe en tur “hurtigt” og hurtigt være klar til at lave opgaver igen. Det er vigtigt at de goder man giver kortene, har en tydelig relation til grunden til at man har optjent det. Så den evne man viste er én, som man skal bruge, hvis man skal lykkes med sit gode.

Jeg vil meget gerne høre i kommentarerne, hvis du finder goder til andre af mine mærker, for min nuværende 1.klasse er igen i år fyldt med ninja’er

LÆS også om materialet “Klasseledelse som en ninja” i indlægget: Klasseledelse er noget vi leger.

Det startede med en High five… og endte med en krammer

Jeg hilser på børnene, før jeg slipper dem ud af klassen.

I virkeligheden begyndte det hele bare med en perfektionistisk kontrolfreak af en lærer, der kæmpede for et rent klasseværelse. Som mange lærere sikkert ved, kan det være virkelig op ad bakke a la en kategori 100 stigning i Tour de France.

Ingen måtte gå fra klasseværelset, før generalen havde tjekket, at der var pænt rundt om deres plads.

Men så sneg der sig en High five ind, når børnene havde klarer opgaven, som en lille tak for i dag, og kom nu godt afsted i SFO. Men det udviklede sig hurtigt, for man kunne jo også sige farvel på andre måder: Vi har nu et håndtryk, der ender som en sommerfugl; en for og bag High five; et hofteskub med knockles; en foddans; og sidst men ikke mindst nogle håndklap, der ender i en krammer.

Og her begyndte det at blive interessant. For når jeg tænker over det, så tror jeg ikke, at jeg krammer dem særligt ofte. Ikke at jeg har noget i mod det, jeg har bare travlt med så meget andet (altså at lære dem noget f.eks.). Derfor kom det meget bag på mig, hvor mange børn, der egentlig valgte krammeren, og hvilke børn, der valgte den. De italesætter også håndtegnet som: Den med krammeren, når jeg spørger den enkelte, hvordan vi skal sige farvel i dag.

Det er nu blevet en legitim måde at bede sin lærer om en krammer på, også selvom man er en sej dreng i 3. klasse, eller man har haft en dag, hvor man har haft svært ved at leve op til skolens forventninger om ro og orden.

Jeg kan kun anbefale dig at komme i gang hurtigst muligt. Det behøver ikke at være svært. Du kan jo starte med en High five, og måske ender det med en krammer.

Her er et link til en amerikansk lærer, der har taget det skridtet videre, samt en masse videoer med inspiration:

Teacher morning handshakes – youtube

Men ingen præstationsangst. Begynd med et par tegn, og udvid så, hvis du finder et nyt. Mine børn er endda begyndt at lave deres egne personlige, som jeg håber at jeg måske lærer henad vejen.

Bordplacering og sidemakkere

Hvordan skal jeg nu placere bordene i år? Jeg kunne jo godt tænke mig plads til:

  • Fordybelse
  • Gruppearbejde
  • Hyggekroge / Mulighed for at isolere sig
  • Hjælpeområde
  • “Scene til at optræde” (man er vel lærer #showbizz) eller altså bare lidt plads foran tavlen.

Vi ender tit med bare at drøfte to og to opstillingen eller gruppeborde.

I år har jeg valgt mod væggen opstillingen i min 2. klasse. Godt nok har de ryggen til tavlen, men de sætter sig på bordene, når de skal have fokus på tavlen. De synes det er hyggeligt, og jeg kan godt lide, at fokusskiftet bliver fysisk ved at de skal rykke sig.

Så har jeg fået plads til en halvcirkel i midten bord 14-18, hvor alle har fokus mod læreren, men som også kan fungere som hjælpecirkel.

Derudover er der også to børnebadekar fra Ikea bag lærerstolen og under lærerbordet, hvor eleverne kan isolere sig med deres opgaver, hvis nogen har brug for det.

Bord 3, 4 og 5 har en bænk, hvor børnene synes det er attraktivt at sidde. Jeg har placeret stolene, der hører til bordene på modsatte side, så er det let at få samarbejdspartnere på besøg.

Bord 19 og 20 er ikke i brug endnu, men det skal de jo nok snart komme. Så jeg vil meget gerne se jeres bordopstillinger, så jeg kan få nye idéer. Det ville være ærgerligt at ende med to og to igen, når jeg skal finde plads til nr. 19 og 20.

Jeg har hørt om steder, hvor eleverne slet ikke har en plads, men bare en pude, som de tager med sig rundt i klassen, og sætter sig hvor det giver mening alt efter aktivitet f.eks. på gulvet foran tavlen eller i arbejdskroge, som passer til de forskelliges foretrukne arbejdsformer. Den metode er jeg nok ikke modig nok til at kaste mig ud i endnu. Men jeg synes der er noget interessant i idéen. Jeg vil meget gerne høre, hvis du har erfaringer med det…

Sidemakkere

Jeg har nu i nogle år prøvet en ny metode til at finde sidemakkere. Vi trækker simpelthen lod. Men vi gør det hver dag!

