Forfatterarkiv: SarahKirstein

Pralemærker – overvejelser og erfaringer

Langt om længe et indlæg med mine erfaringer omkring brugen af pralemærker!

Da jeg først blev opmærksom på pralemærkerne, var jeg fascineret af alle de små søde kort man kunne samle, og jeg var sikker på, at det også ville være et hit i mine indskolingsklasser. Metoden virkede meget amerikansk, og jeg havde mine overvejelser omkring, om jeg kunne tilpasse det min danske lærerpraksis. Jeg var dog nået et punkt, hvor jeg følte, at jeg irettesatte mere end jeg anerkendte i hverdagen, så jeg havde brug for noget drastisk, der kunne vende den negative udvikling.

Selvfølgelig anerkendte jeg mere end jeg gav mig selv kredit for. Der er meget indirekte anerkendelse i måden at omgås med sine elever på, måden at lytte til dem, og reflektere med dem over det, de siger. Men det jeg manglede var den synlige anerkendelse. Hvis man er tydelig i sine irettesættelser, bør man så ikke også være det, når det kommer til anerkendelse?

Behavioristisk tilgang?

Jeg kastede mig ud i det med mange overvejelser undervejs og refleksioner med mine kolleger. For skal man virkelig anerkendes for alt, og begynder det ikke at ligne bolsjepædagogik, hvis børnene kun gør det rigtige for at opnå et mærke? Jo, bestemt. Måske er jeg ikke nødvendigvis tilhænger af ydre motivation, men jeg er samtidigt ydmyg over for mottoet: ”Fake it ’till you make it”. Måske gør børnene ikke det du gerne vil have af indre motivation, men de gør det trods alt, hvilket er et skridt i retning af den gode udvikling.

Fokus på det positive eksempel

 

Jeg oplevede undervejs styrken ved det positive eksempel, hvordan jeg fremhævede eksempler for hele klassen, hver gang jeg delte et mærke ud til en enkelt. Når børnene kom og spurgte, hvad der egentlig skulle til for at få et særligt mærke, f.eks. mærket ”Et ægte julehjerte”, som er et socialt mærke, jeg opfandt i anledning af december, fik vi nogle samtaler på deres foranledning, som ikke var den sædvanlige prædiken om god opførsel, men noget de virkelig prøvede at sætte sig ind i og forstå.

Tilpasning

Jeg er sikker på, at der findes lige så mange måder at bruge mærkerne på, som der findes forskellige lærere, og du finder kun din egen metode ved at prøve. I det følgende er nogle idéer jeg har overvejet og afprøvet i min egen tilpasning.

Forskellige muligheder

I den oprindelige amerikanske metode giver man pralemærker for alt og så ofte som muligt. Det har ikke rigtigt fungeret for mig,

 

men min kollega praktiserer den metode, og laver dermed en masse pralemærker fra årets begyndelse, som hun har liggende i kasser klar til uddeling.

For mig fungerer det bedre at lave specifikke mærker til de udfordringer, jeg støder på undervejs. Jeg kan ikke fokusere på så mange mærker samtidigt. Jeg laver enten

mærker, der passer til et fagligt emne eller en kompetence, som jeg gerne vil øve med dem, eller mærker som ninjamærket, som er en serie, der træner områder inden for klasseledelse. Jeg hænger dem op på væggen og klipper dem

 

først, når de skal bruges, så jeg ikke ender med at have brugt tid på at lave en masse, som jeg ikke får delt ud.

 

Neden under har jeg prøvet at kategorisere forskellige måder, hvorpå jeg bruger mærkerne:

Idéer til anvendelse

Det er nærliggende at bruge mærkerne til at honorere specifikke færdigheder, men de kan også sagtens bruges i arbejdet med kompetencer:

Eksempel på klasseledelse:

”Jeg er en star, når vi har vikar” – mærket, som jeg bruger i de klasser, der er særligt udfordrede på det område. Se også ninjamærkerne!

 

 

 

Eksempel på faglige færdigheder:

”Tabeltricket”-mærket. Dette bruger jeg, når jeg lærer dem tabeltricket i 3. klasse. Det er en særlig faglig færdighed, som jeg ved de alle kan opnå, hvis de øver den.

