Vi har lige afholdt fastelavn på min skole, og det var en fest. Men samtidigt med at jeg er glad for et fantastisk stykke arbejde og nogle dejlige oplevelser, er jeg blevet opmærksom på, at jeg åbenbart skal være taknemmelig for at vi overhovedet har mulighed for det.

Jeg har flere og flere gange på det sidste hørt om skoler, der vælger at fastelavn er den enkelte lektion, hvor der slås katten af tønden, mens resten af dagen er almindelig skoledag. Men jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor to lektioners matematik en enkelt i dansk og måske i engelsk kan være vigtigere end det som fastelavn kan bidrage med. Derfor blev jeg nødt til at skrive denne “ode” til fastelavn.

Trivsel og fællesskab

National trivselsdag står også snart for døren, og bliver afholdt på de fleste skoler, også de skoler, der har fravalgt fastelavn. Og det er her jeg synes det bliver lidt modstridende. For hvor National trivselsdag kan virke som den teoretiske del af trivsel, hvor man snakker om dilemmaer og laver fælles klasseregler, så er fastelavn trivsel i praksis.

For nogle kan fastelavn være et forfærdeligt kaos, der bare skal udholdes og overstås. Men med det rigtige fokus er fastelavn en værdifuld mulighed for en fællesskabende oplevelse. Jo, jeg prioriterer at bruge noget forberedelse på fastelavn, men det er investeringen værd, hvis jeg måler på, hvad jeg får tilbage.

Positive effekter og muligheder

Fantasi og humor

Det er ikke hver dag, man har et klasselokale fyldt med zombier, ninjaer, prinsesser og måske en enkelt gulerod. Nogle gange føles det måske sådan, men til Fastelavn er det virkeligt. For Fastelavn er dagen, hvor det er tilladt at være skør og fantasifuld. Og det er en kæmpe mulighed, som vi skal blive bedre til at udnytte. Jeg laver ofte nogle teaterlege, hvor deres roller er defineret af deres kostumer. Her øver vi at digte skøre ting sammen, der bidrager til vores fælles historie.

Fælles historier

Jeg har fokus på, hvordan jeg bedst muligt sætter nogle rammer, der giver mulighed for at skabe fælles historier, som vi kan grine af sammen, og bringe videre ind i vores fælles hverdag efterfølgende. Og når man ved, hvad der er éns fokus, kan man bedre finde og uddrage det fra, hvad der ellers kunne være kaos (Reflection in action – fremtidigt indlæg). Et lille eksempel fra i år: Min 2. klasse slog mirakuløst tønden ned allerede efter første runde. Det var selvfølgelig ved første øjekast uheldigt, og en af pigerne var også ved at bryde sammen over kun at have fået én tur. Men i stedet for at acceptere det som en fiasko, så kunne det jo også være en sjov oplevelse. Så jeg råbte “Tag den!” til de andre klasser, der stod og slog, og vi jublede hele vejen over i klassen, hvor vi talte om det sindssyge, vi havde gjort, da vi gik attack og smadrede tønden på ingen tid.

Sidste år skulle jeg pynte fastelavnstønde i billedkunst med en 4. klasse. Det var umiddelbart ikke en opgave jeg tændte på. Men i stedet for at give det løs, rammesatte jeg at de skulle beslutte sig for et tema. Dette afstedkom at de besluttede sig for hele klassen at klæde sig ud i det valgte tema. De valgte forskellige roller, som passede til hvor meget de havde lyst til at klæde sig ud og være på. De lavede rekvisitter til deres kostumer, mens de pyntede tønden. Og da fastelavn kom, brugte de hele dagen på at spille deres roller. Alle var værdifulde brikker i fællesskabet og de bidrog med et forrygende improviseret show for resten af skolen, der ikke kunne undgå at lægge mærke til den historie, de skabte sammen (se også værdi for andre).

Lærerens udklædning

Når jeg gør meget ud af mit kostume oplever jeg, at mine elever på en eller anden måde bliver lidt stolte. Bare det at jeg har gjort noget sjovt eller skørt, gør at de danner et klassefælleskab om mig. Samtidigt er det som om at alle elever i indskolingen kender mig når først fastelavn er gennemført. Pludselig hilser elever, som jeg aldrig har haft, på mig på gangen, eller tør at tale med mig, fordi de kan spørge ind til mit kostume. Det bedste er, at det fortsætter. De kender mig. Jeg er ikke længere farlig eller ligegyldig og de respekterer mig pga. mit engagement. Jeg ved, at det lyder overdrevet. Og det er det måske også. Men der sker altså noget magisk, der skaber relationer på tværs.

I mit indskolingsteam er alle lærere og pædagoger klædt ud, men dette gælder i langt mindre grad lærerne på mellemtrinnet. Nogle vil mene at det ikke længere er så vigtigt, som det er i indskolingen, fordi at børnene i indskolingen går højere op i fastelavn. Men jeg tænker netop at det er vigtigt på mellemtrinnet. Lige dette her tidspunkt, hvor de synes at de er blevet for store til fantasi, og for selvbevidste til at klæde sig ud, er det superstærk hvis læreren tør lave en modvægt. Tør at være skør eller klæde sig ud som noget grimt. Man er ikke nødt til at gå all in, men bare det at man tager en næse på eller maler en af sine tænder sorte, viser at man stadig tror på fællesskabet og ikke er bange for at tage fis på sig selv eller turde træde frem og skille sig ud.

Faste… lavn

I gamle dage varslede Fastelavn jo begyndelsen på 40 dages faste, der varede til Påske. Mandag efter fastelavns søndag hed flæske – mandag og var den sidste dag med kød i 40 dage. Dernæst kom hvide tirsdag, som var sidste dag med sukker, mel og æg. Det er så siden hen blevet til international pandekage-dag, da man jo netop bruger sukker, mel og æg til pandekager. Og så starter det hele med askeonsdag.

Vi har i min 1. klasse talt om, hvad det betyder at faste. Og vi er kommet frem til, at det er noget med at undvære noget, som man er afhængig af. Vi har talt om, hvad vi skulle faste med. De fleste af børnene er enige om, at det for deres vedkommende må være skærmtid eller slik. Jeg har lovet dem at lave et faste-pralemærke, hvis de vil lege med. Men jeg tror det er vigtigt at mærket også gives selvom man er kommet til at synde undervejs. Mærket gives for fokus, og engagement. Så kan man mene at det er noget mærkeligt noget at opfordre dem til faste, hvad har det med undervisningen at gøre. Men husk på, at det er styrker som vedholdenhed og selvkontrol, der i virkeligheden afgør, hvordan det går dine elever videre i livet, og uanset om de kommer i mål med deres faste eller ej, så har de øvet lige netop de styrker undervejs.

Jeg har derfor lavet nogle fastelavnsmærker, som du kan hente på bubbleminds.dk, hvis du vil. Jeg sender dem gratis ud med mit nyhedsbrev hurtigst muligt.