The Singapore Method

Singapore Math er en metode til at bruge de fire regningsarter i en kontekst. Metoden har tre faser: Den konkrete fase, den billedlige fase og den abstrakte fase.

  1. Eleverne præsenteres for et problem

Når først eleverne kender metoden, kan man sagtens præsentere langt sværere problemer, end de normalt kan løse.

  1. Konkret

Eleverne prøver at løse opgaven ved hjælp af centicubes (eller pasta, tørrede bønner eller hvad man nu har).

  1. Matematiske billeder

Nu skal opgaven illustreres, men her skal eleverne lære at bruge nogle helt specifikke billeder, der knytter sig til de forskellige regningsarter.

Plus:

Minus:

Her er der to forskellige billeder. Billede 1 bruges typisk til regnestykker af trække fra typen (Manden har 7 æbler, men spiser 3. Hvor mange har han tilbage?). Billede 2 passer bedre til minusstykker, hvor man skal sammenligne og finde en forskel (Manden har et 7 m højt træ og et 3 m højt træ. Hvor meget højere er det største træ end det mindste?)

Billede 1

Billede 2

Gange:

Division:

  1. Abstrakt

Til sidst laver de billedet om til et regnestykke, og udregner det.

Jeg vælger efter den abstrakte fase, også at indsætte en konkluderende fase. Her forklarer eleverne, hvad resultatet betyder for opgaven. De svarer på spørgsmålet med ord og ikke kun tal f.eks. 4+3 = 7 bliver til: Hun plukkede 7 æbler i alt.

 

0. klasse matematik

Jeg bruger i øjeblikket metoden i 0. klasse. De er endnu ikke kommet til selv at tegne billedet. Jeg har udskrevet nogle 10’er rammer til dem, som de kan farve opgaven ind i. På den måde træner de samtidigt 10’er vennerne.

Differentiering: Nogle elever når kun til at farve, mens andre elever også kan skrive regnestykket.

I øverste eksempel fik skulle eleverne udregne en opgave, hvor 1 barn indsamlede 4 chokolader og 6 karameller og 7 lakridser til Halloween.

På tavlen skriver jeg:

4+6+7 = ?

4+6 = 10

10 +7 = 17

Jeg glæder mig til at at udvide additionsopgaverne for min 0. klasse og se, hvor langt de kan komme med denne metode som værktøj.

Entreprenørskab

Jeg har i et godt stykke tid (og er det stadig) været meget interesseret i entreprenørskabs kompetencer. Det begyndte da jeg fandt de kompetence- og trinmål, som Fonden for entreprenørskab har lavet. Det er lige de kompetencer, som mine elever træner i de projekter, som vi kaster os ud i (se f.eks. vores arkitektur/minecraft projekt).

Fonden karakteriserer Entreprenørskab som: (kommer snarest)

Det er en karakterisering, som jeg helt sikkert vil tage udgangspunkt i, når jeg planlægger fremtidige projekter til mine elever.

Kompetence- og trinmålene er udarbejdet til lærerne. Men i lyset af “synlig læring” havde jeg brug for noget, som mine elever kunne forholde sig til. Det kan være en udfordring for de små indskolingselever, som jeg har til daglig. Så jeg hjalp fonden med at omsætte trinmålene til arbejdsmål, som eleverne kunne relatere til. De er nu blevet til plakater, som man kan downloade og hænge op i sin klasse.

Du kan finde dem, samt kompetence- og trinmålene, og en masse inspirationsforløb HER

Men lige så vigtigt som målene er de didaktiske principper, som FFE har udformet. De er desværre ikke en del af plakaterne. Men jeg har tilladt mig at skrive dem her nederst i indlægget, så jeg altid husker dem. Jeg bliver nok også nødt til på et tidspunkt at lave dem som skrivebordsbaggrund på min computer eller hænge dem op i vores forberedelseslokale.