 

Eksempel på øvelse hjemme:

Jeg finder tit apps, som de kan lege/øve sig med hjemme i matematik ud over lektier. Her er det en skakapp, hvor de spiller mod Magnus på forskellige alderstrin.

 

Eksempel på særlig kompetence:

Mærkerne kan også sagtens bruges til at arbejde med kompetencer. Her har jeg i et billedkunstforløb hængt en plakat op med kompetencen ”Jeg forbedrer det, jeg allerede har lavet” (fra mit growth mindset materiale). I dette forløb kan de opnå dette mærke, fordi jeg har fokus på at de øver denne kompetence.

 

Eksempel på gennemførelse af forløb:

Alle elever får gerne et mærke, når vi har gennemført en emneuge eller et særligt forløb. Det fungerer som en påmindelse om noget sejt/sjovt, vi har lavet sammen. Dette mærke er fra en indskolingsuge om fællesskaber.

 

Eksempel på værdsættelse af særlig indsats:

Disse mærker kopierer jeg over på farvet karton. Jeg har dem altid i mit pennalhus, og kan hurtigt skrive et helt særligt mærke, hvis jeg bemærker noget, der gør mig særligt glad, men som jeg ikke umiddelbart har et mærke for.

 

Her ud over kan man også bruge mærker, der ikke er specifikt relaterer sig til noget bestemt som f.eks. ”godt arbejde”. Dem bruger jeg ikke selv, da det er vigtigt for mig, at eleverne kan huske præcis, hvorfor de fik et bestemt mærke. I stedet skriver jeg et personligt mærke som i eksemplet ovenfor.

Håber du får afprøvet pralemærkerne i din klasse, og skriv meget gerne en kommentar med DINE erfaringer, så vi sammen kan blive lidt klogere.

 

Klasseledelse er noget vi leger!

Kender du de stressdrømme, hvor man træder ind i sin 1. klasse og opdager, at det er sådan en dag, hvor der bare sidder 20 små ninjaer? For mig var det nok med de to, der sad til fastelavn.

Alligevel handler mit nye tiltag inden for klasseledelse i min 1. klasse præcis om ninjaer (face your demons). Og det virker! Overvej lige, hvor meget disciplin det faktisk må kræve at være ninja…

Jeg oplever tit de der strukturelle dilemmaer, hvor man f.eks. har brug for nogle ekstraopgaver, men ikke kan gå fra sin klasse. Det er i disse situationer, at ninjaen blev min ven. Jeg har lavet ninja-mærker til min 1. klasse (læs mere om pralemærker i næste indlæg). Nu har alle de kedelige situationer, hvor man står og prædiker klasseledelse fået en ninja-kontekst og er blevet til en leg.

I mit eksempel om ekstraopgaverne tog jeg dem alle med på mission over til elevprinteren på skolebiblioteket. Jeg viste dem forskellige tricks til, hvordan man kunne snige sig hen og bringe den hemmelige skriftrulle (læs ekstraopgave, som jeg lige havde printet ovre fra klasseværelset) med tilbage uden at blive set. Og jo… mine elever laver måske rullefald, når de skal forbi den lange gang eller kravler forbi disken på biblioteket (jeg kalder det bevægelse i undervisningen, når ledelsen spørger), men det fjol de laver på vejen til biblioteket er det, som jeg har bestemt, og det er en stor fordel. Når de har klaret missionen under opsyn, får de “Usynlig som en ninja” – mærket, og får derefter lov til selv at hente opgaver fremover.

 

Jeg har lavet et materiale med 9 forskellige ninja-mærker, som alle har redigerbare missioner. Det betyder at du selv kan vælge om missionen skal hedde printer/hemmelig skriftrulle, eller noget andet, der passer til et dilemma, som du står i med din unikke klasse.

Jeg har denne gang også gjort mig umage for at skrive mine refleksioner omkring klasseledelse og pralemærker ned, så det får du også, samt worddokument med idéer til information til forældrene, så det bliver lettere for dig at komme i gang med at finde din egen praksis omkring brugen af ninja-mærkerne.