Ja jeg ved godt det lyder voldsomt. Men eleverne synes det er sjovt. Og det giver faktisk god mening. Jeg vil rigtigt gerne have at de får arbejdet sammen med så mange forskellige som muligt, og det sikrer metoden.

Jeg har lagt mærke til, at der ikke længere er så meget surmuleri omkring, hvor man sidder henne. For det er jo bare én dag. Og jeg synes jeg kan mærke, at de er blevet bedre til at arbejde sammen på kryds og tværs.

Vi har haft legemakkere i frikvartererne, men det giver tit en masse konflikter. Hvilket giver mening, fordi det er en svær opgave at skulle enes med nogle, man ikke selv har valgt at lege med. Samtidigt har vi sat dem i den svære situation i frikvartererne, hvor deres egen lærer ikke er til stede, og hvor scenen er elevstyret. Men ved at skifte pladser, opnår vi den samme effekt. Vi sætter dem til at arbejde og enes med forskellige, som de ikke har valgt. Men denne gang gør vi det under lærerstyrede forhold, hvor vi er der til at vejlede dem undervejs.

Der vil være elever, der ikke har godt af at flytte rundt hele tiden. Det kan være elever, der har brug for at vide, hvor deres plads er, eller elever der har brug for at sidde isoleret eller tæt på læreren. Så giver jeg de elever en fast plads, men lader de andre elever trække lod om pladsen ved siden af, så de stadig får ny makker hver dag.

Selve lodtrækningen klarer eleverne selv, når de kommer om morgenen. Før i tiden fandt jeg et “Wheel of decision” som jeg åbnede på smartboardet. Det var sjovt for dem at trykke på. Nu har vi besluttet ikke at have smartboards tændt om morgenen, så nu er vi gået over til at trække ispinde op af en krukke. På ispindene står så tallet på et specifikt bord. De sætter ispinden i en krukke ved siden af, og så bytter jeg bare rundt på de to krukker til næste dag.

Pralemærker – overvejelser og erfaringer

Langt om længe et indlæg med mine erfaringer omkring brugen af pralemærker!

Da jeg først blev opmærksom på pralemærkerne, var jeg fascineret af alle de små søde kort man kunne samle, og jeg var sikker på, at det også ville være et hit i mine indskolingsklasser. Metoden virkede meget amerikansk, og jeg havde mine overvejelser omkring, om jeg kunne tilpasse det min danske lærerpraksis. Jeg var dog nået et punkt, hvor jeg følte, at jeg irettesatte mere end jeg anerkendte i hverdagen, så jeg havde brug for noget drastisk, der kunne vende den negative udvikling.

Selvfølgelig anerkendte jeg mere end jeg gav mig selv kredit for. Der er meget indirekte anerkendelse i måden at omgås med sine elever på, måden at lytte til dem, og reflektere med dem over det, de siger. Men det jeg manglede var den synlige anerkendelse. Hvis man er tydelig i sine irettesættelser, bør man så ikke også være det, når det kommer til anerkendelse?

Behavioristisk tilgang?

Jeg kastede mig ud i det med mange overvejelser undervejs og refleksioner med mine kolleger. For skal man virkelig anerkendes for alt, og begynder det ikke at ligne bolsjepædagogik, hvis børnene kun gør det rigtige for at opnå et mærke? Jo, bestemt. Måske er jeg ikke nødvendigvis tilhænger af ydre motivation, men jeg er samtidigt ydmyg over for mottoet: ”Fake it ’till you make it”. Måske gør børnene ikke det du gerne vil have af indre motivation, men de gør det trods alt, hvilket er et skridt i retning af den gode udvikling.

Fokus på det positive eksempel

 

Jeg oplevede undervejs styrken ved det positive eksempel, hvordan jeg fremhævede eksempler for hele klassen, hver gang jeg delte et mærke ud til en enkelt. Når børnene kom og spurgte, hvad der egentlig skulle til for at få et særligt mærke, f.eks. mærket ”Et ægte julehjerte”, som er et socialt mærke, jeg opfandt i anledning af december, fik vi nogle samtaler på deres foranledning, som ikke var den sædvanlige prædiken om god opførsel, men noget de virkelig prøvede at sætte sig ind i og forstå.

Tilpasning

Jeg er sikker på, at der findes lige så mange måder at bruge mærkerne på, som der findes forskellige lærere, og du finder kun din egen metode ved at prøve. I det følgende er nogle idéer jeg har overvejet og afprøvet i min egen tilpasning.

Forskellige muligheder

I den oprindelige amerikanske metode giver man pralemærker for alt og så ofte som muligt. Det har ikke rigtigt fungeret for mig,

 

men min kollega praktiserer den metode, og laver dermed en masse pralemærker fra årets begyndelse, som hun har liggende i kasser klar til uddeling.

For mig fungerer det bedre at lave specifikke mærker til de udfordringer, jeg støder på undervejs. Jeg kan ikke fokusere på så mange mærker samtidigt. Jeg laver enten

mærker, der passer til et fagligt emne eller en kompetence, som jeg gerne vil øve med dem, eller mærker som ninjamærket, som er en serie, der træner områder inden for klasseledelse. Jeg hænger dem op på væggen og klipper dem

 

først, når de skal bruges, så jeg ikke ender med at have brugt tid på at lave en masse, som jeg ikke får delt ud.

