Puha jeg rev to ugers matematik ud af kalenderen i min 2. og 3. klasse og reserverede computerne i alle matematiktimerne. Det er så glad, jeg er for denne konkurrence. Det er tredje år, jeg deltager med nogle klasser, og jeg synes stadig at opgaverne og materialet er godt.
I år skulle vi lave en Math Arts Wall i klassen. Den skulle bestå af mønstre lavet i Geogebra. Da jeg også har klasserne i billedkunst, var det nærliggende at arbejde tværfagligt.
Forløb
Vi talte først om, hvad der karakteriserer et mønster, hertil havde mesterskaberne lavet en rigtig god video. I det hele taget er deres instruktionsvideoer rigtig inspirerende for eleverne og noget, der gør at de selv kan nørde med det derhjemme, hvis de vil blive endnu bedre. Det er noget som jeg altid falder for: Det at kunne inspirere eleverne med noget, som de selv kan dykke videre ned i.
I de følgende lektioner fik eleverne lov til at prøve sig frem med alle værktøjerne, og gå på opdagelse i videoerne. De kunne vise hinanden i klassen, hvis de fandt noget sejt. Senere udvalgte vi nogle videoer, som det var en særlig god idé at kigge og øve sig på.
Nu skulle vi fastsætte vores tema. I 2. klasse valgte de at lave en grundfigur på isometrisk papir som skulle spejles, i 3. klasse valgte de også en grundfigur på isometrisk papir men de valgte drejning som værktøj. Og deres billedkunstlærer ønskede at de huskede på at arbejde med komplementærfarver, da vi netop var i gang med et emne om farvelære.
Så kom dagen, hvor mønstrene skulle færdiggøres. Det var stressende og frustrerende for nogle. For man har aldrig så meget tid som man ønsker. Nogle gange kunne jeg ønske at vi havde en hel fordybelsesdag, men i virkeligheden ville vi nok stadig bare gerne have mere tid. Vi talte om, at man altid gerne vil gøre det bedre, men at man må arbejde indenfor de rammer man nu engang har. Det er også en vigtig lære.
Den sidste dag gik med at hænge mønstrene pænt op på vores væg og optage videoen om dem, der også skulle sendes til konkurrencen.
- Brugte jeg virkelig mange matematiktimer på det: Ja
- Brugte jeg for meget forberedelse på opsætning og indsendelse: Bestemt
- Ville jeg gøre det igen: Helt sikkert
Jo jeg var også frustreret undervejs. Jeg har kørt eleverne helt op omkring emnet og konkurrencen, og er selvfølgelig til det sidste nervøs for om noget går galt, så vi ikke kan aflevere: Kan vi nå at blive færdige med et OK resultat? Virker printeren/internettet/telefonen der skal optage videoen? Der var mange bump på vejen med teknik der driller, så tingene tager altid dobbelt så lang tid, som det burde.
Fagligt fundament
Men det var virkelig det værd. Eleverne kunne ikke have fået en bedre start på geometri for dette skoleår. Det har givet dem et overblik over værktøjer som drejning, forskydning og spejling. Og vi har talt om, talt sider på og arbejdet med forskellige polygoner. Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme den tryghed de har fået i arbejdet med programmet Geogebra.
De har tilegnet sig en faglig base indenfor geometri og tegning i dynamisk geometriprogram, som er udsprunget af et helt andet formål end bare at lytte til sin lærer og lave opgaverne i bogen. Sådan et projektorienteret emne sætter gode kompetencer i spil: Som at eksperimentere, at samarbejde, at få en idé og skabe et produkt, samt ikke mindst at træne at kunne være i usikkerhed (gælder også for læreren) #entreprenørskabskompetencer.
Hey, var det ikke en konkurrence?
Da jeg skulle i gang med at sende det hele ind til konkurrencen slog det mig, at jeg faktisk syntes det var unødvendigt. Jeg havde allerede opnået alt det med klassen som jeg gerne ville. Bare det at vi nu havde vores egen plakat, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi skal tale om geometri resten året er jo guld værd.
Jeg kunne nu ikke helt overbevise mine elever om, at konkurrencen nu var fuldstændig ligegyldig. Men de kunne godt følge mig lidt af vejen (sålænge jeg bare lige huskede at sende deres projekt ind, selvfølgelig). Jeg gav dem alle dette pralemærke, som vi har talt om før i klassen. Det handler om at turde tabe, fordi de erfaringer man gør sig er vigtige.
Jeg gav dem det, fordi jeg syntes det var ligegyldigt om de vandt eller tabte, for de havde allerede lært så meget (hvilket jo nok i virkeligheden var mit formål). Men nu når jeg sidder og skriver, kan jeg godt se, hvad mine elever siger. Det er også vigtigt at sende det ind til konkurrencen. Ikke for at vinde, men for at øve sig i at turde deltage.
Pingback: Hvor er formålet blevet af? | Sarahs skrivebord