 

Snup materialet her:

Teacherspayteachers

eller

Bubbleminds

GemGem

Anerkend dine kolleger

Vidste du at det er FN’s internationale lærerdag d. 5. oktober? Og at det bliver fejret i over 100 lande?

Hvis ikke er det måske ikke så mærkeligt. Vi har det jo lidt ambivalent med at fejre os selv i Danmark (jantelov osv.). Men jeg synes vi skal benytte chancen til at gå forrest og anerkende vores kolleger. Tænk måske kan det blive noget, vi også husker resten af året.

Jeg har lavet nogle pralemærker specifikt til dine og mine kolleger. Der er også en side med mærker, hvor du selv kan skrive noget helt personligt.

Du kan få fingre i dem her:

Teacherspayteachers

Bubbleminds, (når de bliver lagt op)

Jeg har tænkt mig at gå all in. Jeg printer en masse af dem, kopierer over på hvidt karton og lægger på bordene rundt omkring, så mine kolleger kan se på dem, mens de spiser eller holder pause. Forhåbentligt inspirerer det dem til at give dem til nogen eller sætte dem på deres skab. “Du gør mig glad fordi…”-mærkerne plejer jeg at kopiere over på farvet karton.

Bevægelse med titalssystemet

 

Jeg afprøvede i dag mit taltavle puslespil, og blev så glad. Udover at det var konkret for de børn, der har brug for at lære med hænderne, så var det også tydeligt at se børnenes progression.

Nogle børn lagde puslespillet i rækkefølge og ledte efter det næste tal, mens andre havde overskud til også at placere vertikalt i samme kolonne og ikke kun samme række. Nogle kunne endda placere brikker, der ikke havde kontakt til andre brikker.

Bevægelse og progression

Det gav mig en ide, som jeg må afprøve med dem. Jeg placerer brikkerne længere væk, så de skal løbe derhen og hente (ligesom en stafet).

Regel 1: De må kun tage en brik med tilbage ad gangen.

Regel 2: Brikken skal ligges det rigtige sted på puslepladen, ellers skal persone løbe tilbage med brikken igen, inden næste person må løbe.

Efter første runde kan man jo tale taktik. Jeg håber at det vil kunne inspirere nogle elever til at finde placeringer til brikkerne i stedet for at bruge tiden på at lede efter den næste brik i rækkefølgen.

De kan også lære, hvor smart det er at sortere brikkerne i 10’ere, således at man har samlet alle 20’erne i en bunke, 30’erne i en anden osv.

Som lærer kan du eksempelvis hviske strategier til en enkelt gruppe (evt. en gruppe, der kunne bruge lidt støtte), og så kan de i klassen bagefter fortælle de andre, hvordan de blev så hurtige.

Taltavlepuslespil Bubbleminds

Taltavlepuslespil Teacherspayteachers

Taltavle puslespil

Jeg har været på loppemarked og været heldig at finde et puslespil med 100 brikker (det er altså ikke så nemt som man tror), og endda også med 10 brikker på hver led præcis som en taltavle med 100 tal.

Jeg har skrevet tal både på forsiden og bagsiden. Så taltavlen kan lægges vha. billedet eller uden for en udfordring.

Jeg glæder mig til at bruge dette som matematikværksted i 0. og 1. klasse.

Hvis du ikke lige kommer forbi et loppemarked, men har lige så meget lyst til at afprøve idéen som jeg har, så har jeg lavet et digitalt produkt, som du hurtigt kan få op at køre.

Men metoden med at udskrive og laminere har både fordele og ulemper.

IMG_1669

Fordele:

Det fylder så lidt, at man kan have det liggende i sit pennalhus.

Man kan have flere billeder med forskellige temaer, så interessen vedligeholdes.

Man kan komme i gang i morgen.

Ulemper:

Brikkerne er svære at håndtere for de helt små elever.