Du kan finde principperne i rapporten: Fra drøm til virkelighed – Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab. Vil du arbejde videre med entreprenørskab, er rapporten virkelig interessant læsning. Du kan finde mange gode argumenter, der kan oplyse både din ledelse og forældre. Den finder du her:

Men snyd heller ikke dig selv for alle de spændende øvelser, der er til eksempelvis idégenerering. Brug noget tid på at surfe rundt hos Fonden for entreprenørskab, der er virkelig meget guf at hente.

Fold din planche sammen

Jeg er altid så ærgerlig over alle de plancher, der bliver smidt ud, når eleverne er færdige med deres projekt. De hænger til udstilling i noget tid, men derefter hvad så? De er ret uhåndterlige sådan nogle plancher.

Vi skal i gang med selvvalgte projekter i historie i 3. klasse. Men denne gang har jeg lavet en video til dem om planchebogen. (Selvfølgelig også til dig, bare tryk på billedet nedenunder).

Den kan hænges op som en planche, men også foldes sammen bagefter, og blive til en lille bog. De små felter hjælper mine små elever med at overskue kun at skrive små faktaoplysninger. Vi arbejder meget med, hvilke oplysninger der er relevante at have med.

December i lokalsamfundet

Kære kollega

Er du lærer i Frederikssund kommune? Det er jeg ikke. Heldigvis, vil jeg desværre tilføje. Men jeg bor her, og hører ofte om vores besparelser. Jeg hører forfærdelige historier om indkøbsstoppet, og kan forestille mig, hvor trist det må være at undervise under så stramme rammer.

 

Så I anledning af december, vil jeg gerne give jer en lille gave. For noget tid siden uploadede jeg en video til youtube omkring pralemærket “et ægte julehjerte”. Der hører et mærke til, som jeg sælger på Bubbleminds. Og dette materiale vil jeg gerne sende til dig gratis, hvis du har lyst til lidt ekstra julehygge med din klasse i december.

 

Du behøver ikke takke for materialet, for det er absolut også en selvisk handling fra min side. Mærket fokuserer på gode sociale værdier, og jo flere børn i mit lokalsamfund, der har fokus på det her i december, jo bedre bliver min december med garanti.

Læs også:

Indlæg om pralemærker

Indlæg om pralemærker på den billige måde

Youtube video

Skriv din email herunder eller evt. i en pm på facebooksiden sarahsskrivebord og skriv hvilken skole du arbejder på, og i hvilken klasse du vil bruge materialet, så sender jeg det til dig.

Pralemærker – discount udgaven

Jeg ved det pralemærkerne er flotte og lækre, men det er ikke alle der er så heldige, at have mulighed for at printe i farve og laminere.

Men fortvivl ej. Der går ikke noget af idéen med pralemærkerne, selvom man arbejder med et lidt billigere layout.

Ingen farve?

Når jeg ikke har mulighed for at farveprinte, så printer jeg i stedet mærkerne i sort/hvid. Nogle gange printer jeg dem i stedet på farvet karton, men ellers lader jeg også eleverne farvelægge dem selv, når de har fået et mærke. Det kan de fleste godt lide, og så sætter de også deres eget præg på mærket – personliggøre det.

Ingen laminering?

Det er ikke altid, jeg laminerer mine mærker. Heller ikke selvom jeg har muligheden for det. Det kommer helt an på, hvad jeg skal bruge dem til. Nogle gange printer jeg dem på almindeligt hvidt papir, og bruger dem til at lime ind forskellige steder. Det kan være i elevernes hæfter, på deres mapper eller kasser, eller første side i deres arbejdsbog.

I de fleste hvis ikke alle af mine materialer, har jeg vedlagt en sort/hvid version også, men hvis du har downloadet et materiale uden sort/hvid og mangler det, så kontakt mig, så finder vi ud af det.