 

Neden under har jeg prøvet at kategorisere forskellige måder, hvorpå jeg bruger mærkerne:

Idéer til anvendelse

Det er nærliggende at bruge mærkerne til at honorere specifikke færdigheder, men de kan også sagtens bruges i arbejdet med kompetencer:

Eksempel på klasseledelse:

”Jeg er en star, når vi har vikar” – mærket, som jeg bruger i de klasser, der er særligt udfordrede på det område. Se også ninjamærkerne!

 

 

 

Eksempel på faglige færdigheder:

”Tabeltricket”-mærket. Dette bruger jeg, når jeg lærer dem tabeltricket i 3. klasse. Det er en særlig faglig færdighed, som jeg ved de alle kan opnå, hvis de øver den.

 

Eksempel på øvelse hjemme:

Jeg finder tit apps, som de kan lege/øve sig med hjemme i matematik ud over lektier. Her er det en skakapp, hvor de spiller mod Magnus på forskellige alderstrin.

 

Eksempel på særlig kompetence:

Mærkerne kan også sagtens bruges til at arbejde med kompetencer. Her har jeg i et billedkunstforløb hængt en plakat op med kompetencen ”Jeg forbedrer det, jeg allerede har lavet” (fra mit growth mindset materiale). I dette forløb kan de opnå dette mærke, fordi jeg har fokus på at de øver denne kompetence.

 

Eksempel på gennemførelse af forløb:

Alle elever får gerne et mærke, når vi har gennemført en emneuge eller et særligt forløb. Det fungerer som en påmindelse om noget sejt/sjovt, vi har lavet sammen. Dette mærke er fra en indskolingsuge om fællesskaber.

 

Eksempel på værdsættelse af særlig indsats:

Disse mærker kopierer jeg over på farvet karton. Jeg har dem altid i mit pennalhus, og kan hurtigt skrive et helt særligt mærke, hvis jeg bemærker noget, der gør mig særligt glad, men som jeg ikke umiddelbart har et mærke for.

 

Her ud over kan man også bruge mærker, der ikke er specifikt relaterer sig til noget bestemt som f.eks. ”godt arbejde”. Dem bruger jeg ikke selv, da det er vigtigt for mig, at eleverne kan huske præcis, hvorfor de fik et bestemt mærke. I stedet skriver jeg et personligt mærke som i eksemplet ovenfor.

Håber du får afprøvet pralemærkerne i din klasse, og skriv meget gerne en kommentar med DINE erfaringer, så vi sammen kan blive lidt klogere.

 

Klasseledelse er noget vi leger!

Kender du de stressdrømme, hvor man træder ind i sin 1. klasse og opdager, at det er sådan en dag, hvor der bare sidder 20 små ninjaer? For mig var det nok med de to, der sad til fastelavn.

Alligevel handler mit nye tiltag inden for klasseledelse i min 1. klasse præcis om ninjaer (face your demons). Og det virker! Overvej lige, hvor meget disciplin det faktisk må kræve at være ninja…

Jeg oplever tit de der strukturelle dilemmaer, hvor man f.eks. har brug for nogle ekstraopgaver, men ikke kan gå fra sin klasse. Det er i disse situationer, at ninjaen blev min ven. Jeg har lavet ninja-mærker til min 1. klasse (læs mere om pralemærker i næste indlæg). Nu har alle de kedelige situationer, hvor man står og prædiker klasseledelse fået en ninja-kontekst og er blevet til en leg.

I mit eksempel om ekstraopgaverne tog jeg dem alle med på mission over til elevprinteren på skolebiblioteket. Jeg viste dem forskellige tricks til, hvordan man kunne snige sig hen og bringe den hemmelige skriftrulle (læs ekstraopgave, som jeg lige havde printet ovre fra klasseværelset) med tilbage uden at blive set. Og jo… mine elever laver måske rullefald, når de skal forbi den lange gang eller kravler forbi disken på biblioteket (jeg kalder det bevægelse i undervisningen, når ledelsen spørger), men det fjol de laver på vejen til biblioteket er det, som jeg har bestemt, og det er en stor fordel. Når de har klaret missionen under opsyn, får de “Usynlig som en ninja” – mærket, og får derefter lov til selv at hente opgaver fremover.

Jeg har lavet et materiale med 9 forskellige ninja-mærker, som alle har redigerbare missioner. Det betyder at du selv kan vælge om missionen skal hedde printer/hemmelig skriftrulle, eller noget andet, der passer til et dilemma, som du står i med din unikke klasse.

Jeg har denne gang også gjort mig umage for at skrive mine refleksioner omkring klasseledelse og pralemærker ned, så det får du også, samt worddokument med idéer til information til forældrene, så det bliver lettere for dig at komme i gang med at finde din egen praksis omkring brugen af ninja-mærkerne.

Snup materialet her:

Teacherspayteachers

eller

Bubbleminds

GemGem