Her valgte jeg at tage låget til kopipapiret og tegne nettet ind. Jeg gjorde det vha. en kopi af puslespillet, så felterne blev rigtige i størrelsen. Herefter gav jeg dem “lærersnot” til at sætte brikkerne fast med, og det ser ud til at fungere. Jeg vælger nok at klippe kanterne af låget, så det bare er en papside, for at spare plads.

Jeg har valgt også at lave den med færre brikker fra 1-30 til nogle af 0. klasseeleverne.

Vil du i gang i morgen, så kan du downloade puslespillene her:

Bubbleminds

Teacherspayteachers

 

Arkitektur i matematik og billedkunst

Dette indlæg bliver meget omfattende og billedrigt, da det også skal tjene som mulighed for at forældrene i mine 3. klasser kan få lov at se nogle billeder fra vores udstilling.

Da jeg har klasserne i både matematik og billedkunst arbejder vi tit tværfagligt i netop de to fag, og tro mig der er flere rigtig gode tværfaglige emner, der har gavn af at blive belyst i begge fag samtidigt.

Forhistorien til vores emne var, at vi gerne ville lave vores skole om. Vi legede derfor at klasserne var en arkitekttegnestue, der skulle komme med et bud til vores skoleledelse. Vi fastsatte en dato for fremlæggelse/udstilling og inviterede ledelsen.

Inspiration

Vi startede med at finde inspiration på nettet. Vi så på bygninger af Bjarke Ingels samt skoler og skolegårde, godt hjulpet på vej af et forløb vi havde booket hos DAC (Dansk Arkitektur Center)

Tag og surf en tur på deres hjemmesideDe har faktisk mange gode undervisningsforløb samt fantastiske arrangementer for børn i ferierne, og endda også nogle børnehold, hvor børnene kan gå til arkitektur i deres fritid.

Ud fra dette lavede børnene inspirationsplancher. De fandt det sted på skolen, som de ville lave om, og fandt billeder på nettet, som de ville sammensætte til en idé. Men for at kunne fremvise sin idé til andre var de nødt til at lære noget matematik og billedkunst.

Faglige arbejdsområder

Det første der var brug for var en plantegning (“i målestoksforhold” ønskede matematiklæreren), så de var sikre på, at der var plads til deres idé på det udvalgte sted. DAC-underviseren præsenterede også børnene for tværsnit og opstalt (arbejdstegning: fra forskellige sider)  som tegning, hvilket også giver god mening i matematik.

I billedkunst arbejdede vi med perspektivtegning, for at præsentere idéen lidt mere livligt. Vi prøvede også at bygge idéen som model, og arbejdede med tegneprogrammet TinkerCad, som DAC viste os.

Til sidst bad jeg dem også om at bygge deres idé i Minecraft. Klodserne i Minecraft er sat til ca. 1m x 1m. Dette gjorde det nemt for dem at overføre deres målinger til spillet (eller programmet som vi kalder det, når vi har timer). Samtidigt bidrog programmet med rumlighed, så vi også kunne tale om og arbejde med en forståelse for rumfang.

Men noget af det vigtigste, vi fik arbejdet med, var nok Innovation og Entreprenørskab.  Hvor hele handlingskompetencen var i spil. Vi arbejdede i grupper, arbejdede med at gøre idéer til virkelighed, tegnede og byggede ud fra idéer både fysisk og digitalt samt fremviste.

Fonden for Entreprenørskab har nogle fantastiske mål, principper for undervisning og personlige ressourcer, som er rigtig god inspiration, specielt når man arbejder projektorienteret. De kommer også ud og giver foredrag (hvilket jeg klart skal benytte mig af næste gang).

Billeder fra fremlæggelsen

Desværre havde jeg hverken tid eller plads på min telefon til at dokumentere fremlæggelserne lige så godt, som de havde fortjent, men håber at man kan få en fornemmelse af projekterne alligevel.