Flipped learning

Flipped Learning er undervisning som det burde være i den optimale verden med fokus på interaktion og aktiviteter. Jeg tror de fleste lærere i dag føler at de mangler tid i klasseværelset til de spændende projekter og aktiviteter. Jeg håber at flipped learning er et værktøj, der kan hjælpe os i den retning. Før jeg fortsætter bør du måske se videoen, hvor konceptet bliver forklaret nærmere:

Video om flipped learning 5.45 min

Jeg begyndte med flipped learning i billedkunst undervisningen. Det var før, jeg overhovedet kendte begrebet, så det var simpelthen bare en video. Vi skulle folde en bog, og jeg var blevet træt af udfordringen i at forklare og vise for en hel klasse samtidigt. Alle arbejder i forskellige tempi og jeg kan godt forstå, at det er svært at følge med i instruktionen, når man sidder nede bagerst i klassen (prøv de bagerste rækker, hvis du ikke har endnu. Det giver stor forståelse for den manglende forståelse).

Jeg brugte alt for meget forberedelsestid på en lille video om en notesbog, men det er det bedste undervisningsmateriale, som jeg har lavet til mig selv. For jeg frigjorde mig til bedre at kunne hjælpe de elever, der havde svært ved det. Jeg har brugt videoen på mange måder:

  1. Som fælles video på tavlen.
  2. Som et individuelt værktøj eleverne kunne se på hver deres ipad (når jeg havde mulighed for at reservere skolens ene klassesæt),
  3. Som ekstra materiale til elever, der var færdige med det fælles projekt
  4. Og til sidst, i flipped learning sammenhæng, som forberedelse hjemme.

Han fortæller i videoen ovenfor, hvor helt særligt det bliver, når det er ens egen lærer, der har lavet videoinstruktionen, men havde videoen til notesbogen ligget på youtube i forvejen, så havde jeg med garanti brugt den (der er desværre grænser for forberedelsestid). Derfor har jeg lagt min video gratis op på youtube, og du er velkommen til at bruge den til din undervisning.

Notesbogen – legomandens karussel

Jeg håber at kunne lægge flere op med tiden, men…

Hvilken video, ville du ønske fandtes, der ville være den mest nyttige for dig i din undervisning?

Tålmodighed, selvværd og relationer

Jeg har lige set et interview omkring generationen Millenials og deres udfordringer:

INTERVIEWET (18 min.) – Scroll ned til videoerne og se videoen: THE MILLENIAL QUESTION

Etnografen Simon Sinek har undersøgt virksomheder og godt lederskab, og derigennem stødt på udfordringer med den nyeste generation på arbejdsmarkedet – “The Millenials”. Selvom der her er tale om børn, der er født omkring årtusindskiftet, er udfordringerne stadigt gældende for de elever vi har i skolen i dag. Skift arbejdspladsen ud med klasseværelset og lederen ud med læreren, så er interviewet bestemt relevant på din dagsorden til næste teammøde.

Jeg hæftede mig ved tre hovedpunkter i interviewet:

  1. Øjeblikkelig tilfredsstillelse
  2. Manglende selvværd
  3. Manglende meningsfulde relationer

Jeg håber du ser interviewet, for jeg vil ikke referere det her, når det kun tager 18 min. at se. Men jeg mener bestemt at “The Millenial Question” ikke kun er et spørgsmål, som ledere i virksomhederne er nødt til at tage alvorligt, men også os som lærere i skolen. Jeg vil meget gerne høre dine idéer til, hvordan vi sammen hjælper vores elever til nogle sunde kompetencer indenfor de ovenstående områder. Skriv en kommentar så vi kan blive klogere sammen.

I mit næste nyhedsbrev vil jeg vedhæftet pralemærket “vedholdenhed” fra materialet 24 karakterstyrker – mod og menneskelighed. Det er i hvert fald et mærke, som jeg vil komme til at tale mere med mine elever om i fremtiden.

 

Materialet 24 karakterstyrker – mod og menneskelighed

Teacherspayteachers

Bubbleminds

Pralemærker – overvejelser og erfaringer

Langt om længe et indlæg med mine erfaringer omkring brugen af pralemærker!