Billede fra Minecraft af skolens område set oppefra:

IMG_1568

1. Glaskuppel med trampolinpark med tal og bogstaver på

2. Hjemkundskab over bål

3. Svømmehal

4. Hyggerum i klassen

5. Hobbit legehuler

6. Streetfodboldbane med basketkurve samt tal og bogstaver

7. Fodboldbane på taget af idrætshallen med rund rutsjebane ned

8. Træhus og underjordiske gange i sandkassen

9. Drivhus til natur og teknik med eget vandingsanlæg

Minecraft i billedkunst

Jeg er sprunget ud i et projekt om at inddrage Minecraft i min undervisning. Jeg arbejder i øjeblikket med det i både matematik og billedkunst. Her er mine umiddelbare erfaringer fra billedkunstundervisningen:

Kaos-undervisning

Hvis man slipper sin 2. klasse løs i et spil, hvor man ikke engang selv kan komme rundt uden at falde i et hul, som man ikke kan komme op ad, så er man også selv ude om det!

Jo det var min første tanke, men jeg gjorde det alligevel. Og det giver nogle udfordringer, men bestemt også nogle nye muligheder. Eleverne har selv været meget motiverede for at få det til at fungere for mig, da jeg meddelte dem, at vi selvfølgelig kun skulle arbejde med Minecraft, så længe det bidrog positivt til billedkunstundervisningen.

Men vi har bestemt også måttet tale om at man ikke må slå sin lærer i ansigtet. Heller ikke selvom man bedyrer at det er sådan man normalt giver high fives til de andre i Minecraft, og at man heller ikke efterfølgende må sætte ild til hende, fordi man troede at slaget fra den første elev var et tegn til at “gå attack”.

Dog er der også åbenlyse fordele for læreren. Jeg kan nu fået nogle langt mere ultimative pædagogiske redskaber i min værktøjskasse som f.eks. at teleportere de elever der ikke opfører sig ordentligt til verdens ende. Kommandoen ‘kill’ har vi det også ret sjovt med, men de har det med at leve op igen.

Undervisningens formål:

Vi arbejder i øjeblikket med kunsthistorie i 2. klasse, hvor vi taler om malerier fra forskellige tidsperioder. Jeg har tidligere arbejdet med Tableau Vivante, for at få eleverne til at gå i dybden med et maleri, men denne gang slog det mig, at jeg kunne få et helt nyt perspektiv på ved at lade dem bygge maleriet i Minecraft i stedet.

Formålet var fra begyndelsen at få eleverne til at lægge mærke til detaljer i maleriet, som vi kunne samtale om, men undervejs har det udviklet sig til at være langt mere givende end det (mere om det senere). Vi talte først om parafraser, og hvordan det er vigtigt at have nogle genkendelige spor som f.eks. at figurerne alle er til stede og placeret nogenlunde de rigtige steder, så kan man godt se gennem fingre med at de alle har STEVE-hoveder (steve=mand i Minecraft).

Åbenbaring

Men pludselig viser det sig undervejs at eleverne støder på problemer, der får dem til at undre sig over lyset i maleriet eller farverne, og det er her billedesamtalen virkelig tager fart (og så er det ikke engang på min foranledning). I og med det kommer som en undren fra eleverne selv, bliver det en langt mere levende undervisning, som foregår på et højere niveau end jeg selv havde planlagt.

Det første eleverne gjorde var at forme rummet til deres 3d-maleri, men da de lagde tag på, opdagede de jo at rummet blev helt mørkt. De gjorde som de plejede at gøre i Minecraft og satte en masse fakler. Men pludselig faldt lyset jo ikke på samme måde, som det gjorde i det oprindelige maleri, og vi kunne tale sammen om, hvor lyset mon kom fra? Hvad der udgjorde lyskilden? Og hvorfor maleren havde valgt at oplyse netop dette område i maleriet?

De skærmbilleder jeg har taget er desværre lidt mørke. Her har de arbejdet med Las Meninas, og prøvet at sætte lys dels ved hjælp af et vindue som på maleriet og dels ved hjælp af projektører.

… den ekstra bonus

Kunsten, der var i spillet på forhånd

Jeg opdagede, i hvor høj grad de i forvejen bruger Minecraft til at udtrykke deres kreativitet i de bygninger, figurer og verdener, som de bygger. Der er meget i Minecraft som vi kan inddrage og stilladsere på i billedkunst, når først jeg får øjnene op for det.

Redskabet

For flere elever var det lettere at koncentrere sig om fordybelsen i opgaven med analyse af maleriet, når de arbejdede med et værktøj, som de i forvejen mestrede (bedre end læreren). Disse elever ville være stået af i processen med at male en parafrase, og det ville udelukkende være kommet til at handle om værktøjet maling i stedet for billedeanalysen.

Netetik

Vi kommer uundgåeligt ind på en spirende samtale omkring netetik. Det kan ellers være svært i 2. klasse, da de er for små til Facebook, men også vigtigt at tage alvorligt inden de pludselig er på de sociale medier. Min forudsætning for klasserumsledelse i Minecraft var, at der selvfølgelig gjaldt de samme regler for adfærd som i virkeligheden. Jeg oplevede flere gange, hvordan eleverne blev sure på hinanden, fordi de gik ind i hinandens bygningsværker, og vi talte om at man er nødt til at spørge, om man må komme på besøg. Man kan også gå hen til den, der irriterer og spørge hvorfor de gør som de gør, inden man vælger at udføre en eller anden “retfærdig” hævnakt.

Jeg tror at bevidstgørelsen omkring at de almindelige adfærdsregler også gælder digitalt, lægger en god grund for det senere arbejde omkring netetik. De har indtil nu leget i en verden uden nogen voksne til at spejle deres handlinger, så det er ikke mærkeligt, at der en gang i mellem går ‘fluernes herre’ i den.

Growth Mindset – den rigtige tankegang er altafgørende

Jeg er lige blevet færdig med disse her plakater og pralemærker, og kan ikke vente til i morgen med at få dem op i klassen. Det er lige, hvad jeg synes jeg har manglet.

Dias3

 

Jeg har lagt dem ud, så du kan købe dem her…

 

TPT: Growth mindset – plakater og pralemærker

Bubbleminds: Growth Mindset – plakater og pralemærker

 

Jeg har flere elever, der bliver præstationsangste, når de skal prøve noget nyt. Eller hellere siger, at noget er kedeligt, end går i gang med en opgave, som de ikke tror de allerede kan.

Growth Mindset bunder i Carol Dwecks forskning omkring indstilling til læring. Hun har haft store resultater i sine undersøgelser af klasser, hvor eleverne lærte et growth mindset fremfor et fixed mindset, og også hvilken påvirkning lærerens eget mindset får på eleverne (uhyggeligt).

Det handler først og fremmest om, om man tror at intelligens er noget, som man har en given portion af fra fødslen, eller om det er noget, der kan trænes. Denne forudindtagede mening påvirker éns tankegang, éns måde at møde udfordringer på, og dermed også éns læringskurve.

Det virker jo faktisk ikke som noget stort gennembrud. Det har vi vel hele tiden vidst (men i disse dage, hvor personlige erfaringer er blevet ildeset, er det rart når man kan finde en forsker, der mener det samme). Og selvfølgelig har alle lærere et growth mindset, ellers var de vel ikke blevet så kloge som de er, eller mon… For tænk over, hvordan du tager det, hvis en kollega kommer til at kritisere noget, som du har brugt lang tid på at lave (føler du dig misforstået, eller glæder du dig over at kunne forbedre dig)? Eller hvordan tager du det, når nogle har endnu mere succes med noget, som du faktisk syntes at du var mester til (føler du dig truet, eller glæder du dig over at kunne lære noget nyt)?

Det er især vigtigt at vi hjælper vores elever med et growth mindset fokus i denne tid, hvor der er så stort et fokus på mål og evaluering af færdigheds og vidensmål. Dette er netop noget der fordrer et fixed mindset.

Men gør dig selv en tjeneste og lyt til et af hendes mange foredrag på youtube. Det siger langt mere, end jeg kan nå at fortælle dig om her.

Carol Dweck – foredrag 9 minutter – youtube

Sudoku – Sumoku – Kakuro

De fleste, også eleverne kender til Sudoku. Det er de der tal-krydsogtværser, som bedsteforældrene sidder og hygger sig med, eller éns forældre har købt som adspredelse til flyveturen på vej på ferie. Jeg gav dem også nogle gange til mine elever, som problemløsningsøvelse, indtil jeg opdagede noget langt bedre.