Da jeg først blev opmærksom på pralemærkerne, var jeg fascineret af alle de små søde kort man kunne samle, og jeg var sikker på, at det også ville være et hit i mine indskolingsklasser. Metoden virkede meget amerikansk, og jeg havde mine overvejelser omkring, om jeg kunne tilpasse det min danske lærerpraksis. Jeg var dog nået et punkt, hvor jeg følte, at jeg irettesatte mere end jeg anerkendte i hverdagen, så jeg havde brug for noget drastisk, der kunne vende den negative udvikling.

Selvfølgelig anerkendte jeg mere end jeg gav mig selv kredit for. Der er meget indirekte anerkendelse i måden at omgås med sine elever på, måden at lytte til dem, og reflektere med dem over det, de siger. Men det jeg manglede var den synlige anerkendelse. Hvis man er tydelig i sine irettesættelser, bør man så ikke også være det, når det kommer til anerkendelse?

Behavioristisk tilgang?

Jeg kastede mig ud i det med mange overvejelser undervejs og refleksioner med mine kolleger. For skal man virkelig anerkendes for alt, og begynder det ikke at ligne bolsjepædagogik, hvis børnene kun gør det rigtige for at opnå et mærke? Jo, bestemt. Måske er jeg ikke nødvendigvis tilhænger af ydre motivation, men jeg er samtidigt ydmyg over for mottoet: ”Fake it ’till you make it”. Måske gør børnene ikke det du gerne vil have af indre motivation, men de gør det trods alt, hvilket er et skridt i retning af den gode udvikling.

Fokus på det positive eksempel

 

Jeg oplevede undervejs styrken ved det positive eksempel, hvordan jeg fremhævede eksempler for hele klassen, hver gang jeg delte et mærke ud til en enkelt. Når børnene kom og spurgte, hvad der egentlig skulle til for at få et særligt mærke, f.eks. mærket ”Et ægte julehjerte”, som er et socialt mærke, jeg opfandt i anledning af december, fik vi nogle samtaler på deres foranledning, som ikke var den sædvanlige prædiken om god opførsel, men noget de virkelig prøvede at sætte sig ind i og forstå.

Tilpasning

Jeg er sikker på, at der findes lige så mange måder at bruge mærkerne på, som der findes forskellige lærere, og du finder kun din egen metode ved at prøve. I det følgende er nogle idéer jeg har overvejet og afprøvet i min egen tilpasning.

Forskellige muligheder

I den oprindelige amerikanske metode giver man pralemærker for alt og så ofte som muligt. Det har ikke rigtigt fungeret for mig,

 

men min kollega praktiserer den metode, og laver dermed en masse pralemærker fra årets begyndelse, som hun har liggende i kasser klar til uddeling.

For mig fungerer det bedre at lave specifikke mærker til de udfordringer, jeg støder på undervejs. Jeg kan ikke fokusere på så mange mærker samtidigt. Jeg laver enten

mærker, der passer til et fagligt emne eller en kompetence, som jeg gerne vil øve med dem, eller mærker som ninjamærket, som er en serie, der træner områder inden for klasseledelse. Jeg hænger dem op på væggen og klipper dem

 

først, når de skal bruges, så jeg ikke ender med at have brugt tid på at lave en masse, som jeg ikke får delt ud.

 

Neden under har jeg prøvet at kategorisere forskellige måder, hvorpå jeg bruger mærkerne:

Idéer til anvendelse

Det er nærliggende at bruge mærkerne til at honorere specifikke færdigheder, men de kan også sagtens bruges i arbejdet med kompetencer:

Eksempel på klasseledelse:

”Jeg er en star, når vi har vikar” – mærket, som jeg bruger i de klasser, der er særligt udfordrede på det område. Se også ninjamærkerne!

 

 

 

Eksempel på faglige færdigheder:

”Tabeltricket”-mærket. Dette bruger jeg, når jeg lærer dem tabeltricket i 3. klasse. Det er en særlig faglig færdighed, som jeg ved de alle kan opnå, hvis de øver den.

 

Eksempel på øvelse hjemme:

Jeg finder tit apps, som de kan lege/øve sig med hjemme i matematik ud over lektier. Her er det en skakapp, hvor de spiller mod Magnus på forskellige alderstrin.