Kakuro (addition)

Øvelsen i problemløsning, det at overveje forskellige muligheder, og at udelukke for at finde den rigtige løsning, var en fin aktivitet som ekstra matematik. Men da jeg opdagede Kakuro, var det ikke bare problemløsningskompetencen, der var mulighed for at øve, men også færdigheder i addition. De der små plusstykker, som man kan komme langt med at kunne udenad. Jeg var ovenud begejstret, men det var mine elever desværre ikke. Selv de letteste kakuroer, jeg kunne finde på nettet var for svære for dem. Min 1. klasse skulle øve de små plusstykker, men Kakuroen var bare ikke designet til 1. klasser. Til gengæld udfordrede det mig så til at udvikle et materiale, der kunne introducere dem for Kakuro.

Se mit materiale her: Kakuro for begyndere

Jeg har afprøvet materialet i 2. klasse, hvor alle kunne komme igennem det. Så jeg tror også at man vil kunne lykkes med det i en 1. klasse. Det seje er, at når eleverne har bestået kurset, så kan de begynde at løse de lette kakuroer, som man kan finde gratis på nettet.

PSST! Der findes også “gange kakuroer”. Jeg bruger dem som udfordring i 3. klasse til de elever der har turbo på. Her får de lov til at bruge lommeregner. Bare søg på “multiplication kakuro”.

Sumoku (multiplikation)

….Og så er der Sumoku! Sumoku.png

 

Det er en leg/puslespil, hvor Sudoku reglerne igen er gældende – både hvad angår farve og tal – men hvor man samtidig skal sørge for at tværsummen kan divideres med en på forhånd given divisor. På dette billede har jeg givet mine 3. klasse elever en håndfuld brikker og tallet 7 som divisor.

Man kan læse regler, løse små opgaver og købe nogle flotte brikker på denne hjemmeside: Blueorangegames

Men jeg har nu bare lavet mine egne tal og udskrevet dem på farvet karton.

På dette link kan du finde online spil og apps: blueorangegames online

Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan det læringsmålsstyret kommer til udtryk i vores praksis. Og jo, jeg kan godt forstå frustrationen, for måden vi arbejder med det læringsmålsstyrede på indsnævres hurtigt til en opstilling af færdighedsmål. Dette kommer sig af at målene helst skal være konkrete og målbare, men det er som at undervise for at eleverne skal kunne score flest point i en given test. Man glemmer læringsstrategier, arbejdsmetoder og kompetencer.

I de matematiske fælles mål er der en skelnen mellem Matematiske kompetencer (problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang…) og kompetenceområderne. De Matematiske kompetencer er et levn fra før fælles mål blev nye og forenklede, og de har heldigvis fået lov at til at blive. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at have langt mere fokus på kompetencerne i den læringsmålsstyrede undervisning. Kun på den måde kan min undervisning være projektorienteret og undersøgende på trods af det læringsmålsstyrede.

Jeg har lavet en plakat med kompetencerne. Måske hænger jeg den i klassen for at holde fokus på det i undervisningen, og ellers tapetserer jeg mit arbejdsbord med dem, så jeg husker dem i planlægningen.

IMG_1376.JPG

Snup plakaterne her: Teacherspayteachers  eller Bubbleminds (dansk side)

Men når jeg kigger på fælles mål for billedkunst, så er der kun kompetenceområderne, der indeholder videns/færdigheds målene. Det ville have været langt lettere for min kollega, hvis der her ligesom i matematik var opstillet en form for fagspecifik arbejdsmetode, som de matematiske kompetencer er i matematik. Jeg tror ikke det er, fordi billedkunstfaget ikke har sin egen særegne måde at arbejde på. Det kunne f.eks. være noget om fordybelse, afprøvning, præsentation (hvilket der dog er noget om i færdighedsmålene).

Hvilke arbejdsmetoder/kompetencer ser du som særegne/vigtige i billedkunstfaget?