 

Eksempel på særlig kompetence:

Mærkerne kan også sagtens bruges til at arbejde med kompetencer. Her har jeg i et billedkunstforløb hængt en plakat op med kompetencen ”Jeg forbedrer det, jeg allerede har lavet” (fra mit growth mindset materiale). I dette forløb kan de opnå dette mærke, fordi jeg har fokus på at de øver denne kompetence.

 

Eksempel på gennemførelse af forløb:

Alle elever får gerne et mærke, når vi har gennemført en emneuge eller et særligt forløb. Det fungerer som en påmindelse om noget sejt/sjovt, vi har lavet sammen. Dette mærke er fra en indskolingsuge om fællesskaber.

 

Eksempel på værdsættelse af særlig indsats:

Disse mærker kopierer jeg over på farvet karton. Jeg har dem altid i mit pennalhus, og kan hurtigt skrive et helt særligt mærke, hvis jeg bemærker noget, der gør mig særligt glad, men som jeg ikke umiddelbart har et mærke for.

 

Her ud over kan man også bruge mærker, der ikke er specifikt relaterer sig til noget bestemt som f.eks. ”godt arbejde”. Dem bruger jeg ikke selv, da det er vigtigt for mig, at eleverne kan huske præcis, hvorfor de fik et bestemt mærke. I stedet skriver jeg et personligt mærke som i eksemplet ovenfor.

Håber du får afprøvet pralemærkerne i din klasse, og skriv meget gerne en kommentar med DINE erfaringer, så vi sammen kan blive lidt klogere.

 

Klasseledelse er noget vi leger!

Kender du de stressdrømme, hvor man træder ind i sin 1. klasse og opdager, at det er sådan en dag, hvor der bare sidder 20 små ninjaer? For mig var det nok med de to, der sad til fastelavn.

Alligevel handler mit nye tiltag inden for klasseledelse i min 1. klasse præcis om ninjaer (face your demons). Og det virker! Overvej lige, hvor meget disciplin det faktisk må kræve at være ninja…

Jeg oplever tit de der strukturelle dilemmaer, hvor man f.eks. har brug for nogle ekstraopgaver, men ikke kan gå fra sin klasse. Det er i disse situationer, at ninjaen blev min ven. Jeg har lavet ninja-mærker til min 1. klasse (læs mere om pralemærker i næste indlæg). Nu har alle de kedelige situationer, hvor man står og prædiker klasseledelse fået en ninja-kontekst og er blevet til en leg.

I mit eksempel om ekstraopgaverne tog jeg dem alle med på mission over til elevprinteren på skolebiblioteket. Jeg viste dem forskellige tricks til, hvordan man kunne snige sig hen og bringe den hemmelige skriftrulle (læs ekstraopgave, som jeg lige havde printet ovre fra klasseværelset) med tilbage uden at blive set. Og jo… mine elever laver måske rullefald, når de skal forbi den lange gang eller kravler forbi disken på biblioteket (jeg kalder det bevægelse i undervisningen, når ledelsen spørger), men det fjol de laver på vejen til biblioteket er det, som jeg har bestemt, og det er en stor fordel. Når de har klaret missionen under opsyn, får de “Usynlig som en ninja” – mærket, og får derefter lov til selv at hente opgaver fremover.

 

Jeg har lavet et materiale med 9 forskellige ninja-mærker, som alle har redigerbare missioner. Det betyder at du selv kan vælge om missionen skal hedde printer/hemmelig skriftrulle, eller noget andet, der passer til et dilemma, som du står i med din unikke klasse.

Jeg har denne gang også gjort mig umage for at skrive mine refleksioner omkring klasseledelse og pralemærker ned, så det får du også, samt worddokument med idéer til information til forældrene, så det bliver lettere for dig at komme i gang med at finde din egen praksis omkring brugen af ninja-mærkerne.

 

Snup materialet her:

Teacherspayteachers

eller

Bubbleminds

GemGem